Gennem livet sparer vi op mange steder – Friværdi i boligen, hos ens pensionsselskab, fri opsparing og kontanter på bankkontoen.
År for år bliver formuen typisk lidt større.
Men når dagen nærmer sig, hvor pengene skal til at bruges, så opstår der ofte tvivl. Hvilke penge bør bruges først? Og hvordan fortsætter man med at optimere sin formue igennem pensionstilværelsen?
Det prøver privatøkonom hos PFA Pension, Camilla Schjølin Poulsen at svare på.
Læs også: Se listen: Så stor en formue har andre på din alder
Der er stor forskel på danskernes privatøkonomiske situation, så husk altid at hente individuel rådgivning fra din pensionsrådgiver, tilføjer hun.
Men der er nogle hovedregler, som man kan læne sig op ad:
- Begynd altid med din livrente. I og med at den er livsvarig, er det en pensionsform, man får mest ud af, jo flere år man når at få den udbetalt i. Derfor bør den starte udbetaling, så snart man går på pension, ligesom folkepension og ATP sjældent bør udsættes.
- Derefter bør man kigge på sin kontante bankkonto. Det er altid godt at have penge stående som buffer, for eksempel 2-3 nettomånedslønninger. Har man derudover penge, som skal bruges indenfor de næste 3 år, så lad også bare dem blive stående kontant. Men alt udover dette bør typisk enten investeres eller bruges til at medfinansiere de første år på pension.
- I forhold til investering i frie midler, så udnyt gerne aktiesparekontoen med den lave afkastskat fuldt ud. De øvrige investeringer har den ulempe, at der skal betales en høj skat på cirka 27 til 42 pct. af det løbende afkast, og derfor kan de også inddrages som delfinansiering de første år på pension.
Læs også: Uvildig rådgiver: Disse boligejere bør 'kraftigt overveje' at ændre boliglån
- Er der oparbejdet en stor friværdi i ens bolig, så overvej gerne hvem der skal have gavn af den. Er det én selv eller arvingerne? Ofte er det en fordel at stoppe med at afdrage på sin gæld, så man bor 'til leje' i sin egen bolig gennem pensionstilværelsen. Det giver sjældent mening at fortsætte med at bygge mere friværdi op, og besparelsen kan give en økonomisk besparelse på mange tusinde kroner hver måned.
- Herefter er det tid til at kigge på ratepensionen. Den skal udbetales over minimum 10 år, men man kan vælge helt op til omkring 30 års udbetaling. Tricket er at vælge den årrække, som passer til ens likviditetsbehov, samt undgå eller minimere både topskat og modregning i folkepensionens tillæg. Her kommer den individuelle pensionsrådgivning for alvor til sin ret. Udbetalingsperioden kan altid forlænges, men aldrig forkortes. Derfor bør man sjældent lægge sig fast på en lang udbetalingsperiode fra start.
- Den sidste del er aldersopsparingen. Den kan som den eneste pensionsordning udbetales som en skattefri sum, hvilket giver en dejlig fleksibilitet. Man kan også hente små bidder af den undervejs. Pengene står godt i det attraktive pensionsmiljø med lav afkastskat på 15,3 pct., så lad dem bare stå længst muligt. Opsparingen er ligesom ratepensionen fuldt dækket til ens arvinger, uanset hvornår man dør.
Læs også: Der er penge at tjene på særlig pension – og snart bliver den endnu mere attraktiv
Læs også: Har du sat maksimalt ind på Danmarks mest attraktive opsparingskonto i år?
