Henter kommentarer

Teknisk set på råvare-aktier: 'Aktien ser stærk ud'


De forskellige nationers nøgletal viser svagt udviklingen oven på coronavirussen, men ét sted man kan spore en forbedring i råvarepriserne.

Der er en positiv tendens i både aluminium, bly, kobber, nikkel samt zink. Den positive indikation i metallerne viser, at der igen er gang i hjulene, eller bliver der efterspurgt større mængde, end der kan leveres? Covid-19 har lukket ned for miner rundt om i verden, og antallet af arbejdere, som må være i de aktive miner, er minimeret for at undgå smitte.

Stærk tendens i Boliden

Boliden har været i en stigende tendens, siden aktien ramte niveauet 140 i midten af marts, mens aktien handles i niveauet 250-260. På dagsniveauet er der igen købssignal i Bollingerkanalen, og det er 5. købssignal siden midten af marts. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, og det blev etableret i slutningen af april. Den nedre kanallinie ligger i niveauet 220 og bliver den brudt, så skifter signalet til salg fra køb.

De glidende gennemsnit 8 og 24 etablerede et ”Golden Cross” ved månedsskiftet juni/juli. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 210 som en støttelinie. Den stigende tendens i aktien betyder, at de tre indikationsmodeller stiger. RSI har ramt niveauet 80. Nærmeste modstandsniveau er ved 280 og herefter i niveauet 320, mens der er støtte i niveauet 240 og herefter i niveauet 200. Aktien ser stærk ud.

SSAB - bliver det efterårets vinder?

SSAB-aktien ramte niveauet 19 i marts og i maj blev samme niveau testet, og der blev etableret en dobbelt bund. SSAB-aktien har været i en faldende tendens siden maj 2018, hvor aktien blev handlet i niveauet 50. Dobbeltbunden gør, at aktien ser interessant ud, og kursudviklingen har da også været stigende. De tre indikationsmodeller Momentum, MACD og RSI er alle i en stigende tendens på ugebasis. RSI er over 60 på ugebasis.

De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et ”Golden Cross” for 5 uger siden, mens Bollingerkanalen allerede i slutningen af maj etablerede et købssignal. Nærmeste modstandsniveau er ved 30 og herefter i niveauet 35, mens nærmeste støtteniveau er ved 24 og herefter i niveauet 21- 22. Der er ”gap” i niveauet 33,41-33.94 på ugebasis. Investorer, som har øget risiko, kan håbe på en ”gap”-lukning på kort tid.

Epiroc i ny all time high

Epiroc er et spin off af Atlas Copco, og aktien har været på børsen siden sommeren 2018, hvor aktien blev handlet i niveauet 79-87. Coronabunden var i niveauet 76,5 i marts, og der handles aktien i niveauet 124-127. Der har været købssignal i aktien siden begyndelsen af maj på ugebasis, og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af juni. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, i det RSI stiger og er over 80, mens Momentum har etableret en dobbelt top og er faldet tilbage igennem det glidende gennemsnit.

På dagsniveauet bliver det lange glidende gennemsnit testet som en støttelinie i niveauet 123 og Bollingerkanalen nedre støttelinie er ved 123,92 og kursen sluttede i fredags 124,75. Der skal ikke mange bevægelser nedaf, før modellerne udløser et salgssignal på den korte bane. Hold øje med kursudviklingen.

Graferne er taget fra analysesystemet Vikingen. Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede virksomheder.

Læs også: Euroinvestor mener: Af hjertet tak til de hysteriske kællinger

Læs også: Søren Hove Ravn: Har aktiemarkederne glemt coronakrisen?

Læs også: Ugens aktie: 'Man har haft sin storhedstid og skal revurdere strategien 10 år frem'