Norges største bank, DNB , køber alle aktierne i den svenske investeringsbank Carnegie.

Det sker i en handel til cirka 7,8 mia. kr., oplyser DNB i en fondsbørsmeddelelse.

Målet er at tilbyde bedre løsninger til kunderne, forklarer DNB's koncernchef, Kjerstin Braathen.

Braathen beskriver Carnegie som en perfekt match, der styrker DNB's ambition om at blive en førende nordisk aktør inden for investeringsbankvirksomhed, værdipapirmegling og kapitalforvaltning.

Som en del af opkøbet vil DNB Markets skifte navn til DNB Carnegie.

DNB køber aktierne i Carnegie fra den nordiske kapitalfond Altor og minoritetsaktionærer, oplyser DNB i en børsmelding. 

Købet afventer myndighedsgodkendelser i flere lande og forventes gennemført i første halvdel af 2025.

Læs også: Nordnet om dansk folkeaktie: Det er blevet et mareridtsår

Læs også: Tobak, våben og kontroversielle stater: De danske kommuner har over 66 mia. kr. i problematiske investeringer