Fra 1. januar 2023 vil ens folkepension, seniorpension eller førtidspension ikke længere blive negativt påvirket af en ægtefælle eller samlevers arbejdsindkomst.
I jagten efter at gøre det mere attraktivt at arbejde sikrer nye regler nemlig, at man trygt kan have arbejdsindtægt uden at risikere, at ens partner dermed får mindre i pension.
Sådan lyder den positive melding fra privatøkonom hos PFA Pension, Camilla Schjølin Poulsen.
»Et konkret eksempel er et par, hvor manden er på pension og får folkepensionens grundbeløb sammen med en årlig udbetaling fra hans egen pensionsopsparing på 150.000 kr. Men som det er i dag kan han ikke få det supplerende pensionstillæg, fordi hans kone fortsat arbejder og tjener 380.000 kr. årligt før skat,« forklarer hun.
Læs også: Dorte bankede sit strømforbrug ned: 'Det var ikke det værd'
Fra 2023 vil han dog efter de nye regler modtage fuldt folkepensionstillæg, hvilket p.t. udgør 45.600 kr. årligt før skat. Det svarer til, at parret fra januar får cirka 2.400 kr. mere i hånden hver måned efter en skat på 37 pct.
»I en tid med rekordhøj inflation og prisstigninger, hvor hver krone tæller, vil de berørte pensionister altså kunne se frem til en kærkommen økonomisk håndsrækning på op til flere tusinde kroner månedligt,« tilføjer Camilla Schjølin Poulsen.
I dag kan størrelsen af ens egen arbejdsindtægt i værste fald betyde, at man hverken kan få sit grundbeløb eller tillæg, og derfor må udskyde hele sin folkepension til senere. Udskydelsen udløser godt nok et årligt ventetillæg, men de manglende års udbetalinger kan tage mange år at indhente.
»Tidligere i år var der politisk flertal for også at fjerne denne problemstilling, men det nåede ikke at blive vedtaget før valget. Meget tyder dog på, at det vil komme i løbet af 2023, idet det kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet yderligere, og gøre det mere attraktivt for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen,« siger hun.
Læs også: Disse politiske tiltag kommer til at gavne din privatøkonomi i 2023
Hun uddyber, at det har den store fordel, at man vil kunne få sin fulde folkepension uanset om både en selv og ens partner fortsat har arbejdsindtægt.
Og meget tyder på, at vi danskere rent faktisk gerne vil arbejde længe.
Camilla Schjølin Poulsen henviser til spritnye tal fra PFA som viser, at danskernes tilbagetrækningsalder fortsat stiger, og nu ligger på det højeste nogensinde, nemlig 66,8 år, hvilket svarer til den nuværende folkepensionsalder på 67 år.
»Det er en markant stigning fra i 2012, hvor PFA's kunder i snit startede udbetaling af deres pensioner som 63,7-årige,« forklarer hun.
Og med de ovenstående nye regler på vej, er det realistisk, at tilbagetrækningsalderen fremover øges endnu mere, tilføjer hun.
Læs også: Hvis du skal bruge af din formue – så overvej denne rækkefølge
Læs også: Dobbelt skattesmæk rammer tusindvis af danskere – kan undgås på denne måde
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
