Fynske Bank har startet året stærkt - men overskuddet skrumper


Selvom rente- og gebyrindtægterne fortsat vokser hos Fynske Bank, så skrumper overskuddet hos banken.
Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal.
107,2 mio. kr. har banken skovlet ind, hvilket er en stigning fra sidste år, hvor tallet lød på 104,5 mio. kr.
Til gengæld lyder resultatet for kvartalet på 16,8 mio. kr., og det er nået mindre end sidste år, hvor tallet var 26,5 mio. kr.
Banken holder fast i sine forventninger til året, som fik et løft den 24. april.
Fynske Bank venter et resultat på mellem 120 og 160 mio. kr. for hele 2026.
»Vi følger den plan, vi har lagt, og jeg glæder mig især over, at vi er startet året meget stærkt og har fået flere nye kunder end nogensinde før. Vores investeringer virker, og kerneforretningen er i fremgang. Vi har fortsat fokus på bankens langsigtede udvikling og investerer i en række strategiske initiativer, som vil styrke os yderligere på den lange bane,« udtaler adm. direktør Henning Dam.
Læs også: Dansk milliardær tager gevinst: Derfor er hans salg helt naturligt