Henter kommentarer

3 aktier teknisk set: Købssignalerne vælter ind


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Det har været en god uge på aktiemarkedet med stigning i flere indeks, og spørgsmålet er, om det igen er ”Dead cat bounce” eller det bliver en blød landing på den nuværende situation. De kommende uger og nøgletal bliver interessante at følge.

Lars ejer aktier ikke i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Kone med nyt signal
Kone-aktien har været i en faldende tendens siden oktober, hvor kursen var i 76,2 og i slutningen af maj ramte kursen 42 og sluttede i fredags i 48.

På dagsniveauet har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et ”Golden Cross” torsdag, hvor det korte glidende gennemsnit er brudt igennem lange glidende gennemsnit nedefra. Bollingerkanalen har etableret købssignal for 9 dage siden på dagsniveauet.

På ugebasis er det korte glidende gennemsnit blevet brudt nedefra af kursudviklingen, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 52. Bollingerkanalen har etableret købssignal i denne uge. Bundformationen har givet et løft til Momentum og RSI.

Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI har ramt 42. MACD er stadig under 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 56 og herefter i niveauet 60-62, mens der er støtte i niveauet 45 og herefter i niveauet 41-42. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Konecranes: er bunden faldet?
Aktiekursen i Konecranes har bevæget sig vandret i niveauet 24-28,5 siden slutningen af marts. Fredag lukkede aktien i kurs 28,2.

På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af maj. Bollingerkanalen har været i køb siden midten af april.

På ugebasis er der netop etableret et købssignal i sidste uge og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende kursudvikling, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 31 som en modstandslinie i niveauet 31.

Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal i denne uge. Der er en positiv tendens i både Momentum, MACD og RSI.

RSI er under 40. RSI viser den relative styrke og svaghed i en kursudvikling. RSI måler den individuelle styrke og svaghed i kursudviklingen for det enkelte værdipapir.

Formationsmæssigt har niveauet 24,3-24,5 været teste tre gange: første gang var i marts, anden gang i april og tredje var i maj. En trippel-bundform skal helst udvikles over en 3-6 måneders periode for at bekræfte, at signalet holder.

Nærmeste støtteniveau er ved 24,3-24,5 og herefter i niveauet 19,5-20,5, mens der er modstand i niveauet 34 og herefter i niveauet 38. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Volvo: En opsamlingsmulighed
Volvo-aktien toppede i 239 i marts 2021 og har siden været i en faldende tendens og fandt en bund i maj i niveauet 148,24. I fredags lukkede aktien i kurs 173,46.

På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 11 dage siden og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Golden Cross” for 8 dage siden.

På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen i denne uge. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 185 som en modstandslinie.

De sidste fire uger har der været en stigende tendens i aktiekursen, hvilket påvirker de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er en positiv stigende tendens i Momentum, MACD og RSI.

RSI er i niveauet 40. Nærmeste støtteniveau er ved 150 og herefter i niveauet 120, mens der er modstand i niveauet 190 og herefter i niveauet 210. Aktien er på kandidatbænken.

Læs også: Svensk storbank om C25-aktie: Hold fingeren fra handelsknappen

Læs også: Nordea om recessions-frygt: Det er for tidligt at købe aktier her