Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Derfor skal du opføre dig som millionær, når du investerer i aktier


Menneskers hjerner er en sær størrelse. Ikke mindst når det kommer til investeringsmæssige beslutninger. Men måske er det værd at forsøge at snyde sin egen hjerne og tænke sig selv rigere, end man er.

Kort før sommerferien sidste år fortalte en af mine gode venner mig, at hun havde købt Norwegian-aktier for 5.000 kroner. Spændende! Hvorfor, spurgte jeg?

Tjo, den var jo faldet helt vildt, og det er trods alt kun for 5.000 kroner, lød svaret.

Med til historien hører, at det var hendes første investering på aktiemarkedet nogensinde. Og hun ejede kun aktier i den ene virksomhed.

Se, her er det jo nemt at være bagklog økonom og råbe op om en fuldstændigt horribel måde at investere sine penge på. Hvad med spredningen på flere aktier? Flere sektorer? Flere lande? Det er særlig nemt at være bagklog, når nu det gik så frygteligt. Pengene er reelt tabt i dag.

Men set ud fra et større økonomisk perspektiv er det jo ikke mindre rationelt at købe aktier i et flyselskab under en pandemi, end det er at købe en lottokupon, som jeg selv er dum nok til at gøre jævnligt. Godt nok er 5.000 kroner mange penge, men for de fleste danskere smadrer det trods alt ikke livstidsindkomsten.

Læs også: Køb af udenlandske aktier er boomet: Disse blev købt mest

Lige nu vælter det ind med danskere på aktiemarkedet, der forsøger sig med småbeløb på den næste store kursraket. Jeg hører igen og igen fra erfarne professionelle finansfolk, at privatinvestorernes adfærd tangerer det vanvittige. Men måske er det ikke så slemt, som det ser ud. Faktisk er det mest af alt menneskeligt.

Flere studier peger nemlig på, at den menneskelige hjerne gør sig nogle krumspring, når det gælder investeringer – og særligt i forhold til vores forhold til risiko.

En gruppe forskere fra universitetet i Basel og Max Planck Institute for Human Development i Berlin konkluderede i et større studie, at risikovilligheden falder med alderen. Måske ikke verdens største erkendelse. Men forskerne fandt også ud, at sammenhængen var mindre tydelighed, jo fattigere et land er.

Vi kan overføre resultatet til nye småinvestorer på markedet. Jo mindre man har at investere for, desto større risiko er man villig til at løbe.

Den samme risikovillighed ser vi hos de fleste af os, hvis vi opnår hurtige gevinster. Kasinoer kalder fænomenet »house money« – husets penge. Også den må jeg indrømme selv at være fanget af et par gange. Det viser sig nemlig, at de penge, vi vinder på blackjack-bordet eller ved rouletten, ikke rigtigt bundfælder sig i vores psyke som vores egne.

De fleste kender historien. Man beslutter sig for hyggelig aften at bruge 500 kroner. To spil senere står man med 5.000 kroner i jetoner. Af en eller anden mærkelig årsag gælder reglen om at spille for 500 kroner ikke længere. Vi betragter nemlig ikke gevinsten på 4.500 kroner som vores egne. Vores hjerne fortæller os, at det er »house money« – ikke vores penge.

Blot en sidebemærkning. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er denne brist helt afgørende for al form for gambling-virksomhed. Huset vinder altid, som man siger.

Nobelpris-økonomen Richard Thaler har undersøgt fænomenet i en videnskabelig artikel fra 1990. Siden er begrebet »house money« blevet integreret i investorers adfærd på aktiemarkedet. Fænomenet er så let forståeligt og menneskeligt som en tur på kasino. Når investorer opnår hurtige og store gevinster på aktiemarkedet, er der en overhængende fare for, at de penge bliver geninvesteret med langt større risiko.

Der er altså to store egenmenneskelige fejlkilder for investorer, der netop er kommet på markedet: Selvom pengene er små, så lad være med at smide dem ud af vinduet.

Hvis du får gevinst, så lad være med at smide gevinsten ud af vinduet i den tro, at pengene ikke er dine. Det er de.

Og hvad kan man så gøre ved det? Vi er ud over den finansielle visdom, der kan udledes af lærebøgerne. Men historien om min ven, der sendte 5.000 kroner ud af vinduet med Norwegian, mindede mig om de der selvbestaltede selvhjælpsguruer, der påstår, at man blot ved arbejde med sin indstilling og tankegang kan blive millionær. Vi har at gøre med psykologiens kvaksalvere.

Men faktisk er der en stærk pointe i at anvende en velhavers mindset på aktiemarkedet. I stedet for 5.000 kroner så forestil dig, at du havde 1.000.000 kroner stående i banken. Penge, der efter møje og besvær var sparet op gennem hårdt arbejde i adskillige år.

De penge ville ingen ved deres fulde fem smide på »rød« i et kasino. Og ingen ville smide hele molevitten på en af tidens hotte bonanza-aktier.

Når først man har mange penge, stiger smerten ved at miste dem. Det er præcis den tankegang, der skaber langsigtet succes på aktiemarkedet. Derfor er rådet til alle nye investorer: Bare kom i gang. Om du kun har 10.000 kroner, så kom i gang. Men gang beløbet med 100, inden du går i gang. Opfør dig, som var du allerede millionær – så kommer resten (næsten) af sig selv.

Læs også: Investeringssvindel vokser: Så mange penge blev der snydt for i 2020

Læs også: Ny dansk aktiefond indtager femteplads på global liste