Henter kommentarer

Ny rekord: Så meget står der på danskernes konti

Penge, mønter og sedler, torsdag den 5. marts 2020.
Penge, mønter og sedler, torsdag den 5. marts 2020. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Vis mere

245.000 kr. 

Så meget står der i gennemsnit på danskernes konti, hvis man tager udgangspunkt i de nyeste tal for bankindlånet herhjemme.

Tallene stammer fra august, lyder på 1.183 mia. kr., og kommer fra Danmarks Statistik.

»De mange milliarder kroner vidner grundlæggende om robustheden blandt danskerne, men står ikke alene. Også på andre parametre ser vi de robuste tegn. Vi har rekordhøj beskæftigelse, danskerne betaler til tiden og der er igen massiv fremgang i reallønnen,« lyder det i en kommentar fra privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.

Han påpeger dog, at man ikke skal være nervøs, hvis man ikke kan genkende de 245.000 kr. fra sin egen konto. Beløbet er nemlig ulige fordelt.

»På trods af dette medvirker beløbet til at tegne et billede af danskerne som et solidt folkefærd. Vi ser de samme robuste tegn i andre tal fra blandt andet arbejdsmarkedet, men også på sådan noget som betalingsevnen,« lyder det fra Brian Friis Helmer.

Læs også: Skatteminister til Mette og Michael, som skal opkræve skat af død mand: ‘Det lyder som en ærgerlig situation’

Læs også: Storbanker på stribe sænker renten på indlån – få overblikket her