Zealand Pharma-aktien fik kursklø: Sådan klarede eliteaktierne sig mandag


Ugens første børsdag bød på en stor kurslussing til Zealand Pharma-aktien, der lukkede i et fald på 22,7 pct.
Den yderst sure stemning omkring aktien kom efter, at selskabet har præsenteret skuffende data for det potentielle lægemiddel survodutide.
Læs mere om det her.
Generelt var stemningen presset efter fredagens voldsomme technedtur på det amerikanske aktiemarked, og C25-indekset endte 0,9 pct. lavere. Fredagens nedtur kan du læse mere om her.
Også Novo Nordisk-aktien blev trukket ned og lukkede 4,2 pct. lavere.
Omvendt var der fart på aktien i smykkekæmpen Pandora, der lukkede i en stigning på 4,7 pct., og som dermed indtog toppen af eliteindekset.
Også Carlsberg-aktien gik frem. Det danske bryggeri er på vej til at børsnotere sin indiske forretning, og det kan potentielt indbringe op mod 4,85 mia. kr., skriver Bloomberg.
Læs mere om det her.
Hvordan de øvrige C25-aktier lukkede, kan du blive klogere på her.