Henter kommentarer

Kæmpe fremgang: Danskerne i rift om at leje sommerhuse


Der er stor rift om at booke sommerhuse til højsæsonen i juli og august.

Indtil videre er der booket 85.600 ugers sommerferie i danske feriehuse, hvilket er en fremgang på 142 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det afslører nye tal fra Danmarks Statistik.

Tyske turister plejer at udgøre en stor del af de bookede feriehuse i Danmark, men selvom antallet af tyske bookinger indtil videre er faldet 22 pct. i år, modsvarer de danske bookinger faldet i de udenlandske gæsters.

»Danskernes ferietrang er dog så stor at den samlet set sikre end fremgang i antallet af bookinger på 8 procent. Derved er der gode odds for en højsæsons rekord i år, »lyder det i en kommentar til de dugfriske tal fra økonom i Arbejdernes Landsbank, Anders Christian Overvad.

Læs også: Sådan kan du gøre dit sommerhus til en god forretning

Ikke overraskende hænger de mange bookinger af danske feriehuse sammen med coronakrisen, vurderer økonomen.

»Danskernes lyst til at holde ferie under indenlandske himmelstrøg hænger unægtelig sammen med coronavirussen. Det er i øjeblikket besværligt at rejse til udlandet, og vi ved endnu ikke hvornår restriktionerne lempes. Derfor vælger mange at booke ferie herhjemme i stedet,« skriver Anders Christian Overvad og fortsætter:

»Det er uden tvivl en svær tid for overnatningsbranchen, men der er et lys for enden af tunnelen. Der er udsigt til endnu en sommer herhjemme, og det vil give flere danske turister end normalt. Ud fra dagens tal så er der potentiale for at de ekstra danske gæster vil gøre op for de manglende udenlandske gæster. Særligt hoteller og feriehusene uden for de store byer havde sidste år glæde af at danskerne holdt ferie herhjemme.«

Læs også: Ny rekord: Så mange penge har danskerne i banken

Læs også: Regeringen forudser den største boligfest: Så meget ventes priserne at stige