Henter kommentarer

| Opdateret

Kapitalforvalter: 4 selskaber kan påvirke udviklingen i verdens vigtigste aktieindeks


Udviklingen de næste dage kan blive afgørende for, hvad det sker med verdens vigtigste aktieindeks, det amerikanske S&P 500-indeks.

Det påpeger Otto Friedrichsen, der er aktiechef hos kapitalforvalteren Formuepleje. Det sker med henvisning til, at vi torsdag får en stor regnskabsdag, hvor Amazon, Alphabet, og Facebook kommer med kvartalsregnskab, mens Apple kommer med årsregnskab. De fire selskaber udgør alene 17 pct. af det amerikanske aktiemarked, forklarer han.

»Alene den nyhedsstrøm, der kommer fra bare fire selskaber, har en stor indflydelse på, hvordan S&P 500 kommer til at udvikle sig,« udtaler Otto Friedrichsen.

Du kan se, hvilke selskaber, der kommer med regnskaber her

Han fremhæver, at i denne uge fremlægger cirka halvdelen af de 500 selskaber i det toneangivende S&P 500-indeks nemlig regnskab. Særlig Cirka en fjerdedel af den samlede markedsværdi i S&P 500-indekset aflægger regnskab torsdag. Mange af selskaberne er sundhedsrelateret og teknologi, altså sektorer, der ikke tidligere har været udfordret i forhold til banksektoren og rejsesektoren. Det er selskaber, som har profriteret på adfærdsændringerne..

Torsdag bliver særlig interessant, fordi »de nævnte selskaber, der alle er store teknologiselskaber, er hovedårsag til den skævvridning og polarisering af aktiemarkedet, som vi har set gennem 2020 – ikke mindst som en af de afledte effekter af COVID-19-pandemien,« lyder det fra Otto Friedrichsen.

Læs også: Lars Tvede om covid-19-vaccine: Disse aktier vil vinde mest på det

Han uddyber, at flere af de selskaber, der er nyt fra, hører til gruppen af vækstselskaber, der ikke har været mærket negativt af coronakrisen overhovedet. De har derimod lukreret på den, bemærker han.

»Det har været med til at skabe nogle ekstremt høje forventninger til disse selskabers fremtidige indtjening, og det har medført, at de nu handles i nogle kurser, der generelt betragtet er svære at forsvare ud fra det rent indtjeningsmæssige,« påpeger han i en kommentar.

Det store spørgsmål i denne regnskabsuge er, om selskaberne kan indfri forventninger til dem. Vis mere

Han henviser til, at et selskab som Amazon i øjeblikket handles til et P/E-niveau (forholdet mellem aktiekurs og selskabets indtjening) på over 100, og » det indikerer noget om, hvor store forventninger, der er til den fremtidige indtjening«

LÆS OGSÅ: 4 spændende aktier til 2020: 'Selskabet har en ekstrem stærk position'

»De høje P/E-niveauer efterlader ingen plads til, at selskaberne skuffer, når regnskaberne lander. Bliver der stillet spørgsmål ved forventningerne, kan det give negative efterdønninger. Det så vi mandag med tyske SAP, der fik barberet 20 pct. af markedsværdien efter nedjusteringen,« lyder det fra aktiechefen, der fortsætter:

»Forventningerne er i forvejen bygget kraftigt op, og det gør det alt andet lige sværere at overraske positivt. Det skaber en vis sårbarhed i markederne, når forventningerne er kørt op på den måde, som tilfældet er,« forklarer han.

»Når vi læser om rekordniveauer i aktiemarkedet, så skyldes det primærk nogle få selskaber i nogle få sektorer, som teknologi og sundhed. Store dele af aktiemarkedet har ikke rettet sig. Tech og sundhedsselskaberne vægter over 40 pct af S&P 500,« forklarer han.

Hvordan tror du, at det vil se ud, hvis tech-selskaberne ikke indfrier forventningerne?
»Du kan se på, hvordan det gik SAP (tyske softwaregigant, red.). SAP var ude at nedjustere mandag og røg ned med mere end 20 pct.,« udtaler Otto Friedrichsen og fortsætter:

»Og det er specielt i et marked, hvor nogle af de mere ekstreme vækstselskaber har nogle værdiansættelser, som i bedste fald er anstrengte. Det vil udfordre prisudviklingen.«

»Hvis du har et selskab, som er steget kraftig - uden at indtjeningen er fulgt med - og de forventninger så ikke indfries, så ser vi en negativ reaktion. Det er der ingen tvivl om,« udtaler aktiechefen.

Et lignende synspunkt finder man hos Saxo Banks aktiestrateg, Peter Garnry. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Lars Tvede: Der kommer et skifte mod disse aktier

Læs også: Valueinvestor om dansk aktie: 'Jeg mener, at den er meget mere værd'