Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

De nordiske aktier, i særdeleshed de danske, har klaret sig virkelig flot, ikke blot i år men de seneste tre til fem år. Norden er frem mod 2050 vel positioneret til det scenarie, vi ser ind i, nemlig et større fokus på klimateknologi, som du kan læse mere om i de følgende afsnit.

Norden udmærker sig desuden ved at have stort set alle slags aktier, ligesom der er en meget lav grad af korruption og svindel og i forlængelse heraf langt mellem skandalerne.

Derfor vil vi nu dykke ned i de nordiske aktiemarkeder, for hvad dækker Norden egentlig over i et investeringsperspektiv? og inden for specifikt hvilke sektorer og brancher gør de respektive lande det særligt godt?

Læs også: Lau Svenssen: 3 langsigtede aktier i stedet for Novo-aktien

Hvilke lande hører til Norden?

Hvis vi starter helt fra toppen, udgør Norden som udgangspunkt Danmark, Sverige, Norge og Finland. Island har dog også en børs med begrænset aktivitet i forhold til de øvrige, ligesom Færøerne har en enkelt børsnoteret aktie, der er noteret i Norge.

Det kommer måske ikke som nogen stor overraskelse, at Sverige udgør halvdelen af hele det nordiske marked.

Svenskerne har en helt anden tilgang til aktiemarkedet og aktieinvestering, og socialdemokratiske regeringer har gennem årene skabt attraktive strukturer for de svenske privatinvestorer.

Der findes tilsvarende en stribe gamle hæderkronede svenske selskaber, der i dag er mere globale end svenske, ligesom der er mange flere selskaber, der i det hele taget lader sig børsnotere i Sverige sammenlignet med de øvrige nordiske lande.

Læs også: Saxo Bank-strateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu

De øvrige større lande i Norden: Danmark, Norge og Finland udgør til sammen den resterende del af det nordiske aktiemarked, hvor markedsværdien i Danmark er dobbelt så stor som de sidste to landes.

Island har en børs hvor et begrænset antal islandske selskaber er børsnoteret. Deres største selskab, Össur, er dog børsnoteret i Danmark. Færøernes bidrag til aktielandskabet begrænser sig til én enkelt aktie, Bakkafrost, der er noteret i Norge samt tre mindre selskaber noteret på Island.

Grønland har ingen børsnoterede selskaber, men hvis de havde, ville disse formentlig børsnoteres i Danmark.

Børser i Norden

For en del år siden overtog det amerikanske selskab Nasdaq de fleste af de skandinaviske hovedbørser, dvs. de regulerede børsmarkeder. Derudover overtog de en række af vækstbørserne, også kaldet minibørser.

Det er dem, der hedder Nasdaq First North Growth Market, og sådan en findes i henholdsvis Danmark, Sverige og Finland.

Derudover ligger der yderligere to minibørser i Sverige: NGM (Nordic Growth Market) samt Spotlight Stock Market, hvoraf sidstnævnte også opererer i Danmark.

Læs også: Køb eller vent? Aktieveteran har særligt råd, hvis du vil have Novo-aktier

Hovedmarkederne hedder som følger:

Danmark: Nasdaq Copenhagen (tidl. Copenhagen Stock Exchange)

Sverige: Nasdaq Stockholm (tidl. Stockholm Stock Exchange)

Norge: Oslo Stock Exchange

Finland: Nasdaq Helsinki (tidl. Helsinki Stock Exchange)

Island: Nasdaq Iceland (tidl. Iceland Stock Exchange)

Færøerne har ingen børs

Danmark

Det danske aktiemarked er karakteriseret ved at være særdeles defensivt. Det betyder, at markedet som udgangspunkt kun i mindre grad påvirkes af de op- og nedgange, der måtte være i national og international økonomi.

Vi er i Danmark store på områder som sundhed og fødevarer.

Læs også: Sommerhusene bliver revet væk – På niveau med corona-tiden

Altså brancher, der altid er brug for, for vi skal stadig have vores diabetesmedicin, stomiposer og mad på bordet, uanset om inflationen stiger og en potentiel recession lurer i horisonten.

Novo Nordisk er diamanten i kronen på den danske sundhedssektor, men selskabet er flankeret af en hel stribe andre selskaber. Alene i det danske indeks er syv ud af de 25 aktier, indekset udgøres af, defineret som tilhørende sundhedssektoren.

