67 mio. kr.
Så meget får den nu afgående topchef i logisitikkæmpen DSV, Jens Bjørn Andersen med sig, når han i dag forlader C25-selskabet.
Det fremgår af DSVs vederlagsrapport, som blev offentliggjort torsdag morgen sammen med årsrapporten. Du kan læse mere om regnskabet her.
I rapporten kan man også læse, at Jens Bjørn Andersen i 2023 fik en løn på 31,1 mio. kr. og dermed lander hans samlede indkomst for hele året på 95,2 mio. kr., efter alle justeringer er indregnet.
Det kom som en overraskelse, da det i årsregnskabet for 2023 torsdag morgen blev meddelt, at der per dags dato bliver rykket rundt på direktørstolen i den danske speditionskæmpe.
Den tidligere topchef gennem 15 år, Jens Bjørn Andersen, overlader således posten til den tidligere driftsdirektør og nu administerende direktør, Jens Lund.
Det var dog blevet meldt ud i efteråret 2023, at Jens Lund skulle tage over for den mangeårige topchef. Dog var skiftet først varslet til at skulle finde sted til efteråret.
»Efter en problemfri og hurtig overdragelsesproces er tiden inde til at overføre ansvaret til Jens Lund,« siger DSVs bestyrelsesformand, Thomas Plenborg, i en meddelelse til fondsbørsen.
Jens Lund har været i DSV siden år 2002, og han har spillet en nøglerolle i mange af de opkøb, som DSV har foretaget sig med stor success.
Læs også: DSV: Det vil der ske nu

