Selvfølgelig er der mange ting, der bliver lettere, når der hver måned tikker et stort beløb ind på kontoen.
Men der er heldigvis rigtig, rigtig meget, man kan gøre for at få råd til ens drømme, selvom man ikke tjener kassen, forklarer Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i pensionsselskabet PFA.
»Jeg plejer at sige, at tricket til at blive rig og få en god privatøkonomi er bygget op af tre steps: Brug mindre end du tjener, læg forskellen til siden og investér langsigtet,« siger hun.
Læs også: Se listen: Disse uddannelser giver den dårligste løn
Det lyder måske simpelt nok, men hvordan gør du så det i dit eget liv?
Camilla Schjølin Poulsen deler her sine bedste tips til, hvordan du får flere penge mellem hænderne.
Rådene er opdelt efter fire kategorier: Forbrug, bolig, opsparing og gæld.
Læs også: FDM-redaktør: De bedste elbiler på markedet
Forbrug
Ens forbrug er vigtigt at holde et vågent øje med.
Nærmest alle mennesker har en tendens til at øge deres udgifter i takt med, at deres indtægt stiger.
Derfor er en høj løn heller ikke ensbetydende med, at man har en sund privatøkonomi, understreger Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Forbrugerrådet: Her er det billigste elselskab
Det bedste, man kan gøre for at holde styr på sit forbrug, er at få lagt et budget.
Du kan ifølge hende med fordel opdele dine udgifter i to kategorier.
Der er først og fremmest de faste udgifter som husleje, varme, fagforening osv.
»Det er de udgifter, som man typisk ikke kan gøre så meget ved, men det er godt at få et overblik over dem,« siger Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Økonomisk ekspert har boostet sin økonomi med millioner: Sådan gjorde han
Den anden store post består af mad, fornøjelser, rejser m.m. Det er de udgifter, man hurtigst kan gøre en del mere ved.
Her skal man gennemgå hver post og overveje, om man rent faktisk havde brug for at købe den. Finder man udgifter i ens budget, som man godt kan skære fra uden, at det vil forringe ens livskvalitet, så skal man slå til, forklarer privatøkonomen.
»Selvfølgelig er det vigtigt, at der er penge til at leve her og nu. Der er ingen af os, der ved hvor gamle vi bliver, men der er ofte poster, man godt kan spare på og stadig føle, at man lever et godt liv,« siger hun.
»Hvis man for eksempel kan finde en ugentlig besparelse på 200 kr., så giver det en gevinst på 10.400 kr. om året – så alle bække små tilsammen kan gøre en kæmpe forskel,« tilføjer hun.
Læs også: Sådan mindsker du at inflationen æder af din pension
Steder, som man kan overveje at skære i, er månedlige abonnementer. Det kunne være forskellige former for streaming, fitnessabonnementer eller adgang til forskellige tjenester på ens mobil, som man ikke bruger mere.
Også på madbudgettet er der gode penge at spare, lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen.
»Lav en madplan, der rækker nogle dage frem. Inden du beslutter dig for, hvad du vil lave af mad, så vær nysgerrig på, hvad du allerede har i skuffer, køleskab og fryser,« siger hun.
Her foreslår hun også, at man kan gøre brug af en af de mange tjenester, der kan hjælpe en med at lave en opskrift ud fra de ingredienser, som man har i køleskabet.
»Når man nu er nede og handle, så vær nysgerrig på tilbud og udfordrer dig selv. Selvom du synes, at Heinz er det eneste rigtige ketchupmærke, så kunne man prøve noget andet. Hvis man så synes, at det virkelig ikke smager godt, så kan man godt gå tilbage,« siger hun.
Læs også: Han vil gå på pension som 45-årig: Sådan investerer han
En stor post i ens udgifter kan også være rejser.
Hun foreslår blandt andet, at man kan bosætte sig længere uden for en storby, når man er på storbyferie, og så tage metroen ind til centrum.
