Henter kommentarer

Køb af udenlandske aktier er boomet: Disse købte flest

3D printed Apple logo are seen in front of a displayed cyber code in this illustration taken February 26, 2016. Apple Inc's stance on privacy in the face of a U.S. government demand to unlock an iPhone belonging to one of the San Bernardino attackers has raised awkward questions for the world's mobile network operators. Top executives at this week's global telecom industry gathering in Barcelona admit they are constantly trying to strike a balance between the expectations and demands of their own users, government regulators and national politicians. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration TPX IMAGES OF THE DAY
3D printed Apple logo are seen in front of a displayed cyber code in this illustration taken February 26, 2016. Apple Inc's stance on privacy in the face of a U.S. government demand to unlock an iPhone belonging to one of the San Bernardino attackers has raised awkward questions for the world's mobile network operators. Top executives at this week's global telecom industry gathering in Barcelona admit they are constantly trying to strike a balance between the expectations and demands of their own users, government regulators and national politicians. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration TPX IMAGES OF THE DAY Foto: DADO RUVIC
Vis mere

Aldrig før har danske husholdninger købt så mange udenlandske aktier, som siden corona ramte landet i starten af 2020.

I alt er der blevet købt udenlandske aktier for 16 mia. kr. siden slutningen af marts sidste år. Dermed er den samlede beholdning af udenlandske aktier nu 108 mia. kr.

Det fremgår af nye tal fra Nationalbanken.

De fem mest populærer aktier udgør 17 pct. af de danske husholdningers udenlandske aktieportefølje, og disse aktier tæller Nordea samt store techvirksomheder som Apple, Microsoft, Tesla og Amazon.

På listen over populære udenlandske aktier, danskerne har købt i 2020, finder man også luftfartsselskaberne SAS og Norwegian. Spilvirksomhederne Kahoot og Gravity er også blevet føjet til mange danskeres portefølje.

Nationalbanken bemærker, at det især er aktier, der har været nævnt i medierne, de danske husholdninger har købt.

»De danske husholdninger har især købt udenlandske aktier, der ofte har været nævnt i medierne. Aldrig før har danske husholdninger søgt så meget på aktier via nettet, som i slutningen af 2020 og starten af 2021,« lyder det blandt andet fra Nationalbanken.

Læs også: Danske Bank: Gamestop-spekulanter er unge mænd - og de taber penge

Det gælder blandt andet GameStop-aktien, der tiltrak sig stor opmærksomhed i starten af året.

»I januar og februar oplevede den amerikanske spilbutik GameStop stor mediedækning. Dækningen nåede også ud til de danske husholdninger, som i løbet af januar og februar tæt på fordoblede deres beholdning af aktien med et samlet nettokøb på 169 mio. kr. Købene har været påvirket af store kursudsving, men aktien udgør dog kun en lille del af husholdningernes samlede udenlandske aktiebeholdning,« skriver Nationalbanken.

Det er ikke kun enkeltaktier, danske husholdninger har været ude efter. Siden marts 2020 har danskerne købt danske investeringsforeningsbeviser for, der primært investerer i udenlandske aktier, for 9,4 mia. kr. I samme periode er der blevet købt udenlandske investeringsbeviser for 8 mia. kr.

Læs også: Lau Svenssen: Microsoft – USAs svar på Novo Nordisk

Læs også: Investeringssvindel vokser: Så mange penge blev der snydt for i 2020