Næsten alt går i den forkerte vej for banken, og håbet er vel reelt, at 'tiden vil læge alle sår'.
Første halvår gav et nettoresultat på kun +720 mio. kr. Indtægtssiden er under pres og udgifterne vokser. Hensættelser er også forøget, og ligger højere end det kan forventes på langt sigt. Der er heller intet tilskud fra særlige poster eller gevinster ved frasalg til at skubbe i opadgående retning.
I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien pro anno for bankerne i OMX CPH Banks GI-indekset. Grafikken er lavet via Flourish Studio.
Guidance lyder heldigvis markant bedre, idet man for hele året påregner et overskud på mindst 3,0 mia. kr. Uanset det vil egenkapitalens forrentning kun blive på 2 pct. Målet er fastlagt til 9-10 pct. i 2023, hvor banken igen skal være OK.
Oveni den skuffende indtjeningsevne kommer så genoptagelse af medieangreb angående den lange række af skandaløse betalingsstrømme igennem den nu afviklede filial i Estland.
Disse ekkoer fra fortiden vil ebbe ud, når miseren afsluttes ved en form for forligsmæssig løsning. Tidspunktet burde være tæt på for bankens vedkommende, og resten vil så blive personsager. En afklaring med de amerikanske justits- og tilsynsmyndigheder er nøglen, da EU er mere venligsindet over for sine egne banker.
Balladepunktet: lav indtjening og høj risikoprofil i dansk sammenhæng
Topledelsen er stort set blevet udskiftet, og de nye personer er hentet fra andre lande i håb om internationalt format og et, i dansk sammenhæng, ukendt karriereforløb.
Genopretningsprojektet går ud på at skabe en ”Better Bank”, hvor kunderne igen er velkomne og kan opnå en form for tilknytning. Kunden må ikke opfatte sig som en lilleput og et anonymt nummer hos en finanskæmpe, der bare ønsker, at man kan bruge selvbetjeningen i IT-systemet.
Varesortimentet er så bredt, som det næsten kan blive, og bankens rolle må anses for 'kritisk finansiel infrastruktur' i Danmark. Men alting udvikler sig, og ingen er uundværlig. Tiden er ved at løbe fra de store bankers selvhøjtidelige holdning og adfærd.
I en tid med gratis penge baseret på nul-rente pengepolitik ligger værdien af banker i deres overtagelse fra centralbankerne af betalingsformidling og IT-sikkerhed, inklusive opbevaring af finansielle aktiver. Den traditionelle kerneydelse med kreditgivning (vækst) er reduceret og overført til udstedelse af obligationer og aktier.
Coronakrisen har dog udløst et nyt behov hos virksomhederne for ekstra kreditrammer. Hos Danske Bank drejer det sig, så vidt jeg forstår, om ca. 60 mia. kr. Men samtidig vokser indlånet markant. Det skyldes corona-usikkerhed og længere tidsfrister for indbetalinger til staten.
Coronakrisen ramte også aktiemarkedet og tærede på bonusreserven i Danica, der er relateret til de gamle aftaler om garanteret mindsteafkast. Med lav rente er der ikke meget buffer tilbage. Det afgørende spørgsmål bliver dog renteudviklingen på langt sigt, og – til dels sammenhængende hermed – modpartsrisici i bankens enorme aktivitetsomfang inden for handel og hertil knyttet finansiering (værdipapirer, futures, FRA-renteaftaler, valuta osv.).
Som samfund har Danmark indirekte et alvorligt problem/udfordring vedrørende Danske Bank’s absolutte størrelse. Balancen er på 4.022 mia. kr., og det svarer til 3,2 gange statsbudgettet. Hertil kommer, at strukturen er ufleksibel med stor 'long tail' aktivitet, der især består af Realkredit Danmark og Danica. Målt på egenkapitalen udgør deres vægt halvdelen af Danske Bank.
Corona-nedlukning kan udløse en ny finanskrise
Risikoen for Finanskrise nr. 2 er klart til stede som følge af corona-nedlukningerne. Verdens økonomi (BNP) vil formentlig i år falde med 5-8 pct. og kan rulle videre langt ind i 2021. Det er ikke en isoleret dansk eksponering, men et generelt problem, som heldigvis ikke har bredt sig til finansmarkedet - endnu.
Optimisterne håber på det bedste og ser boom’et i IT-aktierne som vejen til en ny form for isoleret levevis under truende ydre forhold. Pessimisterne mener, at FAANG-boom’et er en boble, som kan eksplodere i en børskrise og dermed føre til et baglæns forløb set i forhold til Finanskrise nr. 1.
Den afgørende parameter for alle finansielle markeder er ekstremt lave (ikke-bæredygtige!) renter og urealistisk risikovurdering i kølvandet herpå. Når renten er lav, kan man jo prøve at tjene på mere risiko. Hvis rentemiraklet pludselig standser, udløses et dyk i værdien på obligationer, ejendomspriser og aktiekurser, der så kan ramme bankerne med brutal kraft.
