Henter kommentarer

Boligejere i de dyreste områder får skatterabat


En ny boligskattereform skal sikre at boligerne i højere grad beskattes efter den reelle værdi, men en særlig skatterabat skåner de dyre boligområder for at blive ligeså hårdt ramt.

Det skriver Finans.

Den 1. januar 2024 træder en ny boligskattereform i kraft, der gør, at boligejere i de dyre områder skal betale mere i boligskat, men sådan kommer det ikke til at blive for de nuværende boligejere, da boligejere, der har købt før 2024, får en såkaldt skatterabat.

Rabatten bliver større, jo dyrere boligen er her og nu, og den beregnes efter de rekordhøje boligpriser i 2022. Rabatten ligger fast og bliver altså hverken sat op eller ned og gælder indtil boligen bliver solgt.

Læs også: Specielt boligflip udløser gevinster i millionklassen

Denne skatterabat kan blive guld værd for boligejerne, hvis boligpriserne bliver ved med at falde, da skatterabatten regnes ud fra de rekordhøje boligpriser i 2022.

Tidligere på Euroinvestor har vi skrevet om, at boligpriserne nu i flere måneder i streg er faldet.

Seneste i september måned faldt prisen på villaer og rækkehuse med 1,2 pct., viser tal fra boligsiden.dk.

Særligt hårdt blev det københavnske ejerlejlighedsmarked ramt. Her er priserne på bare fem måneder – fra maj til og med september i år – braget ned med 8,6 pct. Det er en voldsommere nedtur end i resten af landet.

Læs også: Firecifret milliardhjælp til borgere i EU – Alligevel rammer energipriserne rekord

Læs også: Vild rentechok: Disse boligejere ser frem mod en 17-dobling