Der findes 4 G-punkter for aktier.
De er defineret således på tysk: Geld – Gedanken – Geduld – Glück. Oversat til dansk betyder det altså: Penge – Vurderinger – Tålmodighed - Held. Det er disse fire elementer al aktiehåndtering handler om. Derfor er det godt at have denne forståelsesmæssige ramme liggende i sit baghoved. Selv om det i praksis er vanskeligt at træffe valg og beslutte konkrete omlægninger i en portefølje, så er det vigtigt hele tiden at have blik for den overordnede og langsigtede linje i det man foretager sig - ellers vil man famle rundt.
4G listen er udgrundet af den berømte børsmatador André Kostolany (1906-99; født i Ungarn; børshandler i Paris og New York, boede i Frankrig efter Anden Verdenskrig). Han har skrevet en række bøger om børsforhold baseret på praktisk livserfaring.
Selv om hans storhedstid ligger langt tilbage, er det værd at lære og blive inspireret af. Jeg fandt tilfældigvis en af hans bøger for 30-40 år siden på biblioteket uden overhovedet at have hørt om ham. Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke har læst flere af hans bøger - eller opsummeringer af dem.
Rækkefølgen: Geld er forudsætningen for det hele
Det er værd at hæfte sig ved rækkefølgen i de fire G’er. Forudsætningen for investeringer er, at der findes et behov for placering af kapital. Det forudsætter derfor normalt en form for forudgående opsparing, provenu fra salg af fast ejendom eller en arv. Man står med et positivt ”problem” omkring sikring af et godt afkast (efter skat) fremover og må afveje de muligheder/risici, som man vil acceptere. Desuden skal man gøre sig klart, hvilke personlige konsekvenser aktive placeringer af pengebeløb vil betyde i form af tidsforbrug og bekymringer.
Nu til dags har der i mange lande udviklet sig penge af forskellig karakter pga. særlige ordninger beregnet til pensionsopsparing. Her kan man akkumulere større brutto-beløb i en form for ubeskattet (delvis beskattet) platform med ratepensioner, der først rammes af indkomstbeskatning ved udbetaling og undervejs sker der en lavere og automatisk form for afkastbeskatning (PAL). Alderspension er også PAL-beskattet, men her er der ikke fradrag ved indskud eller skat ved udbetaling. Aktiesparekontoen har også positiv særbehandling (17 pct. skat på afkastet opgjort efter lagerprincippet), men størrelsen er begrænset til 102.300 kroner i samlet indskud per person.
Investors adfærd og risikostyring skal tilrettelægges forskelligt ud fra de skattemæssige regler, og så må man prøve at fordele sine æg så klogt som muligt i de forskellige reder i lyset af den varierende skattebelastning. Min egen tommelfingerregel er, at placere rigtige-efter-skat-penge forsigtigt og langsigtet med ønske om få køb/salg. Omvendt kan man påtage sig større risiko i depoter under skattebegunstiget opsparing. Alderspensionen bør køres mere afbalanceret med satsning på at opnå et godt afkast men uden høj risiko. Aktiesparekontoen er – for mg sat se – egnet til hurtige og kække handler, men også her skal man holde sig fra high risk satsninger. Ideen for en aktiesparekonto er endnu mere klart at sigte mod at opbygge en stor værdi, som kan få gavn af den lave skattesats. Det er jo logisk, at man vil tjene mest muligt, men her skal risikoen tages i agt. Ideen om at placere sine pensionspenge ”sikkert” i lavrisiko aktiver er i min optik en fejlagtig konklusion, som mere afspejler simpel bondelogik end overvejelse af et formodet opsparingsforløb 30-50 år frem tid, med opbygning af et bjerg af opsparing fulgt af nedsparing over 10-20 år. Uanset det bør man dog nedtrappe risikoprofilen i takt med sin alder, så man ikke risikerer at få et stort smæk med kurstab, hvor der kun er 5-10 år tilbage til at rette op på en sådan afsporing.
