Henter kommentarer

Nu er der dårligt nyt til boligkøberne

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Er man på udkig efter en ny bolig, er der dårligt nyt på vej.

Udlandet har nemlig fortsat stadig begrænset interesse i danske boliglån, og det betyder, at det bliver dyrere at låne.

Den samlede beholdning af boliglån med fast rente steg 15 mia. kr. i september, men var altså kun drevet af danske investorer. Samtidig nedbragte udlandet deres ejerandel af de fastforrentede boliglån med 32,4 pct. sammenlignet med måneden før.

»At udenlandske investorer holder fast i en høj ejerandel af danske boliglån er godt nyt for boligkøberne, da udlandets fortsatte køb stadig er med til at holde boligrenterne nede, selvom det er i mindre grad end tidligere,« skriver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit i en kommentar.

Han tilføjer:

»Men at udenlandske investorer ikke er lige så ivrige købere som tidligere, er nok en af årsagerne til, at kurserne på boliglån i september faldt mere end de stigende renter tilsiger.«

Da danske realkreditobligationer er meget sikre, har de et særdeles godt ry blandt investorerne i udlandet. Siden 2012 har udlandet øget deres beholdning af fastforrentede realkreditobligationer med omkring 400 mia. kr., mens danske investorer i samme periode har øget beholdningen med omkring 275 mia. kr.

Det har hævet udlandets andel fra kun omkring hvert tiende lån til nu hvert tredje lån med fast rente.

Det er især de japanske investorer, der har kastet sig over de danske boliglån med fast rente, da de har et merafkast sammenlignet med amerikanske stats- og realkreditobligationer.

I alt sidder japanerne for cirka 100 mia. kr. obligationer med fast rente.

Læs også: For første gang siden årsskiftet: Milliarder barberet af danskernes aktieformuer

Læs også: Særligt ét lån vinder frem blandt boligejerne