Kommende topchef DSV, Jens H. Lund, har polstret sin portefølje med en stor portion aktier i transport- og logistikgiganten.
I alt har han købt aktier for 10.043.600 kr., fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.
Det drejer sig om 10.000 aktier, der er blevet købt til en pris på 1.004,36 kr. pr. styk.
I midten af oktober annoncerede nuværende administrerende direktør i DSV, Jens Bjørn Andersen, sin afgang efter knap 16 år i spidsen for selskabet.
I samme omgang blev det meldt ud, at Jens H. Lund bliver afløseren.
Han er i øjeblikket driftsdirektør i selskabet og har været en del af DSV's direktion siden 2002.
Jens Bjørn Andersen har sidste arbejdsdag i DSV den 30. september 2024.
Læs også: Så højt et afkast har DSV-topchef skaffet aktionærerne
Læs også: Jyske Bank sætter Novo på liste over aktier med mindst potentiale