Det drejer sig om: Ambu, Bavarian Nordic, Coloplast. Demant, Genmab, GN Store Nord og altså Novo Nordisk – Novo Nordisk er over 10 gange større end det næststørste selskab i den danske sundhedssektor med sin markedsværdi på cirka 2.521 mia. danske kr.

Kaster vi et blik på fødevaresektoren, har vi både Chr. Hansen og Novozymes, som i øvrigt forventes at fusionere per marts 2024. Chr. Hansen producerer fødevareingredienser i form af fx farvestoffer og diverse enzymer, som bruges af fødevareselskaber.

Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere

Novozymes operere i samme boldgade, men producerer derudover også til landbrugssektoren.

Foruden disse to konglomerater har vi, landets størrelse taget i betragtning, måske uforholdsmæssigt mange børsnoterede bryggerier, hvoraf de største er Carlsberg og Royal Unibrew.

Vi har også mange forsikringsselskaber i Danmark, hvoraf det største, Tryg, er tre gange så stort som det næststørste nemlig Topdanmark.

Sverige

I Sverige skal investorer til gengæld lede langt efter de defensive selskaber, da Sverige i den grad udgør et cyklisk marked med en overvægt af industri, byggeri og teknologi.

Atlas Copco, Volvo og Assa Abloy er tre svenske industrikæmper. Atlas Copco har stor fokus på industri og processorer med fire overordnede divisioner: vakuumteknik, kompressorer, industri teknik og power teknik.

De er underleverandør til området for grøn energi, der står til at vokse givet støttepakker rettet mod grøn omstilling fra EU og USA.

Grøn energi tæller både sol og vind men også power 2X som er hydrogen, ammoniak og metanol, som mange håber kan være med til at bringe os i mål med CO2-neutralitet i 2050.

Læs også: 9 mulige aktieguldfugle: 'Det her er vores favoritaktier'

Atlas Copco er Sveriges andenstørste selskab med en markedsværdi på cirka 460 mia. danske kr. - til sammenligning er DSV’s markedsværdi cirka 277 mi danske kr.

Volvo blev for nogle år siden splittet op i to koncerner, henholdsvis biler og lastbiler, hvorefter bildelen blev børsnoteret for sig. Volvo Car har, udover produktion af benzin og dieselbiler, et øget fokus på elektriske biler, men det er lastbildelen, der er storebroren i den relation.

Her produceres foruden lastbiler blandt andet busser samt motorer og maskiner til industrisektoren. Assa Abloy er kendt for låse og låsesystemer.

Selskabet benytter nedgangstider i økonomien til at købe mindre konkurrenter op for derefter at strømline dem og implementere dem i deres koncern – som vi kender det fra danske DSV.

Et par eksempler på den svenske teknologisektor er selskaberne Hexagon og Invisio, hvor Hexagon på globalt plan tilbyder forskellige teknologiløsninger.

Det være sig apparater til opbygning af infrastruktur i form af veje, huse og byer samt apparater til optimering af diverse fabriksprocesser. Invisio laver beskyttelses- og kommunikationsudstyr til militæret, politiet og tilsvarende.

Et stort marked som ikke er blevet udviklet i mange år.

Af de få børsnoterede defensive selskaber, der huserer på svensk jord, bør nævnes de to selskaber Axfood og Essity. Axfood rummer en række brands, fx fødevarekæder, og sælger både til detail og engros.

Læs også: Danskerne har mistet friværdi for milliarder

Essity sælger hygiejne og sundhedsprodukter os var engang en del af SCA, Svenska Cellulosa Aktiebolaget, som er Europas største private skovejer.

Norge

Med landets cykliske olie og semi-defensive fiskefarme lægger Norge sig tættere op ad Sverige end Danmark. Den norske energisektor er meget stor og rummer både olie, gas og mere moderne initiativer inden for grøn energi og cleantech.

Det gamle Statoil brand fik nyt navn, Equinor, som en del af selskabets fortælling om, at det nu også investerer i vind og sol, om end olie og gas stadig udgør selskabets rygrad.

Den store olieindustri har desuden en aflægger i form af en offshore industri, som leverer alle de redskaber og maskiner, som skal bruges til at få olien op af jorden - fx seismisk udstyr.

Som vindmølleindustrien vokser, og olieindustrien en dag falder, vil offshore industrien kunne sælge meget af det samme udstyr til vindmølleproducenterne, som de før har solgt til olieproducenterne.

Inden for decideret cleantech har vi det norske selskab Aker Carbon Capture, som er en af spillerne inden for indfangning af CO2 i luften. CO2en kan derefter deponeres i jorden eller fx gemmes på havets bund.

