En af de mest kendte målepunkter for en virksomheds værdi er dets egenkapital. Virksomhedens egenkapital har historisk set været et godt mål for værdi, fordi det afspejler hvor meget virksomheden ejer efter alle forpligtelser er betalt. Derfor bruger både forskere og praktikere ganske ofte prisen i forhold til egenkapitalen som et målepunkt for value-investering.
Tilbage i det 20. århundrede var den bogførte værdi interessant, fordi virksomhedens aktiver var en essentiel del af dens evne til at tjene penge. Eksempelvis var og er det relativt vigtigt for Mærsk at have skibe for, at Mærsk kan tjene penge.
Virksomheder, der typisk har en relativt mindre andel af materielle aktiver, vil man typisk finde blandt pharma- , healthcare- og IT-/software -virksomhederne. Virksomheder med mange materielle aktiver vil omvendt være eksempelvis produktionsvirksomheder eller nogle transportvirksomheder.
Virksomheder i det 20. århundrede var meget afhængige af deres aktiver, der var en langt højere andel af industrivirksomheder i det 20. århundrede. Vi står dog i en noget anden verden nu og såkaldte ”asset-light” virksomheder bliver mere og mere populære.
Virksomheder i det 21. århundrede har en langt højere grad af immaterielle aktier, altså aktiver som man ikke kan tage og føle på. Dette er eksempelvis opkøbte brands, patenter eller goodwill. Faktisk udgjorde immaterielle aktiver kun omkring 30 pct. af en virksomheds totale, materielle aktiver i 1963, mens det i dag udgør omkring 100 pct.
Ikke nok med at immaterielle aktiver bliver en mere essentiel del af virksomheders balance, så er der også en række immaterielle aktiver, som ikke står på virksomhedens balance. Eksempelvis vil brands, som virksomheder selv har opbygget, ikke stå på balancen.
Det vil sige, at på MacDonalds eller Nikes balance, vil værdien af deres brand stå til 0 kroner. Dette er naturligvis ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da disse virksomheders brand er en af de primære årsager til, at de kan sælge deres varer.
Virksomheders investeringer ser også meget anderledes ud i det 21. århundrede end i det 20. århundrede. I det 20. århundrede ville nye investeringer for virksomheder være nye materielle aktiver, så i Mærsks eksempel et nyt skib eller lignende. I dag investerer mange virksomheder på en helt anden måde, eksempelvis i forskning og udvikling eller styrkelse af deres brand.
Dette fører også til udfordringer i forhold til måling af virksomhedens egenkapital, fordi disse investeringer ikke nødvendigvis afspejler sig på virksomhedens balance. Virksomheder har valgfrihed i forhold til, om de vil kapitalisere (lægge dem på balancen) udviklingsomkostninger, eller om de bare vil omkostningsføre dem. Hvis virksomheder omkostningsfører deres udviklingsomkostninger, vil det afspejle en værdi på nul på balancen og dermed give nul tilførsel til deres egenkapital.
Den nye tid betyder fokus på nye nøgletal. Det er stadig fint at bruge bogførte værdier for nogle virksomheder, dog kommer der nok til at være flere og flere virksomheder, hvor det er et mindre relevant tal. Ligesom man ikke kun ser på antal kvadratmeter, når man køber et hus, men også udsigten, naboerne og lugten – så skal man også på aktiemarkedet tage højde for andre mål end bogførte værdier.
Læs også: Hvad er momentum-aktier?
Læs også: Teknisk Set: Aktier med interessante tekniske formationer