Gearing med lån er den anden vinkel på spørgsmålet om Geld. Almindelig fornuft tilsiger, at man ikke bør investere for lånte penge, og dermed lege investeringsbank. Men vi lever i en epoke med ekstremt lavt renteniveau og boom i aktiekurserne. Samtidig er der et rigt udvalg af låneformer i realkredit, og det er den vej rundt man kan prøve lykken, hvis man ønsker og tør. Opgaven består jo i at opnå et højere afkast end renteudgiften, der er uhyre lav. På en margin konto (bank) kan man derimod hurtigt blive presset ud i vejkanten, så festen ender med et tvangssalg. Et realkreditlån er ikke relateret til værdien af ens aktiedepot. Hvis man derimod har belånt sin svulmende friværdi med 40 pct. (lav marginal til realkreditselskabet med grænser ved 40 og 60 pct.) og har sikret sig fast rente, så er der fred i tilfælde af afbræk med kurstab på aktierne. Man kan endog være heldig og få chance for at indfri obligationsgælden om nogle år til en markant lavere kurs, hvis renteniveauet stiger.
Gedanken – indholdet i Millionærklubben programmet
Mange investorer mener, at det er et afgørende punkt og netop her ligger deres spidskompetence set i forhold til alle andre folk og firmaer på børsmarkedet. Potentialet i evnerne skal udnyttes – og for nogle mennesker er ambitionen maksimal indsats. Jeg har også selv denne tankegang om mine evner men ønsker ikke maksimal indsats. Man skal dog være varsom med at overvurdere sine evner. I særdeleshed skal man vogte sig for at blive lokket i fordærv af enten dumstædighed (man kæmper til sidste patron for at få det påtænkte afkast ud af sine geniale satsninger) eller ludomani, hvor adfærden bliver mere til et spil med adrenalin-kick end udførelse af ”angrebsplaner” med et godt afkast som mål.
Man skal altid have mange flere ideer og arbejdshypoteser end man har penge til. De fleste ideer kan man hurtigt glemme igen. Der skal finde en form for udvælgelsesproces sted, så man indsnævrer sit søgefelt og til sidst kan rammer så rigtigt som muligt. Kunsten er ikke at få ideer men at vælge de rigtigste – og da livet udfolder sig som et åbent, fremadskridende forløb med talrige ydre påvirkninger, kan der indtræffe mange uventede ting under vejs. Men hvis man har udtænkt en placering grundigt, vil man ikke så let blive overrasket over et afbræk. Man kan bedre beslutte, om det er tid til at give op eller man skal holde ud, eller eventuelt købe ekstra op og udvide sin position.
Vores program Millionærklubben er indholdsmæssigt en lang stribe af indlæg fra talrige sider med holdninger, vurderinger og adfærd, altså Gedanken hos forskellige kloge folk. Et af balladepunkterne er, at selskabets reale og børsmæssige udvikling fluktuerer i forhold til hinanden. Billedtalen herom med manden og hunden i snor stammer angiveligt fra André Kostolany.
Man kan tænke på mange måder og se fremad med varierende metoder/modeller. Udfordringen er, at aktiemarkedet styres ud fra aktørernes (og hele samfundets i kraft af påvirkning på kryds og tværs) forventningsdannelse. Det er en flygtig størrelse, og jo hurtigere strøm af informationer des større kursudsving.
Mennesker påstås at tænke ud fra tre forskellige rammer: tradition (erfaring fra tidligere generationer mv.), indre styring (opdragelse, uddannelse og erfaring) og ydre styring (påvirkning ud fra hvad andre mennesker gør). I vore dage er Ydre Styring ved at overtage rollen som dominerende adfærdsmønster. Konsekvensen må formodes at blive større kursudsving (væk fra ligevægt og ikke i retning mod ligevægt) - og det kan let føre til katastrofale situationer. ”Man” tror mere på markedets indre stemme end kedelige informationer om regnskaber og fakta. Alt er muligt. Story Telling om fantastiske selskaber og potentiale er bare et eksempel herpå. Det seneste halve års børsevents med kursboom fulgt af nedture for såkaldte Meme aktier er et andet eksempel. Kryptovalutaer er et tredje fænomen, osv.
