Henter kommentarer

Kommentar: Dette skal du huske, når du ser selskabernes regnskaber


 

Du har været til 10 eksaminer, du har fået et flot 10 tal i 9 af dem, men 00 i den sidste. Du vil mega gerne ind på CBS, HA Kom og har gjort dig virkelig umage for at få et snit på 9.4, som er kravet. Desværre er dit gennemsnit kun på 9 og derfor kan du ikke komme ind.

Irriterende, tænker du… Det var jo kun 1 karakter og det sker aldrig mere. Derfor forsøger du at sende en ansøgning alligevel. Du vælger derfor at justere dit gennemsnit for 00 karakteren, og du opnår derfor et gennemsnit på 10. Kender du det?

Det kender du selvfølgelig ikke, til dels fordi du aldrig har fået 00, til dels fordi du ikke vil læse HA KOM, og til dels fordi det selvfølgelig aldrig kunne falde dig ind at sende et justeret gennemsnit.

Ikke desto mindre er det her normal praksis for virksomheder. Virksomheder i hele verden laver hvert kvartal en lang række justeringer i deres regnskaber. Konceptet hedder engangsposter og er et helt normalt for virksomheder at justere for.

Sponseret indhold: Ekspert: Den finansielle sektor stor ved foden af en transformation

Rationalet er, at engangsposter skal justeres ud af virksomheden regnskab for at afspejle virksomhedens underliggende drift. Eksempelvis laver virksomheder sommetider nedskrivninger. De kan have ganske drastisk effekt på deres regnskab, de her nedskrivninger har ikke effekt på virksomhedens likviditet og siger sjældent noget om virksomhedens evne til at tjene penge. Derfor er det helt naturligt at rense regnskabet for disse.

Mange justeringer for virksomheder kan være derfor være helt fair. Det er dog vigtigt at holde øje med disse justeringer som investor.

En lang række studier viser, at der er en kæmpe skævhed i virksomheders justeringer. Det viser sig, at virksomheder i langt højere grad klassificerer omkostninger som engangsposter end indtægter. Man tager omkostningerne ud af driften, men lader indtægterne blive, så virksomheden ser mere profitable ud, end den egentlig er.

Læs også: Din guide: Sådan hænger regnskabstallene sammen

Men hvad er i virkeligheden en 'fair' engangspost? Jeg så det perfekte eksempel forleden. Den danske virksomhed TCM havde i 2019 desværre et lynnedslag i en bygning. Dette er selvfølgelig forfærdeligt, og heldigvis var alle uskadte.

Det er dog en relativt interessant begivenhed fra et regnskabsmæssigt synspunkt, eftersom det er det perfekte eksempel på en engangspost. Der er ingen grund til at tro, at TCM i nærmeste fremtid skulle få et nyt lynnedslag, og derfor har TCM’s lynnedslag intet med virksomhedens drift at gøre, og bør derfor tages ud af tallene.

Dette er dog undtagelsen, der bekræfter reglen. Der er tonsvis af justerede EBITDA-tal derude, og der er nærmest ingen grænser for, hvilke justeringer virksomheder laver. Typiske justeringer er for opkøb, ledelsesudskiftning, fyringer eller andre former for omkostningsprogrammer i virksomheder.

Virksomheders indtjeningsmarginer kan blive en hel del højere, når de justerer for en lang række udgifter, dog er det vigtigt som investor at forholde sig kritisk, fordi de ikke altid er fine i kanten. Personligt plejer jeg at gå ud fra, at alle omkostninger er driftsudgifter, og går derfra justeringerne igennem. God jagt.

Læs også: Medicinalgigant advarer: Optimismen om en snarlig corona-vaccine er "totalt urealistisk"

Læs også: Danmarks finansielle vagthund advarer mod bobler: 'Det bliver ikke ved med at gå godt'