En stor del af de penge som danskerne har tjent ved opkonvertering af deres boliglån er slet ikke blevet brugt til at betale af på deres restgæld i boligen.
Faktisk er der tale om hele 40 pct. af opkonveteringsgevinsten, der i stedet er gået til opsparing eller forbrug.
Det viser nye tal fra Nationalbanken.
Læs også: Himmelflugt giver nye muligheder for populær boligfinte
Boligejerne har fået 14 mia. kr. i konverteringsgevinst i første halvår af 2022. Ud af dem er 4 mia. kr. brugt til reduktion af realkreditgæld, mens 4 mia. kr. er brugt til reduktion af bankgæld. De resterende 6 mia. kr. er brugt som likviditet til forbrug og opsparing.
»Det er en overraskende lille reduktion i restgælden. Man skulle tro, når de laver de her konverteringer, så var tanken og håbet at få reduceret gælden. Nu har man omlagt en frygtelig masse, men ikke reduceret gælden særlig meget, og samtidig fået et risikabelt lån. Så har man ikke en stor stødpude at stå imod med,« siger professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid, til Børsen.
Læs også: Professionel investor: Denne del af børsmarkedet er kollapset
Læs også: Denne danske fond har klaret sig værst i år: 'Det siger sig selv'