»Kig på at spare de steder, hvor man stadig synes, at man får en god oplevelse, selvom man har tyet til et billigere alternativ,« siger hun.
Læs også: Titusindvis af danskere har gjort det: Sådan har Henrik høvlet gælden i sin bolig ned
Bolig
Mange af dem, der i dag har gode formuer, skyldes, at de tidligt er kommet ud på boligmarkedet.
Derfor peger Camilla Schjølin Poulsen på, at det er fornuftigt at købe en bolig så hurtigt som muligt.
»Historisk viser tallene, at der over årene bliver opsparet en stor gevinst i ens bolig, og det gode er, at den er skattefri,« siger hun.
»Hvis du er på jagt efter en bolig, du som minimum kan bruge de næste 3-5 år – og helst 5 år nu hvor der er lidt uro på boligmarkedet – så synes jeg, at det er en god investering at komme ud på boligmarkedet i stedet for, at ens penge hver måned går til at bo til leje,« tilføjer hun.
Læs også: Sådan kan du gøre sommerhuset til en gylden forretning
Det kan være dyrt at lægge penge til side for at købe en bolig, og det kan betyde, at man ikke får fyldt op på opsparingen. Men ifølge Camilla Schjølin Poulsen er det godt givet ud, hvis man bare har en nogenlunde lang tidshorisont i boligen.
Og hvis man vælger at købe, så prioriterer at afdrage på gælden, lyder rådet fra privatøkonomen.
Når renterne er steget så meget som de er for tiden, så er der nemlig en pæn rentebesparelse ved at vælge at afdrage på sin gæld.
»Det er dyrt at vælge afdragsfrihed på alt over 60 pct. belåning. Derfor synes jeg, at man skal afdrage, og så i takt med, at man får gnavet noget af gælden af, så kan man senere stoppe med det, og i stedet investere sine penge,« siger hun.
Læs også: Overvejer du at opkonvertere? Her er fælderne, du skal undgå – og et råd, der giver mere gevinst
Hvis man ikke kender sin langsigtede tidslinje eller af anden årsag ikke har mulighed for at købe, og man derfor vælger at leje, så skal man overveje, at man ikke sætter sig for dyrt, så man er fuldstændig låst.
»Det kan være enormt lækkert at have en god og attraktiv bolig, men man skal også huske, at jo flere tusinde kroner, som man skal betale i husleje om måneden, jo mindre fleksibilitet får du til alt muligt andet,« siger Camilla Schjølin Poulsen.
Hun peger i den sammenhæng på, at det kan være en god idé at skrive sig op i nogle boligforeninger og holde øje med om man har adgang til nogle særlige lejligheder igennem for eksempel ens pensionskasser.
Derudover kan der være penge at spare, hvis man vælger at bosætte sig sammen med andre.
Hun foreslår også, at man kan undersøge om det er muligt at tjene lidt ind på at leje sin bolig ud, hvis man for eksempel skal ud og rejse i en måned. Det kan også give en fin indtægtskilde for nogen, pointerer hun.
Læs også: Særligt lån har betydning for dig – som boligejer og som boligkøber
Opsparing
Små beløb på opsparingen hver måned kan bygge sig op til et stort beløb i sidste ende.
Og lige præcis opsparingen har en stor betydning, hvis man vil have råd til alt, hvad man ønsker sig.
Dog handler det også om at håndtere ens opsparing på den bedste måde.
Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere
Det har Camilla Schjølin Poulsen et helt særligt eksempel på, som hun ofte oplever gør indtryk.
Tre 20-årige sætter sig ned og lægger hver deres opsparingsstrategi:
Den første sparer 1.000 kr. op månedligt fra nu til 65 år, og undværer dermed i alt 540.000 kr. i løbet af årene. Og man skal endda undvære en del mindre end 540.000 kr. pga. skattefordele ved indskud.
Den anden sparer 2.500 kr. op månedligt de sidste 18 år, altså fra 47 til 65 år, og undværer dermed det samme.
