Før 2019 var negative renter for langt de fleste bankkunder et ukendt fænomen.
Men da Jyske Bank som den første for snart præcis tre år siden meldte ud, at kunder med mere end 7,5 mio. kr. på indlånskontoen skulle betale for at have deres penge stående i banken, spredte minusrenterne sig som ringe i vandet i takt med at flere og flere banker indførte samme tiltag.
Først var det velhaverkunderne, der stod for skud.
I dag er det mere reglen end undtagelsen, at bankkunder i Danmark med mere end 100.000 kr. på kontoen typisk skal betale 0,6 eller 0,7 pct. I rente for beløb derover.
Læs også: Giftig dansk nedtur: 'Vi frygter jo alle at sidde med sådan en aktie'
Men den tid kan snart være fortid. Sådan lyder vurderingen fra professor i økonomi på Aarhus Universitet, Philipp Schröder, der er en af de mest anerkendte akademiske økonomer her til lands.
»De negative renter i banken kommer formentligt til at forsvinde inden for overskuelige fremtid. Måske allerede i år,« siger han.
»Men det afhænger af flere faktorer. Den ene er, om inflationen er permanent, og det andet er, om vi er på kanten til recession.«
I USA har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, allerede hævet renten, og på bordet er der udsigt til en del flere renteforhøjelser i år.
»Men så langt er vi ikke nået i Europa endnu, og det er blandt andet derfor, at renten stadig er minus,« siger Philipp Schröder.
For mere end 40 år siden besluttede Danmark fra politisk hold, at binde kronen til den vesttyske D-mark og siden da euroen. Prisen på euro fastsættes af Den Europæiske Centralbank, ECB, og dermed er det også ECB, der er herre over det danske renteniveau. Skruer de op eller ned, følger vi slavisk med herhjemme.
For mange kan det virke ulogisk, at skulle betale penge for at have sine penge opbevaret i banken.
Læs også: Danskere har milliarder stående til negativ rente: Det kan du gøre
Ikke desto mindre har bankerne siden 2012 betalt penge for at opbevare deres kunders penge i Nationalbanken – et fænomen bankerne i første omgang troede var midlertidigt, men som nu har varet i ti år.
Særligt i en tid som nu, hvor man nærmest dagligt kan læse, at renterne pisker i vejret – blandt andet i nærværende medie.
Det gælder blandt andet boligrenterne på fastforrentede lån, den amerikanske og tyske statsrente og den 10-årige danske rente på statsobligationer.
»Der er den korte rentesats, som centralbanken, i det her tilfælde Den Europæiske Centralbank, ECB, og derved nationalbankerne, sætter over for bankerne, som bliver til den rente, som bankernes kunderne så møder på deres konto,« siger Philipp Schrøder og fortsætter:
»Mens de lange renter følger mere udbud og efterspørgsel, og det er den, som vi ser stige for tiden, og som er påvirket af andre faktorer – i øjeblikket særligt inflation og udsigten til recession.«
Men når og hvis centralbankernes rentesats ender i positivt terræn – måske i år – kan de danske bankkunder se frem til, at bankerne vil sløjfe de negative renter.
»Hæver centralbankerne renten til plus, vil det lynhurtigt slå igennem for bankkunderne,« siger Philipp Schröder.
Læs også: Dansk bank vil revolutionere støvet branche – leverer kæmpe underskud
Læs også: Analytiker anbefaler at købe C25-aktien: 'Investorerne undervurderer dem'
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
