Coronakrisen kom på tværs for både optimister (bulls) og pessimister (bears). Bulls måtte se aktiemarkedet styrtdykke, netop som der var spæde tegn på et løft i økonomien, og da aktiemarkedet vendte den 23. marts, skete det med en hast og kraft der overraskede selv kroniske optimister.
Bears fik ret - men ikke af de ”rigtige” årsager: Ingen havde ventet, at aktienedturen ville blive udløst af en global pandemi, som fik regeringer overalt i verden til at lukke samfundene ned.
Nedturen blev samtidig kortere, end bears havde ventet, fordi coronakrisen fik centralbanker og regeringer til at smide al forsigtighed over bord.
Aktiemarkedet har endnu engang demonstreret, at det gør det maksimale for at ydmyge flest mulig investorer – hvad enten de er bulls eller bears.
Aktiemarkedet: Ydmygelsernes holdeplads
Så som aktieinvestor skal du være forberedt på at blive ydmyget – igen og igen. Ifølge Merrill Lynch Fund Manager Survey mener 78 pct. af investorerne efter de seneste måneders optur, at aktiemarkedet er overvurderet.
Bruger man den aktuelle indtjening i virksomhederne som målestok, har de ret – men virksomhedernes indtjening bliver af gode grunde ekstraordinært lav i 2020.
Ser man på mere stationære mål for prisfastsættelsen af aktier – som kurs/indre værdi og cyklisk justeret P/E - ligger prissætningen omkring gennemsnittet for de seneste 25-40 år. Så ud fra den betragtning er der ikke noget, der udelukker hverken et bear- eller et bull-marked.
MSCI All Country Kurs/Indre værdi
Lempelig pengepolitik så langt øjet rækker
Aktuelt er fokus naturligt nok rettet mod alt det, der kan gå galt under genåbningen af den globale økonomi - men risikoen for en ny boble på aktiemarkedet er bestemt også til stede.
En af de vigtige ingredienser i en boble er en meget lav pris på penge. Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, gjorde det ved det seneste møde i Federal Reserve helt klart, at deres pengepolitik er styret af to hensyn: Ønsket om at skabe maksimal beskæftigelse og et inflationsmål på 2 pct.
Aktuelt er Fed meget langt fra skiven på begge parametre. Adspurgt om risikoen for at den ekspansive pengepolitik kunne skabe en boble på de finansielle markeder, svarede Powell meget klart, at pengepolitikken var styret af hensynet til udviklingen i realøkonomien (beskæftigelse og inflation) og ikke af udviklingen på de finansielle markeder.
Det betyder populært sagt, at den amerikanske centralbank vil blive ved med at føre en lempelig pengepolitik, indtil de to mål er opnået. Prisen på penge forbliver meget lav i en længere periode – og Fed lader sig ikke bremse af en begyndende boble på Wall Street.
Den amerikanske centralbank har tidligere demonstreret, at pengepolitikken ikke styres af begyndende bobler på Wall Street, men af udviklingen på 'Main Street', dvs. i realøkonomien. I 1996 talte daværende centralbankchef Greenspan om 'Irrational Exuberance', som var hans udtryk for urealistisk optimisme på Wall Street. Men da LTCM-krisen (hedgefonden Long-Term Capital Managements kollaps) ramte i 1998, sænkede han renten tre gange, og bidrog dermed til Iit-boblen i 1999-2000. Da it-boblen brast, sænkede Greenspan renten fra 5,5 pct. til 1 pct. og skabte dermed grundlaget for boligboblen og den senere finanskrise.
Da Bernanke under finanskrisen sænkede renten til 0, satte det gang i en ny optur på aktie- og obligationsmarkedet. Efter mere end 10 år med lempelig pengepolitik, kan Fed i dag konstatere, at de over den periode var ganske langt fra at leve op til inflationsmålet på 2 pct. Deres erfaringer er, at det er meget svært for centralbanken at skabe inflation, og de ved, at de er bagefter på denne konto.
Den erfaring vil alt andet lige være med til at fastholde en lempelig pengepolitik i de kommende år. Om det så på længere sigt ender med, at inflationen for alvor bliver sluppet løs, er et åbent spørgsmål, men lige nu er der meget langt til, at den bekymring bliver aktuel.
Aktiemarkederne har fået frit lejde
I virkeligheden agerer centralbankerne i dag helt modsat af, hvad man så i 70’erne og 80’erne, hvor inflationsbekæmpelse var det vigtigste punkt på dagsordenen. Dengang fik man den bitre erfaring, at når først de inflationære kræfter var sluppet løs, var de meget svære at få under kontrol igen.
Det betød også, at den amerikanske centralbank helt op til midt i 90’erne var hurtige til at stramme pengepolitikken for at undgå en genopblusning af inflationen. I dag er tanken om forebyggende renteforhøjelser helt død. For aktiemarkedet betyder det, at 'good news is good news'.
Nyheder kan i perioder blive så gode, at det får centralbanken på krigsstien, men der går i min optik meget lang tid, før det bliver aktuelt. Så de finansielle markeder får nu i en periode frit lejde og behøver ikke bekymre sig om, at centralbankerne forebyggende vil stramme pengepolitikken.
Min bekymring er snarere, at det tager tid, før økonomien og arbejdsmarkedet kommer på fode igen. Jeg hælder til, at vendingen i økonomien snarere kommer til at ligne et U end et V. Men det betyder også, at mens vi venter på opsvinget, vil pengepolitikken – og et godt stykke ad vejen også finanspolitikken – forblive lempelig.
Jeg tror derfor, at aktiemarkedet har set rigtigt, og at det var vendingen i aktiekurserne, vi så den 23. marts. Kortsigtet synes jeg, at aktiemarkedet ser lidt overkøbt ud, men mit vigtigste budskab er, at den amerikanske centralbank har givet aktiekurserne frit lejde, og at risikoen for en ny boble på aktiemarkedet og i andre risikofyldte aktiver på 1-2 års sigt er reel.
Læs også: Michelle Nørgaard: 3 aktier, der kan vinde på klimaforandringerne
Læs også: Aktiestrateg: Det vil jeg gerne høre fra selskaberne
Læs også: Kendt investor satser på dansk selskab - håber på himmelstormer
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