Et vigtigt punkt er at se på sig selv udefra, altså selvkritik. Tilsvarende skal man også se på alle de andre folk og firmaer på markedspladsen, da aktier jo er alles kamp mod alle - og det er rigtige mennesker, som står bag ordrerne. Af egen erfaring kan jeg nævne, at man kan få en storartet ide og satser så på denne aktie - men resten af verden er fuldstændig ligeglad og har slet ikke opdaget det fantastiske potentiale, som jeg mener (genialt) at have afdækket. Så må man overveje, om ideen er værd at holde fast i, eller man bare må give op og sige: Pyt. Genier er ofte ensomme.
Læs også: Lau Svenssen: De amerikanske renter har kurs mod Nordøst – Euroland vil følge efter
Geduld
Tålmodighed er absolut ikke udbredt som dyd eller natur blandt handelstyperne (købmændene) på børsmarkedet. De elsker derimod hurtige gevinster og så videre til næste projekt. Men de optræder heller ikke som virkelige investorer og har ikke hverken den fornødne ro eller fremsyn til at kunne fastholde et glimrende selskabs aktie år efter år.
Hvis du vil være fed, skal du ikke motionere din portefølje for meget. Det er et frit gengivet citat af professor Michael Møller, CBS. Hvis du er for hurtig på aftrækkeren ender du med at få små gevinster og store tab, da du formentlig har svært ved at erkende din nederlag. Hertil kommer kurtage og spreads mellem køber- og sælgerprisen. Napoleon var kendt for altid at gå til angreb, men han var ikke i stand til at kæmpe en langvarig krig. Hitler havde vel samme adfærd.
En konkret vinkel på dette spørgsmål er det krav til tid, som er nødvendigt før en aktie udvalgt ved en fundamental analyse vil opnå et merafkast. Kloge forskere har konkluderet, at der kræves fire år, idet tilfældige udsving og dårlig timing dominerer afkastet i de første år for en aktieplacering.
Tiden skal være en ven, som hjælper til at give dig et godt afkast og ikke din fjende. Warren Buffett er ligefrem blevet berømt for sin holdning om helst at ville beholde en god aktie resten af livet.
Tilsvarende kan man jo ræsonnere den anden vej rundt. Hvis du ikke tør eje en aktie flere år frem men kun ønsker at satse på et ryk opad for børskursen (kursgevinst) på kort sigt, ja, så er det ikke en egentlig investering, men du forsøger bare på at få din del af en korrektion i aktiens børsværdi.
Glück
Flid er heldets moder. Det ligger på linje med tankegangen om at købe et godt selskab, som vil kunne performe flot og give et højt afkast mange år ud i fremtiden – længere end man kan forestille sig i dag baseret på de gældende forhold for firmaet og dets marked. Ting kan jo udvikle sig ud over al forstand.
Eventyret om DSV er et imponerende eksempel på det. Her skiftede ledelsen endog fuldstændig væk fra rollen som kørselskontor med præg af underentreprenøropgaver til at opkøbe aktiviteter inden for fragt og spedition. Asset light forretningsmodel med benhård styring udført af en handson ledelse er den røde tråd. DSV har udviklet sig fra en skurvogn i Skibby til at fremstå som ledende global speditør med 330 mia. kroner i børsværdi. For folkene med ansvar for at have gennemført denne fantastiske udvikling har det været hårdt arbejde, men for investorerne må det opfattes som held.
Glück redder os jo fra tid til anden ud af en prekær situation. Sagen er dog, at det så er mere held end forstand. Man kan ikke satse på sit held som metode til at gå fra sejr til sejr på børsmarkedet.
Derfor skal man også gøre sig klart, hvornår man får en appelsin ned i sin turban, og hvornår man efter surt slid og tålmodighed omsider får medvind for en nøje udvalgt aktie-satsning. Hvis man eksempelvis opnår en gevaldig kursgevinst ved en børsintroduktion i et selskab, man reelt ikke kender eller ønsker at placere sine penge i på længere sigt, så skal man have selverkendelse nok til at turde sige ”Tak for kaffe” og få solgt aktien inden den går kold og det hele fuser ud i ingenting.
Læs også: Lau Svenssen: Bunkebryllup blandt bankernes bænkevarmere
Læs også: Lau Svenssen: Forsikringsfeber for 50 milliarder kroner