Se listen: Så meget dykkede boligejernes friværdi sidste år

Norges forbrugsvare-sektor er præget af fiskeproducenter, hvoraf Mowi, Salmar og (færøske) Bakkafrost er de tre største.

Forbrugsvarer er egentlig en defensiv sektor, men lige præcis fiskefarme-selskaberne opfører sig snarere cyklisk med relativt svingende aktiekurser i forhold til at der er tale om fødevarer.

Råvareselskabet Yara, som producerer gødning i stor stil, klassificeres til gengæld som cyklisk, men opfører sig meget defensivt med en jævn opadgående kursgraf, når man zoomer ud og ser på de sidste 20 år.

Selskabet har et meget stort CO2- aftryk - det er svært andet inden for lige den specifikke branche - men det har samtidig et meget stort fokus på at nedbringe dets CO2- aftryk.

Og gødning kan vi, som tingene ser ud i dag, på ingen måde undvære uden at rigtig mange mennesker i verden kommer til at sulte.

Et mere klassisk eksempel på en defensiv norsk aktie er Store Brand. I Norge findes ikke samme form for obligatorisk pensionsopsparing, som vi kender det fra Danmark, hvorfor markedet ikke har været særlig stort.

Men der er nye takter undervejs, og den nuværende lave norske pensions-opsparingsrate på i omegnen af fire procent, versus op til 12-15 procent i Danmark, står til at øges de kommende år. I så fald åbner der sig et marked, som Store Brand allerede er en etableret spiller på.

Læs også: C25-selskab får skåret kursmålet med over 10 pct.

Finland

Finland er som nævnt det mindste marked i Norden, hvis vi ser bort fra det islandske og færøske marked. For os i Danmark er de mest kendte finske selskaber nok Nordea og Nokia.

Nokia, der ikke troede på smartphonen, faldt i den grad ned fra tinderne nærmest øjeblikkeligt, efter at det svenske selskab, Ericsson, i 1997 var de første til at introducere begrebet smartphone med lanceringen af deres model GS88.

Nokia havde derefter en kort genopstandelse frem mod finanskrisen i 2008 men sygnede derefter hen i forhold til tidligere tiders storhed. Da kursen var højest, lå den på cirka 52 Euro, hvor den de seneste mange år ligget på mellem 2,5-5,5 Euro.

Teknologisektoren er som udgangspunkt cyklisk. Et lille fun fact er, at Nokia startede virksomheden som producent af gummistøvler.

Nordea, der startede som en fusion mellem en finsk og en svensk bank i 1998 og senere fusionerede med først danske Unidanmark, altså Unibank, og bagefter en norsk bank, blev i 2000 til Nordea.

Læs også: Særligt lån har betydning for dig – som boligejer og som boligkøber

Hovedkvarteret lå tidligere i Sverige men er i dag rykket til Finland, Helsinki og er børsnoteret på alle fire nordiske aktiemarkeder i de respektive valutaer. En anden spiller i den finske finanssektor er Sampo, der efter flere frasalg i dag beskæftiger sig mest med salg af forsikringer.

Finanssektoren er delt op i defensiv forsikring og cyklisk bank. Hvis vi kigger på grafkurverne for finske Sampo og danske Tryg, kan vi se deres pænere opadgående grafer i modsætning til fx Danske Bank og finske/nordiske Nordeas, der svinger langt mere op og ned.

Kone er et af de selskaber, mange af os kan være stødt ind i, hvis vi har stået og kedet os lidt i en elevator. Foruden at levere elevatorer til det nordiske marked, er Kone meget store i Kina.

Et selskab, de fleste derimod nok ikke har hørt så meget om, er Wärtsila, som producerer skibsmotorer, batterisystemer til lagring af strøm og små decentrale kraftværker. Selskabet er langt fremme med motorer, der kan køre på hydrogen, metanol og ammoniak, altså power 2X.

Opsamling

Danmark er præget af mange defensive selskaber inden for særligt sundhedssektoren men også fødevareindustrien.

I Sverige fylder industri, byggeri og teknologi, som alle er cykliske sektorer. Norge hælder også i cyklisk retning med en stor energisektor, læs olie, plus en betragtelig følgeindustri fra olieproduktionen såvel som en større shippingindustri.

Læs også: Aktiechef satser på GN-aktien - sætter ord på ny udvikling

 

Alle tal i artiklen er fra kl. 16 den 27. april 2023. Husk at ingen historiske resultater er en indikation for fremtidigt afkast.