Den tredje person sparer 2.500 kr. op månedlig de første 18 år, altså fra vedkommende er 20 til 38 år, og undværer dermed det samme beløb.
Læs også: Se listen: Så stor en pensionsformue har andre på din alder
Pengene investeres på ratepension, og det årlige afkast beskattes dermed kun med 15,3 pct. undervejs.
Altså har de alle investeret det samme beløb og med samme strategi, men hvad de i sidste ende har stående på pensionen før skat som 65-årige er der chokerede stor forskel på, forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Den første person har nemlig 1.762.000 kr. stående på sin pension. Den anden person har 808.000 kr., mens den tredje person har hele 2.782.000 kr.
Om regneeksemplet forklarer hun, at der er regnet med middel risiko uden nedtrapning af aktieandel undervejs, og med afkastforventninger for 2023 jf. Rådet for afkastforventninger. Der er alene taget højde for standard investeringsomkostninger.
Læs også: 7 ting du skal vide, inden du køber obligationer
»Man skal virkelig ikke underkende renters rente effekten på ens opsparing, når man kan have pengene stående i lang tid. Så selvom man kan have svært ved at se, om 500 kr. om måneden bliver til noget, så gør de det rent faktisk,« forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Hun peger på, at det også handler om at sætte en levestandard og ikke komme til at leve over evne.
»Hvis du hver gang du stiger i løn tager en vis procentdel og lægger ekstra til side, så vil man gennem livet gradvist får en bedre privatøkonomi. Både fordi pengene kommer ud og arbejde for dig, men også fordi du vænner dig til at undvære den større indkomst,« forklarer hun.
For at få en sund privatøkonomi skal man have fire forskellige former for opsparing, forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid
De fire opsparinger ser hun som en opbygning af opsparinger som et kommode system.
»I den øverste skuffe ligger du din kontante buffer, der er cirka to månedslønninger efter skat, så du kan klare dig i to måneder, uden at der kommer penge ind.«
»I næste skuffe ligger du de penge, som du ved, at du skal bruge indenfor de næste tre års tid. Hvis de står kontant, så synes jeg de skal blive ved med det. Hvis de er investeret, så er det også fint.«
Den tredje skuffe er mere langsigtet. Her sparer man op til noget, som måske ikke helt har en deadline på, men som i hvert fald ligger længere end tre år tid ude i fremtiden, forklarer hun. Disse penge skal investeres.
Læs også: Se listen: Disse uddannelser dropper flest ud af
»Det er din langsigtede opsparing i frie midler. Her kan du typisk gøre brug af aktiesparekontoen samt investere i brede investeringsfonde, hvor omkostningerne ikke er for høje,« tilføjer hun.
Og så kommer der den sidste skuffe, som er pensionen og det økonomiske fundament til senere i dit liv.
»Det er den, der gør, at du bliver økonomisk fri til selv at bestemme, hvornår du vil gå på pension, hvordan du vil have det i den lange pensionstilværelse, og hvor mange pauser i dit arbejdsliv, du har råd til at tage undervejs,« siger hun.
Man skal altså tænke på pensionsskuffen, som noget der giver økonomisk frihed senere i livet. For jo flere penge du sætter ind nu, jo flere penge står der, når du bliver omkring de 50 år, og så behøver du måske ikke tjene så meget til den tid, da pengene allerede er der, forklarer privatøkonomen.
Læs også: Det bør du vide om aktiesparekontoen
Camilla Schjølin Poulsen tilføjer, at pensionen helt klart skal være investeret, og det skal være langsigtet, med bred fordeling og ikke for dyre omkostninger.
Hun peger også på, at det gode ved pensionen er den relativt lave skat af afkastet, som kun er på cirka halvdelen i forhold til almindelig fri opsparing og »med alt mellem en 20-årig og 50-årig horisont, så bliver det altså til mange penge, hvor skat ikke skal have så meget,« forklarer hun.
Pensionen er derfor vigtig, men hvis man er ung og indkomsten fortsat er meget lav, så er det måske ikke den man skal bekymre sig mest om, slår hun fast.
