Blandt nye investorer er den særlige investeringskonto aktiesparekontoen populær.

Men mange brugere begrænses af, at der er loft på, hvor meget mange penge man må indsætte på kontoen.

Det viser en ny analyse, som finanssektorens brancheorganisation Finans Danmark står bag.

»Det er med blandede følelser, at vi kan konstatere, at mange investorer er tæt på eller over aktiesparekontoens indskudsloft. Det er positivt, at udnyttelsesgraden er høj blandt brugerne af ordningen, og det understreger, at mange er glade for ordningen. Omvendt viser det også, at en stor andel af investorerne begrænses af det lave indskudsloft,« lyder det i analysen fra Birgitte Søgaard Holm, der er direktør for Investering & Opsparing i Finans Danmark.

I slutningen af 2021 havde investorerne gennemsnitligt investeringer for 72.000 kr. på deres aktiesparekonto, hvilket var knap 31.000 kr. under indskudsloftet i det år.

»Tallet trækkes op af, at 46 procent af investorerne havde investeringer på deres aktiesparekonto for et beløb, der svarer til 80 pct. eller mere af indskudsloftet,« skriver Finans Danmark i analysen og konkluderer, at mange investorer dermed begrænses af indskudsloftet.

Aktiesparekontoen blev indført tilbage i 2019. I første omgang måtte man indsætte 50.000 kr. I 2023 lyder grænsen på 106.600 kr.

Fra næste år vil det være muligt at sætte flere penge på aktiesparekontoen. I den seneste finanslov, der blev præsenteret i går, mandag, er der afsat 68 mio. kr. til at finansiere, at indskuddet på aktiesparekontoen trinvist forhøjes til 135.000 kr. i 2026.

Birgitte Søgaard Holm kalder det forhøjede indskud for »et skridt i den rigtige retning.«

Selvom aktiesparekontoen så dagens lys i 2019, kom der først for alvor gang i brugen af investeringskontoen i 2021. Her voksede antallet af danskere med investeringer på en aktiesparekonto med 96.000. Ifølge Finans Danmark skyldtes den store stigning i brugen, at det særligt var nye investorer, der kastede sig over kontoen.

Læs også: Det bør du vide om aktiesparekontoen

Halvdelen af danskerne, der havde en aktiesparekonto ved udgangen af 2021, begyndte nemlig først at investere, efter aktiesparekontoen blev indført.

»Aktiesparekontoen bruges generelt langt oftere af nye investorer end af eksisterende investorer,« udtaler Birgitte Søgaard Holm, og tilføjer at det blandt andet skyldes, at banken håndterer alle indberetninger og indbetalinger til skattevæsnet.

Som indehaver af en aktiesparekonto bliver man hvert år lagerbeskattet 17 pct. af ens afkast. Afkastet består af udbytte samt realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab.

Lagerbeskatning betyder, at man betaler skat af ens afkast, uanset om man har solgt aktier eller ej.

Dermed adskiller en aktiesparekonto sig fra et traditionel depot, da man der først bliver beskattet, når man har realiseret sin gevinst – altså når man for eksempel har solgt en aktie.

Læs også: Sælg nu for at opnå millionrabat på forældrekøb

Læs også: Saxo Bank-strateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu