Henter kommentarer

Lau Svenssen: Overdriver spekulationsbølgen i råvarer tallene for inflation?


 

Frygt for rentestigning er den vigtigste udfordring/trussel for aktiemarkedet.

Så længe renten ligger uhyre lavt er aktier IN. There Is No Alternative (TINA) til aktier. Renteniveauet er dog allerede steget moderat både i Euroland og USA, men markederne domineres begge steder af indflydelsen fra de respektive centralbanker. Begge søger at berolige og bremse rentestigninger. Det sker via superlave rentesatser over for de kommercielle banker (pengemarkedet) og via opkøb af obligationer, som understøtter markedet for mellemlange og lange løbetider. Kort sagt pumper centralbankerne penge ind i økonomien alle vegne. De frygter at miste kontrollen og er derfor aktive i alle delmarkeder.

Rentestigning er et Fy ord. Hvis man anser vores samfund for en kapitalistisk kult, er begrebet rentestigning et tabu. Det må man ikke tale om. I stedet drøfter man noget tilsvarende og dermed ufarligt, nemlig det foregående led i rentedannelsen: prisudviklingen. Renten er prisen på penge (målt over tid), og stigende priser (inflation) vil skubbe renterne opad – ellers ødelægges økonomien indefra ved skæve priser og fejlslagne investeringsprojekter. Spørgsmålet er kun tid, sted og ledsagende forklaringer, når renten rykker opad – enten styret af centralbankerne eller af markedskræfterne. Sidstnævnte har været skubbet til side og er næsten forsvundet som uafhængige og effektive påvirkningsfaktorer, men den form for kunstig struktur er ikke holdbar. Det er udtryk for manipulation. Fagfolk inden for økonomi ved det udmærket, men hvem vil tale Rom imod?

Derfor er centralbanker (og deres indirekte foresatte i regeringer) dybt bekymrede for de kraftige stigninger i priserne på råvarer, basisvarer, standardkomponenter og halvfabrikata. Der er knaphed på input i de første led i varekæden frem mod de færdigvarer, som forbrugerne skal kunne købe. Det udmønter sig i leveringstid, prisforhøjelser og direkte afbræk/forsinkelser en række steder, hvilket forstyrrer det normale og stramt organiserede vareflow. I industrien styres alting aktivt med brug af avanceret IT for at opnå fordele ved lean tankegang og ”Just in time” metoder.

Corona-afbrækket i 2020 ramte derfor ekstra hårdt i anden omgang ved genstarten, da der både var uklarhed om afsætningens størrelse fremover og meget små lagre i ”front line”, der var klar til at kunne bruges, når hele produktionen skulle op i tempo. Derfor har knapheden på talrige ting bredt sig frem mod forbrugerne, som oplever leveringstid på mange ting. Man kan se det mange steder.

Konsekvensen er straks dukket op i form af markante prisforhøjelser. Efter mange år med pres på indtjeningen er det tid til at øge indtjeningen. Nu er det ikke længere Købers marked for store industrikoncerner med kendte brands, men det er pludselig blevet Sælgers marked. Miner og stålværker har atter gode tider, og det samme gælder mange andre firmaer med basisvarer.

Aktiemæssigt udmønter det sig i en sektorrotation væk fra IT/Tech til gængse varer. Der er også indtrådt et veritabelt boom for aktiekurserne i selskaber med eksponering inden for råvarer. Det ligger i direkte forlængelse af de kraftige stigninger i priserne på en række hårde og bløde råvarer, hvilket peger i retning af markant højere indtjening.

Prisen på råolie har stor vægt og udgør et specielt segment. Her er der tale om +50 pct. i prisløft. Til gengæld har ædelmetaller ikke fulgt denne linje for gulds og sølvs vedkommende, mens platin og palladium har haft et pænt ryk opad. Optimismen gælder altså primært industrimetallerne.

Er boom’et i råvarepriserne mest overdreven spekulation

Inflationen er helt klart ved at skifte gear opad. USA har en håndfast markedsøkonomi og her slår prisstigninger hurtigere og mere direkte igennem end i et sløvt forbrugersamfund som Danmark med begrænset vareproduktion. Vi lever jo af at eksportere medicin og fødevarer sammen med en stribe nicheprægede produkter/services. USA har måttet melde om et ryk opad til 5 pct. i inflation, mens vi her hjemme kun er nået op på 1,5 pct.

Der kan imidlertid være tale om en markant overoppustning af råvarepriserne som følge af voldsom finansiel spekulation. Meget tyder nemlig på, at ”smart money” i starten af året trak sig diskret ud af de hotte segmenter på aktiemarkedet (IT med FAANG+ gruppen som kerne). I stedet blev pengene kastet ind i råvarekontrakter og aktier i sådanne selskaber (de primære erhverv). Det har givet pote.

