30 milliarder kroner.
Det er så mange penge, at danske boligejeres skal betale mere i rente i 2023 sammenlignet med året før.
Det svarer til, at den gennemsnitlige boligejer skal betale 30.000 kr. i rente i år.
B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.
Og selvom det er noget af en regning, så er det ikke slut endnu.
Alt tyder nemlig på, at rentebetalingerne vil skyde yderligere i vejret i 2024 i takt med, at mange boligejere kommer til at få ny rente på deres lån, og dermed siger farvel til en rente tæt på nul.
Læs også: Boligkøberne får højere prisnedlag
Sådan lyder vurderingen i en ny analyse fra Realkredit Danmark, der har kigget nærmere på de stigende renter, og hvordan de påvirker boligejernes privatøkonomi.
Gennem 2022 er renterne steget med historisk stor hastighed, og her har mange boligejere med et variabelt realkreditlån fået noget af et rentechok, som har medført, at de hver måned skal betale mere for deres lån – også kendt som deres ydelse.
Læs også: Hver tredje ejendomsvurdering er skæv
Når man som boligejer har et variabelt lån, bliver ens rente genberegnet hvert år, hvert tredje år eller hvert femte år alt efter, hvilket lån man har valgt. Disse lån er også kendt som F1, F3 og F5-lån.
Især de låntagere som også har afdragsfrihed, har oplevet en enorm stigning på deres renteregning de seneste år. Ved et afdragsfrit lån kan man som boligejere sætte sine afdrag på pause i én eller flere perioder.
Se også: Boligordbog: Det betyder alle boligøkonomibegreberne
Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark forklarer i analysen, at en del boligejere i sagens natur er afskærmet mod de stigende renter via et fastforrentet lån, altså et lån hvor renten er låst fast.
Dermed er de 30 milliarder kroner, som danske boligejere skal betale mere i 2023, en ekstraregning kun for de boligejere med et variabelt lån, da boligejere med et fastforrentet lån for nu er afskærmet.
Der kommer altså til at gå et vist tidsrum, før de stigende renter slår igennem på den privatøkonomiske bundlinje hos alle boligejere, tilføjer cheføkonomen.
Læs også: Boligøkonom stod i orkanens øje da krisen ramte – her er tre ting, der siden har ændret sig markant
Ifølge beregninger fra Realkredit Danmark ender den gennemsnitlige husstand med at skulle betale cirka 30.000 kr. i renteudgifter i 2023.
Det er en stigning på 57 pct. i forhold til 2022, hvor udgiften landede på 19.000 kr.
»De stigende rentebetalinger vil i sagens natur sætte sig på en større bid af boligejernes løbende økonomi, og dermed også trække i retning af et lavere privatforbrug,« forklarer Christian Hilligsøe Heinig.
Det store spørgsmål er, om de høje renter ligefrem kan komme til at slå bunden ud af boligejernes økonomi, især hvis renterne holder sig oppe på de aktuelle niveauer for en længere periode.
»En sådan bekymring synes dog i første omgang at være begrænset, da en gennemgang af vores udlånsportefølje viser et billede af særdeles robuste boligejere, der er godt polstret til modvind i form af generelt lave belåningsgrader og en stor likvid buffer,« tilføjer cheføkonomen.
Han tilføjer, at låntagere med F3 og F5 lån, som skal have ny rente på deres lån i 2024 står foran et stort rentehop, men at lige disse låntagere er endnu bedre polstret end porteføljen som helhed.
Læs også: Er din ejendomsvurdering steget? Så kan du muligvis få et billigere lån
Læs også: Derfor er grundværdien i flere tilfælde højere end ejendomsværdien
