Afkastet på kapitalplaceringer har generelt været pænt i 1. halvår, men der er tale om store udsving for de forskellige typer af aktiver og lande. Det bedste afkast inden for gængse former for investering er opnået på råolie, hvor prisen er steget med 51 pct.
De fleste andre råstoffer og landbrugsafgrøder er også rykket kraftigt mod Nordøst, men årsagen hertil kan dog vise sig overvejende at være af ren finansiel karakter. Spekulation. Der har nemlig været et prisboom og stor spekulation i råvarer. Smart Money kastede sig ind her som en ny satsning til afløsning for FAANG+ aktierne, der i år har tabt fart opad. De er vel ved at løbe tør for benzin?
Generelt har priserne på finansmarkedet bevæget sig i retning af mere sund fornuft og ligevægt med udsigt til en Ny Normal i samfundet efter Corona-nedlukningerne. Renterne er kravlet lidt opad, men centralbankerne søger at holde dem nede mest muligt og bremse udviklingen for at hjælpe økonomien. Guldprisen er en form for Joker og katastrofeindikator (ultimative safe haven), men her har der været en glidning nedad fra 1.899 til 1.779 Dollar. No problems på det punkt.
Valutamarkedet har heller ikke haft megen gang i sagerne. Det fungerer som markedets ”lever”, som klarer problemer med udsving og spændinger i udviklingen for økonomi og politik på globalt plan. Her går det også OK.
Fokus for os på EuroInvestor er naturligvis aktiemarkedet. Indikatorerne for stabilitet og uro er Vix-indekset, der viser pludselige afbræk med dyk i børskurserne og forskellige events i selskaber eller segmenter af markedet. Vix har holdt sig på et forholdsvis lavt niveau, altså små kursudsving samlet set. Der er heller ikke opstået blackouts med kursdyk eller lignende trods tilspidsede situationer, spændinger og en markant udvidelse af skaren af aktive investorer, ligesom alle deltagere ser ud til at blive stadig mere risikovillige. Netop tilgangen af flere markedsdeltagere og endnu flere penge i et marked med positiv trend hjælper til at give styrke på børsen. Men i år er der ikke desto mindre sket en markant ændring med flere tilfælde af børskrige på USA-markedet, hvor Memestocks er blevet et nyt begreb. Der har været voldsomme kursudsving og kamplignende episoder. Det startede med Gamestop, og nye konfrontationer ser ud til at kunne dukke op. Samtidig er der stor aktivitet og vilde prisudsving inden for krypto-aktiver (valuta er nok en forkert betegnelse). Vild opførsel på markedspladsen må anses for et alvorligt advarselssignal. Mediernes dækning er meget naiv med fokus på eksempler med enorme gevinster tryllet ud af det blå, og dermed forstærkes feberen.
Pænt afkast i halvåret gavner økonomien
Store kapitalgevinster giver økonomien rygvind. Det samme gælder for boligpriserne – især i Danmark, hvor folk ejer få aktier men store beløb i fast ejendom. Aktiemarkedet opgjort ud fra MSCI-verdensindekset har præsteret 11,6 pct. indtil dato. Det er glimrende. Blot det må holde.
Europa er foran med 16,7 pct. for Stoxx50 indekset og 14,0 pct. for DAX. Danmark halter lidt bagefter med 9,8 pct. Sverige er flot med 18,9 pct., Norge har 16,0 pct. og Finland 14,2 pct.
USA-indeksene har opnået 11-13 pct., hvor NASDAQ ligger lavest med 10,6 pct. Der er altså sket en drejning, hvor de mere traditionelle selskaber er kommet med op i fart, mens IT/Tech skal kæmpe for at holde samme tempo.
Asien klarer sig derimod ikke så godt - uagtet Coronaen jo kom herfra, så Kina burde være placeret i front mht. genrejsning. Det ser faktisk også ud til at være tilfældet for realøkonomen med et gedigent løft opad, men aktiemæssigt kniber det. Shanghai-indekset er kun steget 2,8 pct. og Hong Kong 5,5 pct. Japan er som regel solist, og her er afkastet på 5,4 pct. Korea ligner Europa med 14,1 pct, og Australien har optjent 10,8 pct. Taiwan, bl.a. kendt for semiconductors med TSM, er foran med 17,9 pct.
Læs også: Sydbank om stor dansk it-aktie: Den er dyr
Aktiemarkedet er en varmluftsballon
Man kan skelne mellem flow- og stock-markeder. På et Flow-marked tilføres der hele tiden udbud, fx fødevarer og olie, samtidig med at der foregår en afsætning, der dækker et løbende forbrug. Der kan fremkomme små udsving som absorberes på lagre, men som regel er denne buffer lille, og der er kort holdbarhed for friske varer. Priserne kan derfor svinge kraftigt på kort sigt, men det dæmpes hurtigt af tilpasninger i udbuddet, om det kan betale sig eller ej. En fornuftig evne til hurtigt at opnå ligevægt i prisdannelsen er derfor reglen.
Stock-markeder, som betegner lagervarer, har en hel anden struktur og dermed mekanismer i prisdannelsen. Her kan man opbevare sit lager af varer (fx guld), som ikke falder i værdi frem mod sidste salgsdag. Aktier repræsenterer egenkapitalgrundlaget i selskaberne (Equities) men omtales som regel i stedet med ordet Stock. Prisudsvingene kan blive ekstreme. Aktører kan med likviditet, enten egne eller lånte penge, prøve at tømme et marked for at presse prisen (unaturligt) opad. Omvendt vil shortere så blive provokeret til at indlede et modangreb for at score en gevinst ved prisfald på en oppustet vare.
