Henter kommentarer

Privatøkonom: Boligejernes huse vil fortsat stige i værdi


Selvom verdenen er blevet mere usikker, så holder Nationalbanken fast i, at boligmarkedet vil stige med 3,5 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026.

I gennemsnit vil prisen på et 140 kvadratmeter hus stige med 170.000 kr. i 2026, når man kigger på gennemsnitsprisen i 20224, skriver privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.

Han deler Nationalbankens holdning til det fremtidige boligmarked.

- Renterne er faldet, arbejdsmarkedet er stærkt med rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed og mange danskere oplever pæn fremgang i købekraften i kraft af pæne lønstigninger, siger han og tilføjer:

- Vi tror på endnu et flot år på boligmarkedet, og forventer fortsatte prisstigninger i 2025, og at den pæne handelsaktivitet hænger ved over den kommende periode

Læs også: Så meget dyrere er boligerne blevet på fem år

Læs også: Privat økonom om særligt fradrag i årsopgørelsen, som lander snart: 'En dejlig skattegave på næsten 3.000 kr.'