Efter mandagens indsættelsesceremoni er et nyt præsidentpar flyttet ind i USAs mest kendte hus, men trods medvinden for Trump-parret er modvinden stor på kryptomarkedet.
I weekenden lancerede Donald Trump og Melania Trump hver deres kryptovaluta, men investerede man i de digitale mønter med forventningen om store stigninger i forbindelse med indsættelsen, er man nok blevet skuffet.
Trump-mønten, $Trump, er de seneste 24 timer faldet med cirka 30 pct.
Læs også: Ørsted-kollaps: Så mange milliarder kroner har skatteborgerne tabt
Endnu værre ser det ud førstedamens krypto-mønt, $Melania.
Kursen på hendes såkaldte meme coin er faldet med 53 pct. de seneste 24 timer, og mønten er nede med 35 pct. siden dens lancering i weekenden.
Donald Trumps mønt er dog fortsat oppe med hele 526 pct. siden lanceringen.
Præsidenten er blevet kritiseret fra flere kanter for at forsøge at tjene penge på sin valgsejr ved at sælge kryptovaluta.
200 mio. $Trump-mønter er blevet sendt ud til markedet, og de har i øjeblikket en markedsværdi på 7,6 mia. dollar svarende til omkring 55 mia. kr.
Trump-familien selv holder dog fast i 800 mio. Trump-coins, som vil blive solgt løbende.
Læs også: Stort energiselskab giver op på havvind under Trump - sætter stort projekt i bero
USAs nye præsident har tidligere forholdt sig meget skeptisk overfor de digitale mønter.
Under valgkampen virkede det dog til, at Donald Trump havde ændret holdning til emnet, da han erklærede sig som stor tilhænger af ideen om, at USA skal opbygge en reserve af bitcoins.
Bitcoin-kursen er steget med mere end 50 pct. de seneste seks måneder.
Læs også: Chefanalytiker om aktiemarked i vildrede: Det er nu, du skal mærke efter



Stor guide: 57 geniale gaver



















