Henter kommentarer

Sarah Ophelia Møss: Hvor meget slagkraft har én privat investor?


Floskler som “sammen står vi stærkere” forbinder jeg selv med fagforeninger og meget røde socialister. Men uanset om den slags taler til en eller ej, så er der bestemt noget om det.

Jeg bruger ofte billedet, at vi kan mere, når vi slår pjalterne sammen, når jeg under mine foredrag forklarer hvad en investeringsforening er og kan. Nu vil jeg bruge det igen. Ikke for at forklare hvad noget betyder, men med et konkret eksempel på, at du og jeg faktisk godt kan gøre en forskel.

I videoen ovenfor ses, hvordan den årlige omsætning for selskaberne i First North Denmark GI-indekset har udviklet sig. Videoen er lavet via Flourish Studios.

Måske er det fordi jeg er sociolog, måske er det fordi jeg i mange år arbejdede i servicebranchen, måske er det fordi jeg er mig, men jeg vil gerne have, at kunderne er glade. For nylig var der en kunde, der ikke var glad. Og jeg har lært, at når en person voicer noget, så står der en tyst flok bagved, som føler det samme. Det er måske nok let at affærdige én person, men det bliver sværere, hvis man lader sig selv være bevidst om, at denne ene, er en af flere, eller måske endda en af mange.

I øjeblikket er der mange nye børsnoteringer på blandt andet Nasdaq First North. Jeg er så privilegeret at jeg får lov til at bidrage med mit netværk ved mange af dem. Det foregår typisk som et fysisk event eller i disse dage oftest et webinar på en times penge. Derudover har alle adgang til prospektet som i hvert fald nogen læser. Hvis man skal forstå det, så vil jeg tro at det for de fleste tager en rum tid. Det ville det gøre for mig, som helt almindelig ikke-økonom. Mit netværk består af mange forskellige mennesker. Nogle har investeret i mange år, nogle er endnu på vej op ad stigen til vippen. Altså en del ikke-økonomer.

Der er en tendens til, at de mange børsnoteringer bliver overtegnede. Det vil sige, at der er flere der gerne vil købe aktier, end der er aktier til, og nogle må undvære at få tildelt det ønskede antal. Hvordan man tackler den situation er op til selskabet og dets rådgivere at finde ud af.

For nylig stod et selskab netop overfor denne glædelige udfordring. Jeg skriver glædelig fordi det trods alt er et lykkeligt scenarie at ens aktie bliver overtegnet. En undertegning vil gøre det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for et selskab at lade sig børsnotere. En præcis fuldtegning er alt andet lige umulig at ramme. Selskabet valgte at give alle der havde tegnet x antal aktier deres aktier. Nogle blev valgt fra. Hvis det ikke havde været “nogle”, havde nogle andre fået et færre antal aktier. Det er selvfølgeligt umuligt at gøre alle tilfredse, hvis man kun har 100 sodavand og der er 200, eller måske endda 800, der er tørstige.

En af dem der blev valgt fra, skrev i en af de investorgrupper på Facebook som jeg administrerer, at hun var ret træt af at været blevet forbigået. Hun skrev det pænt, men også tydeligt. Og det kunne jeg egentlig godt forstå. Hun havde nemlig brugt tid på at læse prospektet, set webinaret, sat sig ind i casen og havde skaffet pengene. Til minimums-investeringen. Og så havde hun ikke fået andet end en lang næse. Som hun i øvrigt selv skulle ud at lede efter, for kommunikationen mellem platform og investor lader desværre også noget tilbage at ønske.

Nå, servicemindet som jeg er samlede jeg hendes (og resten af trådens) tanker op, og tænkte, “jamen, jeg kan jo faktisk godt lige skrive til de rådgivere dér, og spørge hvordan det egentlig hænger sammen med den der tildeling-af-aktier-praksis”. Kort fra tanke til handling og fire mails røg afsted. Svarene kom hurtigt retur. Der var både “sådan er det bare” og “det er jo selskaberne der bestemmer”, men også en forståelse for de private investorers synspunkt og en åbenhed for at det måske kunne være anderledes.

Ved næste børsnotering fik alle noget.

Min lille beretnings morale er, at det godt kan godt betale sig at, dels fortælle om vores oplevelser, når der er noget vi er trætte af, og som kunne være anderledes. Dels at være en del af noget større. For selvom jeg langt fra er ræverød, højst lidt lilla, så er det tydeligt, at vi sammen står stærkere.

Denne gang var det aktier til alle. Måske det en dag bliver en ordentlig aktiesparekonto til alle. Jeg skal i hvert fald gøre hvad jeg kan.

Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen Den lille guide til investering Hun skaber 'rum for læring' på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver desuden Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark og Kvindelogen samt medlemsklubben Ophelia Invest Club på www.opheliainvest.dk.

Læs også: Sarah Ophelia Møss: Hvor mange penge bliver det egentlig til?

Læs også: Ugens aktie: Danske Bank - her er styrkerne og svaghederne