Ole Hansen: Saudi Arabien rasler med sablen

Olieprisen forsøger at finde fodfæste i en tid med fortsat lav efterspørgsel, mens guldet går gennem en konsolideringsfase.

Siden bunden faldt ud af oliemarkedet tilbage i marts, har det været en lang og sej kamp for olieprisen. En flybranche på krykker, manglende bilferier og flere der arbejder hjemme har gjort sit for at holde efterspørgslen - og dermed prisen nede. Efter at have fundet et leje omkring 45 dollars per tønde er Nordsøolien nu igen på udkig efter støtte, hvilket indtil den indtil videre finder omkring 40 dollars.

De olierige nationer med Saudi Arabien i spidsen har siden foråret gjort hvad de kunne for at holde prisen oppe ved at skære i produktionen. De fortsatte produktionsbeskæringer gennemført i OPEC+ for at mindske udbuddet, har imidlertid ikke ført til det ønskede prishop, da pandemiens hærgen fortsat forhindrer genopretningen af efterspørgslen.

Blandt olienationerne er der et udsøgt ønske og behov for en højere pris, da den nuværende situation tærer voldsomt på landendes statsfinanser.

I sidste uge fik det Saudi Arabiens energiminister, prins Abdulaziz bin Salman, til at slå i bordet ved det planlagte OPEC+-møde. Her fordømte han de medlemmer, der prøver at slippe afsted med at pumpe mere olie end aftalt. Og på det efterfølgende pressemøde advarede han potentielle ’short-sellers’ om ikke at sætte spørgsmålstegn ved kongerigets beslutsomhed:

”Jeg skal sørge for, at de der gambler på dette marked, kommer til at slå sig”

Ovenstående graf viser saudiernes problem og mulighed. Siden juli er mængden af solgte oliekontrakter i New York og London mere end fordoblet til 248 mio. tønder. Hvis saudiernes sabelraslen opfølges af produktionsreduktioner, vil det løfte prisen, hvilket vil tvinge ’shortere’ til at lukke deres positioner. Hvis ikke de andre lande holder ord ift. produktionsbeskæringerne, vil ’shorterne’ blive i markedet og være med til at holde prisen nede.

Men på trods af dårlige smittetal i Europa, kan der været lys for enden af olierøret. De seneste økonomiske nøgletal fra Kina og USA – verdens største olieforbrugere - har været opløftende. Så der er fortsat mulighed for et efterårscomeback for olien.

Guld presses af vaccinenyheder

Festen var til at tage og føle på tilbage i juli og august, hvor guldprisen buldrede opad. Med udsigten til et usikkert efterår virkede det også som en selvfølgelighed, at guldprisen skød i vejret. Efter to gange at have brudt igennem de magiske 2000 dollars/ounce, er luften dog gået ud af ballonen. Senest er prisen endda faldet under det vigtige 1900 dollars/ounce støtteniveau.

Så hvad er det, der har suget livskraften ud af guldet på det seneste? Svaret skal findes
på flere fronter:

• Manglende bevægelser i amerikanske renter har på det seneste skubbet det amerikanske S&P 500 indeks frem i førersædet som det, der primært driver handelsalgoritmerne. Dette har skabt en usædvanlig positiv sammenhæng mellem guld og aktiepriser, hvilket betyder at en korrektion i aktiemarkedet også vil påvirke guldet.
• Efter sommerferien så det ud til, at voksende inflation igen ville blive ’new normal’. Indtil videre er det kun en forventning og ikke en realitet, hvilket har været med til at reducere efterspørgslen.
• De seneste uger har der været flere positive nyheder fra det globale vaccinekapløb. Dette har resulteret i en kortsigtet modvind for guldet, da det alt andet lige fjerner usikkerhed, selvom udmeldingerne om hvornår vaccinen er klar til masseproduktion, fortsat er uklar.

På den korte bane holder dollarkursen og de store amerikanske indeks nøglen til guldets udvikling. Formodentlig vil dette resultere i en to måneders konsolideringsperiode, hvor vi fortsat vil se guldprisen balancere omkring de 1900 dollars/ounce.

Tager vi de langsigtede briller på, er vi fortsat optimistiske på guldet. Det er vores vurdering at den nuværende vaccinebaserede optimisme er for stor, og koblet med udsigten til en svagere dollar og et grimt valgforløb i USA, er vejen banet for guldet.

Læs også: Ole Hansen: Smittespredning skaber uro på råvaremarkederne

Læs også: André Thormann: Hører bogførte værdier historiebøgerne til?

Læs også: Markedsuro forude: Trump og Biden splitter også Wall Street