Henter kommentarer

Økonom: Køb af større bolig ved prisfald kan være en god idé


Boligpriserne går ned, ned og ned, mens renterne går op, op, op.

Umiddelbart lyder det som det værst tænkelige tidspunkt at sælge sin bolig for at købe en ny.

Men det behøver det ikke at være, lyder det fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

»Når man er i en periode som nu, hvor boligpriserne falder, så kan det være en fordel, hvis man opgraderer sin bolig, hvorimod hvis man skal nedgradere sin bolig, så er det selvfølgelig en ulempe,« siger han.

Læs også: Så meget giver danskerne i lommepenge

Med opgradering henviser han til at sælge sin bolig for at købe en, der er større og med nedgradering er det den anden vej – at sælge sin bolig for at købe noget, der er mindre.

For selvom boligpriserne falder på den bolig, man prøver at sælge, så falder prisen jo også på ens næste køb.

Og det er noget, som Mikkel Høegh har personlig erfaring med, hvilket der bliver foldet ud her.

Tilbage i 2012 ejede han selv en lejlighed med sin kæreste på Frederiksberg, men efter familien var vokset med en lille pige drømte de om et hus i forstæderne med have.

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, som jeg ville købe lige nu

Dengang -–ligesom nu -–var boligpriserne faldende.

“»i fik nogenlunde det samme for lejligheden, som vi havde givet, da vi købte den,”«siger han.

“»å den anden side kan man sige, at det hus, som vi købte, som jo var en opgradering, var også faldet i pris, og på den måde havde bytteforholdet udviklet sig gunstigt,« tilføjer han.

Senere er priserne dog steget, og i dag anslår Mikkel Høegh, at det parcelhus, som de købte tilbage i 2012, er steget med omkring 30 til 40 pct.

Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret

Læs også: Dobbelt rentesmæk på vej til to grupper boligejere