Henter kommentarer

Strømafbrydelser kan blive en del af danskernes hverdag over vinteren


Vi ser ind i en vinter, hvor almindelige elkunder uden varsel kan opleve at få slukket for strømmen i op til to timer ad gangen.

Hvis energikrisen bliver værre, og vejret bliver koldt over vinteren, så vil der nemlig ikke være el nok til os alle sammen hele tiden.

Det skriver DR.

Det er myndighederne lige nu ved at forberede sig på ved at finpudse kriseplanerne. I de kriseplaner står der, at de i yderste konsekvens må lukke for strømmen i dele af Danmark.

Læs også: Sydbank: Derfor kan dine danske aktier få comeback

»Det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at vi er i en situation, hvor vi reelt kigger ind i, at det kan blive nødvendigt,« siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, til DR.

Tidligere på Euroinvestor har vi skrevet om, hvordan lande i hele Europa er hårdt presset af stigende energipriser grundet den høje inflationen og krigen i Ukraine.

I Danmark er er gas- og elpriserne steget henholdsvis 142 pct. og 54 pct. over det seneste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Læs også: Formueforvalter om vild udvikling: Derfor er pundet nærmest kollapset

Læs også: Verdens største kapitalforvalter: Markedet vil få nok af stramninger