De seneste års stærke kursudvikling på aktier og værdien af fast ejendom virker som en magnet. Der trækkes yderligere penge ind i markedet, og derved skubbes priserne endnu højere op. Gevinsterne vokser, og nye folk vil med. Succes avler succes – indtil ballonen revner med et brag.
Wall Street er som regel foran i sin kursudvikling. Denne struktur vil vel fortsætte, indtil USA mister sin indarbejdede position som verdens ledende økonomi. Fremtiden ser ud til at blive et skift til en konstellation bestående af en mere jævnbyrdig gruppe af flere store lande, som USA, Euroland, Kina, Indien og Japan. Brasilien og Rusland har mindre betydning. Når det begynder at udfolde sig, vil USA’s epoke som eneste supermagt ebbe ud. Et eventuelt børskrak i USA kan muligvis blive nålen, som punkterer ballonen og stopper en forældet orden.
På aktiemarkedet har der udviklet sig en stor niveauforskel i prisniveauet for aktier mellem USA og resten af verden – dermed også os i Europa. Det kan forklares med Wall Streets ledende rolle og begejstringsbølgen for de moderne IT-baserede gigaselskaber (FAANG+ gruppen), altså Story Telling om høj vækst i det uendelige for disse nye giganter, som har sat sig på markedet og dermed forbrugernes penge. Disse selskaber giver USA håb om et comeback som verdens leder. USA er nemlig havnet i en stilling som låntagernation og afindustrialiseres i lighed med UK, som er foran i et tilsvarende forløb, men her har man ingen 'ny økonomi' til at give håb om ny fremgang.
Europa har en mindre dynamisk men mere stabil økonomi end USA. Vi har fornuftig balance indadtil og udadtil. Opsparingen er pæn, og aktiekulturen er først nu ved at udvikle sig. Aktier har aldrig været IN i de tysktalende lande, men nul eller negative rentesatser har sparket gang i udviklingen med mobilisering af en enorm opsparing i banker, og delvis obligationer, som rykkes ind i aktier.
Sådan vil jeg forklare udviklingen med højere afkast i Europa end USA. Vi er simpelthen bagefter og først nu på vej ind i kampen for de tysktalende landes vedkommende. Sverige og Norge er allerede pænt med, mens Danmark har en haltende gang angående ejerforhold til aktier.
Ekstrem lav rente og højt afkast på aktier flere og flere presser penge ind i dette marked. There Is No Alternative (TINA). Obligationsrenten i USA på 1,46 pct. for et 10-årigt statspapir skal for mig at se over 3,0 pct., før afkastet begynder at se rimeligt ud – og risiko for kurstab ved yderligere rentestigning er en stopklods. Bonds er for banker og andre forvaltere med et bundet mandat for placering af penge.
Læs også: Dansk darling er hamret i vejret - storbank holder fast i sælg-anbefaling
Kamp om de bedste pladser i kurven
IT/Tech-festen i USA ser ud til at være forbi, men mange af de glade og nyrige har svært ved at forlade dansegulvet. De håber på mere og råber: ekstranummer. Buffett indikatoren, som beregnes ved Aktiemarkedsværdi/BNP, er abnorm høj med ca. 2,3X, hvor normen ligger på 0,8-1,0X i stabile tider og 1,5X har tidligere været toppunktet. Aktiemarkedets kursniveau stak af i Trump’s år som præsident. Hverken Corona eller højere selskabsskatter kan tilsyneladende knække aktiernes bonanza. Kan aktiernes markedsværdi mon holde til ethvert angreb?
Aktørerne er meget aggressive og kæmper om de bedste pladser i kurven, mens de håber på, at de andre vil overtage deres aktier til gode priser, når de vil skifte over til en bedre afkastmulighed. Man kæmper om de bedste pladser i kurven under den fortsat stigende luftballon, og så længe alle tjener penge er det en kamp om relativ performance og velstand. Folk, der ikke deltager på børsen eller ejendomsmarkedet, er beklageligvis ”left behind for good”.
Afmatningen i år i kursopturen og drejning af det bedste afkast væk fra de tidligere sikre vindere i IT/Tech mod andre sektorer fører til øget risikovillighed hos investorerne. Formentlig forlod en række frontrunner investorer diskret FAANG+ aktierne og kastede sig i stedet over råvarer. Det udløste et ryk opad i priserne på disse kontrakter og relaterede aktier eksponeret inden for miner (fx kobber).
Men nu er den bølge også kørt træt. Det kan forhåbentlig reducere inflationspresset og udsigten til renteforhøjelser. Best Case er, at det meste var finansiel spekulation, så det fuser ud igen, men netto vil prisniveauet formentlig være løftet permanent opad i væsentlig udstrækning. Pointen kan blive, at udviklingen næppe vil løbe løbsk – og det er positivt.
De danske aktier er i år blevet overhalet af Sverige (industri) og Norge (olie). Det bør ikke overraske, da vores kursniveau var blevet meget højt for de store nicheselskaber. Præcis det samme truer nu USA med at sakke agterud. Hertil kommer så et sektor-tilbagefald efter en voldsom overophedning af vores grønne selskaber (Ørsted, Vestas, Novozymes, Rockwool). Varmluftsballoner synker nu engang nedad, når der ikke fyres op under dem – og her opstod der en tænkepause, som den smukke Story Telling ikke kunne forhindre i at føre til skift til lavere luftlag.
Læs også: Topchef i VW: Bilbranchen står over for en større omvæltning end elbiler
Læs også: Mærsk-analytiker: Unormal indtjening er fortsat længere end ventet
