Henter kommentarer

Iværksætter fra Løvens Hule har lavet markant billigere boligmodel end Vurderingsstyrelsen


 

Staten har brugt mere end 4 mia. kr. på at udvikle det system, der foreløbigt har vurderet 1,7 mio. danske boliger, og som har mødt voldsom kritik fra flere sider.

Men iværksætter Jakob Neua Nørgaard fra ejendomsmæglerfirmaet Estaldo undrer sig – han har været med til at bygge en lignende model, der på få sekunder kan vurdere ejendommes værdi, og som har kostet blot 1 mio. kr. at lave, skriver Finans.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

»Vores model rammer næsten lige så godt som Vurderingsstyrelsens, og det er jo bare skørt at tænke på. Hvis man havde givet os 4 mia. kr., havde vi helt sikkert ramt bedre og lavet et resultat, som mere ligner virkeligheden,« lyder det fra Jakob Neua Nørgaard til, der er administrerende direktør og stifter af Estaldo, til mediet.

Estaldo har benyttet sig af offentlig data til at give en indikation af en ejendoms værdi. Det omfatter beliggenhed og BBR-oplysninger, og så kigges der blandt andet på om tidligere handler har været frie handler eller familieoverdragelser.

Læs også: Særlig finte sikrer dig skatterabat

Estaldo er en digital ejendomsmægler og fik i 2022 en investring på 2.750.000 kr. for 10 pct. af virksomheden af iværksætter Jan Dal Lehrmann i det kendte DR-program Løvens Hule. Selskabet har eksisteret siden 2020.

Det var tirsdag i sidste uge, at knap 2 mio. danske boligejere kunne logge på Vurderingsstyrelsen for at få klarhed over, hvordan deres foreløbige ejendomsvurderinger ser ud. Ejendomsvurderingerne har indflydelse på, hvor meget man som boligejer skal betale i boligskat.

Vurderingerne har fået en hård medfart, og det har fået Skatteministeriet til at etablere en taskforce samt en ny enhed, der skal forbedre de nye vurderinger. Læs mere her.

Læs også: Hver tredje ejendomsvurdering er skæv

Læs også: Rentechokket fortsætter: Så mange milliarder skal danske boligejere betale mere i rente