Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning
Sortsynet breder sig ud over aktiemarkedet, hvor alt fra de største finanshuse i verden til den lille danske privatinvestor trækker følehornene til sig. Det er der nu ingen grund til. Det er under nedture, at fremtidens formuer bliver skabt.
Kan I dufte det? Forsommeren er over os. Nyslået græs, syrener og snart hyldeblomst breder sig over Danmark. Jeg fornemmer også en anden duft trænge sig på – duften af penge.
Det er under massive nedture, som den vi ser udspille sig i dette horrible aktieår 2022, at de store aktieformuer skabes i fremtiden. Timingsmæssigt kan vi selvfølgelig glemme alt om at ramme bunden. Ingen aner, hvor den ligger henne, men løbende opkøb i et faldende marked er sjældent en dårlig idé.
Paradoksalt nok bør vi som investorer i denne tid tænke lidt mere, som vi gør, når vi er forbrugere. Når detailhandlen slår sig løs med kampagner, store rabatter og køtilbud, så er vi klar til at gøre en god handel uden at tøve.
Når aktiemarkedet gør det samme, løber vi skrigende bort. Frygten vinder over os, og desværre vil mange af de titusinde nye, små privatinvestorer trække stikket og sige tak for denne gang. Opfordringen herfra skal lyde: Bliv. Invester.
Læs også: Pensionsgigant: Vi kan stå over for en vending
Og hvorfor så det?
Standardargumentet er, at aktierne over tid altid stiger og giver et positivt afkast. Hav is i maven, verden består, og aktiemarkedet vinder på sigt. Det er et standardargument, fordi det er sandt.
Økonomiprofessor Jeremy Siegel har samlet mere end 200 års kurshistorik, og vi kan forvente cirka syv procent i gennemsnitligt årligt afkast. Dette på trods af, at aktiemarkedet med års mellemrum rammes af så stor nedtur, at kurserne halveres.
Med matematisk sikkerhed kan vi derfor konstatere, at investeringer foretaget under store nedture vil give et højere afkast end det historiske gennemsnit på sigt.
Og selv under bevægelsen nedad i de helt dybe nedtursperioder, kan der være penge at hente. Selv uden brug af spekulation i faldende kurser, også kaldet shorting, vil der altid være lommer i markedet med enkeltaktier, der stiger markant.
Læs også: Sydbank til Vestas-investorer: Det understreger vigtig pointe - og kan løfte aktiekursen
Jeg har set lidt nærmere på to historiske nedture: Finanskrisen fra 15. september 2008 til 9. marts 2009 og den bristende it-boble fra starten af 2000 til oktober 2002.
Som udgangspunkt har jeg fokuseret på det amerikanske S&P 500-indeks, der mere end noget andet giver en bred indikator på udviklingen blandt de mest toneangivende virksomheder i verden.
Først den dårlige nyhed. Finanskrisen efterlod ikke megen lindring til hverken de mest risikovillige eller heldige investorer på enkeltaktieniveau. Nervesystemet i det finansielle system var frosset til is, og verdensøkonomien blev sat på laveste vågeblus.
Aktiemarkedet faldt 46 procent i perioden. Men mest opsigtsvækkende er det trods alt, at kun seks aktier i S&P 500-indekset steg:
Monster Beverage: 47 procent
Netflix: 31 procent
O’Reilly Automotive: 11 procent
Archer Daniels Midland: 9 procent
Autozone: 8 procent
Dollar Tree: 0,4 procent
Som man måske også kan bemærke, er der ingen rød tråd i de enkelte aktier. Sodavand, tilbehør til biler, fødevareindustri, discountbutikker.
Finanskrisen var for aktiemarkedet kendetegnet ved den totale overgivelse, hvor ikke bare kurserne, men også nøgletal for værdiansættelserne, hvor man tager højde for nedgangen i indtjeningen, faldt fuldstændig sammen.
Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige
It-boblen derimod. Hold da op, der var smæk for skillingen for de heldige, der ikke gav op. Et hurtigt resume først. Nasdaq-indekset med alle teknologiaktierne blev femdoblet fra 1995 til 2000, hvorefter indekset faldt næsten 80 procent på mindre end to år.
Det bredere S&P 500-indeks blev ikke forskånet og faldt med omkring 44 procent under nedturen i starten af 00'erne. Altså omtrent samme størrelse på nedturen, som under den senere finanskrise.
Og så den virkelig gode nyhed. I alt 196 selskaber i S&P 500-indekset steg under it-krakket. Selvom vor tids giganter som Amazon og Apple blev udraderet med henholdsvis 75 og 80 procent, så var der forrygende enkeltaktiehistorier at finde. Og mange af dem.
Som en lille service får I her top-10:
Davita: 700 procent
Ventas: 430 procent
AmerisourceBergen: 380 procent
Penn National Gaming: 380 procent
Brown & Brown: 255 procent
Ball Corp.: 245 procent
Autozone: 250 procent
Lockheed Martin: 240 procent
United Health: 235 procent
Quest Diagnostics: 220 procent
Historien gentager sig ikke, men ofte rimer den, som mange iagttagere ynder at citere Mark Twain for i disse dage, hvor vi lever i noget, der minder om 1970'erne. Hvis den økonomiske nedtur ikke bliver for voldsom, så er der enorme muligheder for dem, der tør.
Og til alle andre. En god balanceret portefølje med store globale aktier går aldrig af mode. Medmindre verden går under, vil vi sidde i 2030 og tænke, at det var pokkers ærgerligt, at vi ikke købte op i 2022.
Europæiske forsvarsgiganter i rødt
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
Japanske aktier i rekordniveau
