”Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en flot pige i en time, og det vil føles som et minut. Det er relativitet” – Albert Einstein
Relativitet er en af de vigtigste elementer på markeder, både når vi skal finde ud af, hvad der er dyrt og billigt, men samtidigt også, når vi skal finde ud af, hvad der er godt og dårligt. Vi er nødt til at have noget at måle det op imod. Når der lander nye regnskaber på børsen kan det være svært at finde ud af om regnskabet er godt eller dårligt. For spørgsmålet man naturligvis må stille er: 'I forhold til hvad?'
Det typiske man vil holde et regnskab oppe imod er ”forventningerne” på markedet. Det som i daglig tale hedder konsensus.
Konsensus er gennemsnittet af forventningerne, så eksempelvis hvis analytiker A forventer en omsætning for selskab x på 50 kr og analytiker B forventninger en omsætning på 60 kr, så er konsensus for omsætningen 55 kr. Hvis selskabet kommer ud med en omsætning, der er lavere end forventet, så er det dårligt og omvendt.
'Markedets forventninger'
'Markedets forventninger' kan være lidt svære at arbejde med, fordi analytikeres forventninger i virkeligheden ikke nødvendigvis afspejler markedets forventninger. Jeg vil mene, at der er tre forhold, du som investor bør være opmærksomme på, når det kommer til analytikerforventninger eller konsensus:
- Der er stor forskel på, hvor mange analytikere der udarbejder estimater for danske selskaber. Nogle selskaber har rigtig mange analytikere, der udarbejder estimater og rapporter om selskaber, mens andre næsten ikke har nogen. Et godt eksempel er Novo Nordisk, som har 35 analytikere, der dækker dem, mens et selskab som RTX kun har en. Dette er vigtigt at holde øje med, når man vurderer konsensus, da det er noget sværere for 35 toptrænede analytikere at blive overrasket end en enkelt analytiker.
- Konsensus er ikke altid bare konsensus forstået på den måde, at der er et hav af forskellige konsenus-kilder, og de ikke altid er ens. Konsensus distribueres igennem mange forskellige kanaler eksempelvis dataudbydere som Bloomberg, Factset etc. Disse tal er desværre ikke altid ens. Det bedste konsensus tilgængeligt er det, som selskabet selv indsamler, som flere selskaber heldigvis er begyndt at lægge op på sine hjemmeside. De fleste selskaber beder simpelthen analytikere tilsende deres tal, så selskabet er sikker på at have et fuldstændigt korrekt konsensusestimat.
- Som i alle andre discipliner findes der også på aktiemarkedet gode og dårlige analytikere. Nogle analytikere er rigtigt dygtige til at analysere og mange markedsspillere har tiltro til deres forventninger, mens andre har mindre gennemslagskraft. Dette er vigtigt, fordi det betyder noget for, hvad markedets forventning er. Det kan godt være, at gennemsnittet af forventningerne er x, men hvis den ene del af det gennemsnit ikke er et godt estimat, så betyder gennemsnittet ikke nødvendigvis noget og er dermed ikke udtryk for markedets forventninger.
Så investor begynd at hold øje med forventningerne på markedet, søg eventuelt rundt på selskabernes hjemmesider, vær dog opmærksom på ovenstående forhold.
Læs også: Teknisk set på råvare-aktier: 'Aktien ser stærk ud'
Læs også: Lars Tvede: Forbered dig på dette scenarie
Læs også: Euroinvestor mener: Af hjertet tak til de hysteriske kællinger