Efter en imponerende optur med store prisstigninger (gevinster på lange råvarekontrakter og aktier) er der nu indtrådt en ny fase. De smarte aktører tager profitten hjem nu, og det sker samtidig med, at ”bondetoget” bestående af en bred skare af investorer med stor forsinkelse har opdaget potentialet inden for råvarer. De er dog – formentlig - for sent ude, og må imødese modgang og risiko for et setback og dermed tab.

Bølger med spekulative opkøb svarer til at tømme markedet og lægge varerne på lager - indtil prisen er steget så meget, at den kortsigtede aktør finder det klogest at tage stikket hjem ved at sælge igen. Der opstår med andre ord en kunstig mangelsituation og unormale ryk opad i prisen.

Spekulanterne kan narre centralbankerne - og os alle sammen

Noget tyder derfor på, at det glohede råvaremarked er drevet ekstra op af spekulation. Det forstærker den reelle udvikling fra opsvinget i efterspørgslen i kølvandet på Corona-nedlukningen.

Men det er svært at vurdere præcist. Der hersker ikke tvivl om markant forøgelse i behovet for input af materialer og komponenter. Her skaber succes for salget af de gamle bilfabrikanternes nye serier af el-biler behov for helt andre råmaterialer og komponenter end inputtet i benzindrevne biler.

Den grønne omstilling har hurtigt skabt startproblemer i bilindustrien. Det videre perspektiv omkring større inputkrav ved fremtidens dyre grønne løsninger, begynder allerede nu at give bekymring blandt industrifolk. Konsekvensen er derfor simpel, nemlig en styrkelse af den konkurrencemæssige stilling for leverandører placeret i de første trin i varekæden. De har udsigt til at kunne hæve priserne, hvilket de selvfølgelig vil gøre.

Inflationen er kommet for at blive – spørgsmålet er, om niveauet bliver lidt højere (ekstra 1-2 pct. årligt), væsentligt højere 2-4 pct. årligt) eller markant højere (over 5 pct. årligt). De nævnte tal er kun ment som en indikation og gælder for Euroland, men USA burde få omtrent samme stigning.

De høje prisstigninger på råvarer er chokerende, og centralbankerne håber, at det er forbigående og i det mindste ikke vil starte en kæde med Cost Push inflation, altså en kædereaktion. Så er den helt gal. Deres forsøg på at berolige er nok mest drevet af frygt for at miste kontrol over rentemarkedet, hvilket kan indtræffe, hvis der går panik i flere store passive investorer på samme tid, hvor der trykkes på salgsknappen. Centralbankerne sigter jo selv mod snart at standse deres opkøb og påbegynde nedtrapning, så det vil være katastrofalt at blive ramt af et modkørende godstog.

Håbet er, at der kan fremkomme et kraftigt setback i priserne på råmaterialer, så de naturlige priser vil udkrystallisere sig og den kunstige råvaremangel vil forsvinde. Hvis det bliver tilfældet, kan centralbankerne få en tænkepause, før renterne vil bevæge sig opad. Pilen for renterne peger mod Nordøst uanset hvad.

Bagsiden af medaljen - og what’s next


Afslutningsvis skal det anføres, at såfremt den her beskrevne struktur og adfærd viser sig at være tilfældet, så vil det ramponere finasektorens i forvejen blakkede ry yderligere. Råvareprisboom’et vil jo så vise sig at være ”kunstigt og spekulativt drevet” af kyniske aktører. De satsede på at tjene en fed gevinst på prishop inden for råvarer, men tog dermed hele samfundet som gidsel. Politikerne vil blive rasende - hvis de ellers forstår, hvad der egentlig foregår. Kapitalmarkederne vil få forlænget spilletid med fred og ingen fare. Rentestigningen vil kunne blive udskudt – en gang til.

For os på aktiemarkedet er der også et andet interessant og vigtigt spørgsmål: hvis den omtalte hypotese om betydningen af en ledende skare af Smart money investorer er rigtig, hvor vil de så gå hen, hvis de nu trækker sig ud af råvarekontrakter/råvareaktier?

Deres næste angrebsmål ser jo ud til at rumme et godt potentiale i afkast. What’s next? Jo flere medløbere, des større gevinstchance. Så hold godt øje med, om der fremkommer en bred exit og et setback i råvarepriserne nu, og led efter markeder/aktivtyper med tegn på indtog af investorer og dermed udsigt til prisstigninger. First In – First out. Det er ideen for folk med Smart money. De må også kæmpe for at prøve at finde og følge andre i denne skare, som i praksis optræder på en (formentlig) ukoordineret måde. Men de snakker vel sammen og lader sig inspirere på den måde.

Ydre påvirkning er tidens dominerende metode i tænkning blandt investorer.

Læs også: Status på finansmarkedet: Pengetilstrømning styrker fornuften, men vildskaben huserer

Læs også: Lau Svenssen: De 4 G'er for aktier