Folketinget vedtog 1. juni en ny lov, som udløser en mærkbar økonomisk gevinst til alle de danskere, som planlægger at fortsætte med at arbejde, selv om man har nået folkepensionsalderen.

Folkepensionen udgør i dag 173.368 kr. årligt før skat for enlige og 127.844 kr., når man er i et parforhold. De nye regler betyder, at man fremadrettet frit kan arbejde og tjene så meget man vil, uden længere at skulle bekymre sig om, hvorvidtindtægten ødelægger enten ens egen, eller partnerens, folkepension.

Læs også: Totalkredit: Rentegyser – bliver det endnu et rentehop eller et rentestop?

Beskæftigelsesministeriet har udregnet, at de berørte folkepensionister i snit vil modtage 30.000 kr. mere årligt før skat. Tallet dækker dog over store udsving, og som hovedregel skal man tjene mere end 17.775 kr. om måneden efter AMB, før man mærker en forskel. Med en indkomst under dét beløb, kunne man nemlig også med de tidligere regler få den fulde folkepension.

Den største gevinst falder til dem, der tjener over 56.800 kr. månedligt før skat, og derfor tidligere hverken kunne få grundbeløb eller tillæg.

Gennemsnitslønnen i Danmark ligger lige nu på 45.000 kr. månedligt før skat, og skemaet nedenfor viser påvirkningen med de nye regler. Der er regnet ud fra, at man er enlig.

De nye regler har tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023, men man skal forvente, at man først i løbet af 2024 får de penge tilbage, som man får til gode her i startåret.

Læs også: Apple rammer ‘all-time high’: 'Investorerne ser fremad'

To vigtige afledte effekter er,at færre fremover bør søge udsættelse af deres folkepension, og at selvstændige i folkepensionsalderen med fordel kan opprioritere løn fra aktiv drift, og nedprioritere aktieudbytte.Der vil nemlig fortsat være mange indkomsttyper, der kan påvirke folkepensionstillægget, såsom løbende udbetalinger fra ens egne pensioner, ATP, aktieindkomst og positiv kapitalindkomst.

En interessant observation er, at vi danskere faktisk gerne vil arbejde til sent i livet. De senere år viser en fortsat stigende tilbagetrækningsalder, og en nylig befolkningsundersøgelse, som PFA har foretaget sammen med Willis viser, at hele 42 pct. af de udspurgte danskere mellem 25 og 65 år forestiller sig, at de vil arbejde efter folkepensionsalderen.

Dermed går de nye regler godt i tråd med danskernes ønsker, og set i det lys er der meget der taler for, at politikerne vil lykkes med deres mål om at gøre det mere attraktivt at arbejde, og dermed også sænke temperaturen på det brændvarme arbejdsmarked, der lige nu tørster efter kompetente og erfarne hænder.

Læs også: Maj Invest: Indtjeningsvækst er afgørende for det langsigtede aktieafkast

Læs også: Totalkredit: Lån med kortest rentebinding er snart ikke billigst – så skal du lægge om?