”Følg myndighedernes anvisninger”, lyder det i disse måneder i et autoritært tonefald med frygten for ukendte trusler som grundlag. Desværre kan, vil og tør de ansvarlige frontpersoner i 'den danske model' ikke at anvise Danske Bank en vej til sikring af en tryg fremtid.
Ansvarlig adfærd kræver downsizing og opdeling i mindre enheder, som kan håndteres operationelt. Alle lukker øjnene og håber på det bedste. I den sammenhæng er Estlands-affæren måske kun småting.
Aktien: discountguf eller zombie?
Et forløb med Finanskrise nr. 2 må opfattes som worst case. Banken vil løbe ind i stormen med rekordhøjt volumen i modpartsrisiko. Kreditbogen burde være god efter år med lav udlånsaktivitet. En rolig udvikling med fortsat lav rente og forhøjede kapitalkrav kan føre til en stilling for banker som zombier med pres på indtjeningen og mangel på dynamik.
Et frasalg af long tail aktiviteter vil kunne give plads til ny forretning med den hurtige rotation, som bør kendetegne en bank med fremdrift. Genopretningsplanen indeholder ingen store tilpasninger, men viderefører det hele, altså en konservativ linje.
Fokus er at rette op på bankens image og den bekymrende svage indtjening. Der siges intet om nedbringelse af risikoeksponeringen, hvilket jo vil indskrænke forretningen. Inden man når så langt, skal der dog først betales bøder for fortidens overtrædelser. I forhold til myndighederne i USA kan tidspunktet være tæt på. Udgiften er svær at vurdere, men de 10 mia. kr., som Finanstilsynet har krævet reserveret hertil i solvensopgørelsen, er nok et lavt skøn.
Vi gætter på 20 mia. kr. for rub og stub. Der findes nemlig også en prekær følgevirkning fra private aktionærer med krav angående manglende korrekt og rettidig afgivelse af informationer til børsmarkedet. De fremlagte undersøgelser, dokumenter og nye aftaler med myndigheder kan ramme banken som en boomerang.
Det vil kræve en meget dygtig advokat at slippe gratis ud af dette problemkompleks. Heldigvis er omfanget af sagerne begrænset, og der må indgås forlig, så Danske Bank omsider kan få ro og komme videre. Retsopgør med enkeltpersoner vil derimod fortsætte.
Aktien (84) handles til en voldsom discount set i forhold til egenkapitalen på 156 mia. kr., der giver en indre værdi på 183. Markedsværdien ligger nede på kun 72 mia. kr. Afklaring af balladesager opfattes som regel positivt på børsen, da man har frygtet noget værre - og det burde også blive tilfældet her. Forbeholdet drejer sig derfor i højere grad om vurdering af bankens evne til at slippe helskindet ud af corona nedlukningsrecessionen, hvor anden halvleg først skal til at starte nu.
Styrker
Bankens eksisterende store balance giver et stort fremadrettet indtjeningsgrundlag. Kernen her udgøres af Asset Management-aktiviteten (Wealth Management med Danica, Danske Invest mv.) og Realkredit Danmark (primært inden for boligfinansiering). Banken har aktivitet i de nordiske lande og råder over en god IT-platform.
Svagheder
Spredningen på alle former for finansiel service indebærer mindre dynamik og evne til styring af indsatsen. Man fremstår som en gammeldags virksomhed i et allerede mættet marked uden vækst.
Lav egenkapitalandel (Leverage ratio er på kun 4,4 pct. mod EU’s mindstekrav på 4,0 pct.) betyder stor risiko relateret til volumen (modparter og aktivtyper).
Muligheder
Afslutning af sagerne med risiko for bøder fra myndigheder vil være positiv. Negativ omtale vil ophøre inden for overskuelig tid, da det er gentagelser. Succes med 'Better Bank'-projektet er vigtig. Et frasalg af Danica vil kunne frigive egenkapital og forbedre indtjeningen. Aktien er ekstremt lavt prissat og rummer derfor upside-potentiale.
Trusler
Mulighed for meget store bøder vedrørende Estlands-affæren. Risiko for at komme i bad standing i Rusland som følge af afsløringerne om ledende personers økonomiske transaktioner gennem banken.
Et skift i USA til Joe Biden som præsident kan føre til en hårdere amerikansk linje over for Rusland, og det kan genoplive Estlands-affæren. En eventuel Finanskrise nr. 2 kan ramme banken med voldsom styrke.
Lau Svenssen ejer ikke aktier i Danske Bank
Læs også: Ugens aktie: Novo Nordisk - 'Denne evne er et trumfkort'
Læs også: André Thormann: Hører bogførte værdier historiebøgerne til?