»Selvom jeg er ansat i et pensionsselskab, så synes jeg, at de kortere opsparinger er vigtigere som helt ung end at sætte ekstra meget ind på pensionen. Men så snart du begynder at få lidt mere luft i økonomien, så skal vi for alvor begynde at snakke opsparing,« lyder det fra privatøkonomen.
Og selvom det er rart at se opsparingen vokse, så skal man huske at leve, understreger hun.
»Det er selvfølgelig sjovt at se excel-arket blive større og større, og det giver meget frihed at have denne opsparing, der tikker sig større og større, men det er også vigtigt at huske på, at vi skal leve nu og her,« siger hun.
Læs også: 3 gode råd: Det bør du vide om børns investeringer
Gæld
»Der er intet farligt ved at have gæld, og gæld kan endda være godt. Hvis man bare død og pine knokler for at blive gældfri, hvad gavn får man af det?« forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Når man snakker gæld handler det i stedet om at vurdere, hvad det koster dig at have gæld og sætte det op imod, hvad du så kan investere tilsvarende, forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
»Vi kommer fra en lang periode, hvor det at have gæld ikke rigtig har betydet noget, og man synes måske, at det er uinteressant at bruge penge på at få banket sin gæld af,« siger hun.
»Men nu når renterne er steget så meget, så er der flere, der bør vende deres blik over mod gælden og sørge for, at den ikke tynger for meget,« tilføjer hun.
Læs også: Marie og Peter byggede deres drømmehus – bor på 24 kvadratmeter
Hun peger på, at særligt gælden, hvor rente og bidrag er højest, er vigtig at få betalt af på. Her er altså tale om den gæld i boligen der går udover 60 pct. belåning, men også en evt. gæld, ved siden af boligen. Det kunne være kassekredit og SU-lån.
Dog er gæld helt naturligt, og det behøver ikke være et mål i sig selv at blive gældfri, pointerer Camilla Schjølin Poulsen.
»Jeg kender flere der siger, at de vil være gældfrie, når de går på pension. Hertil spørger jeg, hvem der så skal bruge af den afbetalte friværdi, hvortil de svarer dem selv. Men den kan de jo kun begynde at gøre brug af, hvis de begynder at belåne igen,« forklarer hun.
Læs også: Så meget giver danskerne i lommepenge
Invester i dig selv
Et sidste råd fra Camilla Schjølin Poulsen i vejen mod at få en sund privatøkonomi er, at investere i dig selv.
»Invester i at være sund og invester i at have et job, som man er glad for. Vores arbejdsevne er det vigtigste aktiv og indtægtskilde, vi har i vores liv,« siger hun.
Derfor lyder hendes råd også til dem, der er i gang med at vælge uddannelse eller som overvejer, hvilken vej de skal gå i deres arbejdsliv: Vælg noget hvor der både er gode jobmuligheder, men også hvor du er glad og indenfor et område, som du interesserer dig for.
»Derudover skal man ikke være så bange for, om man lige akkurat vælger det rigtige, for al historik viser, at vi kommer til at skifte karriere flere gange i løbet af livet. Så man skal ikke være så bange for, at man låser sig fast. Man kan altid bygge videre på det man har,« pointerer hun.
Læs også: 6 råd, hvis du overvejer at trække stikket fra arbejdsmarkedet før tid
De mange muligheder for at udvikle sig skal man også have for øje både når man skal vælge uddannelse, men også når man allerede er i job.
»Der er masser af muligheder for at udvikle sig i jobbet og tage tillægskurser, så du bygger dig selv stærkere og giver dig selv gode kort på hånden til en lønsamtale i dit nuværende job eller hvis du i fremtiden vil skifte arbejde. Selvom man er landet indenfor en branche hvor lønningerne ikke er i top, så er der stadig god mulighed for at øge sin løn,« siger privatøkonomen.
Og så skal man selvfølgelig være skarp, når man går til lønforhandlinger, pointerer hun.
