Mens den økonomiske krise kradser, er aktiemarkederne i store træk tilbage på deres niveau fra før coronakrisen. Hvordan kan det gå til?
Da spredningen af coronavirus for alvor ramte de vestlige økonomier i marts, faldt aktiepriserne på dramatisk vis. På lidt over en måned faldt de ledende internationale aktieindeks med omkring en tredjedel, mens de danske aktier slap lidt billigere med et fald på omkring en fjerdedel. Så voldsomme fald er ikke set siden finanskrisen i 2008, og dengang tog det 3-4 år, før aktiemarkederne havde genvundet det tabte terræn.
Denne gang er aktiemarkederne imidlertid kommet sig med rekordfart, og flere ledende aktieindeks har allerede nu oversteget deres niveau fra før coronakrisen. Det gælder både herhjemme samt i USA, hvor eksempelvis S&P 500-indekset i skrivende stund handles til næsten præcis samme niveau som før krisen.
Det er sket på trods af, at det aktuelle makroøkonomiske tilbageslag ser ud til at være endnu mere dramatisk end under finanskrisen. Eksempelvis faldt det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) med hele 9,5 procent fra første til andet kvartal ifølge nylige tal, hvilket er et langt større fald end da finanskrisen var værst. Dette tilsyneladende paradoks har på det seneste påkaldt sig en del opmærksomhed.
Flere faktorer i spil
Flere faktorer er værd at huske, inden man beskylder aktieinvestorerne for at ignorere den makroøkonomiske udvikling. For det første er aktiemarkederne per definition fremadskuende, og afspejler derfor først og fremmest den forventede fremtidige økonomiske udvikling. For det andet har en lang række centralbanker lanceret massive pengepolitiske hjælpepakker, som har presset obligationsrenterne ned, og dermed skubbet mange investorer over i aktier og andre aktiver. Amerikanske og europæiske politikere har suppleret med finanspolitiske lempelser.
Studier viser investorers pessimisme
En af de mest interessante og ædruelige analyser af aktieprisernes udvikling siden coronakrisens begyndelse er lavet af den danske økonom Niels Gormsen og hans hollandske kollega Ralph Koijen, begge fra University of Chicago. De tager udgangspunkt i læresætningen om, at aktiemarkedets værdi er bestemt ved den tilbagediskonterede sum af alle forventede fremtidige dividendeudbetalinger. De anvender herefter data for priserne på såkaldte dividend futures, som er et aktiv, der sikrer ejeren retten til alle dividendeudbetalinger i et enkelt givet år. Ved at sammenligne bevægelserne i priserne på disse med selve aktiepriserne kan de to økonomer derfor sige noget om, hvad der har drevet sidstnævnte.
De viser således, at det oprindelige fald i aktiepriserne i februar og marts skyldtes, at investorerne så mere pessimistisk på værdien af dividender i både den nære og den fjerne fremtid. Derimod skyldes den efterfølgende stigning i aktierne, at investorerne genfandt optimismen omkring dividendeudbetalinger mere end 10 år ude i fremtiden, hvorimod de stadig ser mere negativt på den nære fremtid. Det harmonerer fint med de fleste makroøkonomiske prognoser, som netop spår, at det aktuelle tilbageslag vil være relativt kortvarigt.
Men hvis investorerne stadig er pessimistiske vedrørende økonomien i den nære fremtid, hvorfor afspejles dette så ikke i fortsat lave aktiepriser? Det skyldes igen, at aktiepriserne afspejler alle fremtidige dividendeudbetalinger, som nævnt ovenfor. Faktisk udgør de næste 10 års dividender kun omkring 20 procent af aktiemarkedets værdi, mens de øvrige 80 procent således afspejler forventede udbetalinger mere end 10 år fremme i tiden. Med disse tal i baghovedet er det måske nemmere at forstå, hvorfor en forholdsvis kortvarig økonomisk recession ikke behøver at udgøre en katastrofe for aktieinvestorerne.
Læs også: Ugens aktie: 'Man har haft sin storhedstid og skal revurdere strategien 10 år frem'
Læs også: Henrik Henriksen: To ting, der kan give dig succes på børsens kasino
Læs også: Michelle Nørgaard: Disse value aktier er interessante opkøbsemner
