Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Ny kold krig rammer aktierne


 

Konturerne af en ny kold krig mellem USA og Vesten på den ene side samt Kina og Rusland på den anden er ved at tage form. Særligt på det finansielle marked er udviklingen tydelig. For aktierne er Den Kolde Krig nærmest lunken.

»Din næste iPhone koster 20.000 kroner.«

Sådan lød buddet fra den anerkendte valutainvestor Kurt Kara fra Maj Invest i sidste uge i et interview med Euroinvestor.

Læs også: Investor om kunstig intelligens-aktie: Derfor har jeg solgt den

Uden at tage ordene i sin mund beskriver Kurt Kara en ny verdensorden, som jeg bedst mener, kan beskrives som starten på en ny kold krig. En ny økonomisk og finansiel kold krig vel at mærke. Til en start.

Hvad olie var i 1970erne, er i dag mikrochip eller halvledere, som for en stor dels vedkommende bliver produceret i Taiwan på en fabrik ejet af virksomheden TSMC. Produktionen af mikrochip på globalt plan er på få årtier gået fra at være et marked præget af fuldkommen konkurrence til et oligopol med kun tre producenter.

Den afgørende producent er netop TSMC. Apple, Nvidia, AMD og Qualcomm får langt de fleste af de mikrochip, de bruger i deres produkter, fra den taiwanesiske gigant.

Læs også: C25-aktie savet midt over - 'der er lagt i kakkelovnen'

Rent teknologisk har vi samtidig nået den maksimale, fysiske kapacitet for, hvor mange transistorer, der kan være plads til, uden at de enkelte transistorer påvirker hinanden. Med andre ord er det naturlige spring i den teknologiske hastighed, der i årtier er vokset eksponentielt, nu bremset op.

Den såkaldte Moores første lov, der har været gældende siden de første computere så dagens lys, er brudt sammen.

Moores Lov har beskrevet en forudsigelighed, hvormed regnekraften er blevet fordoblet hvert halvandet år.

Moores anden lov er også brudt sammen. Moores anden lov beskriver, at omkostningerne ved at etablere en ny fabrik, der producerer halvledere, fordobles hver fjerde år. Den seneste udvikling tilsiger i stedet, at omkostningerne til at udvide produktionen i dag fordobles hvert andet år.

Læs også: Du risikerer din pension ender i de forkerte hænder

Mikrochips er i dag at finde i alt fra hverdagsprodukter som elcykler, vaskemaskiner, biler etc. til højtudviklede teknologier. Med den skrøbelige situation i forsyningskæderne på verdensmarkedet i dag, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, hvilke konsekvenser en kinesisk blokade af varestrømme til og fra Taiwan ville have.

For nylig overgik Kinas flåde den amerikanske. Og mens USAs er spredt ud over hele kloden, er Kinas flåde koncentreret omkring … Ja, Kina.

Udviklingen har fået USA til at tilskynde produktion af mikrochip på amerikansk jord. Og det er her, det større perspektiv begynder at tage form.

Læs også: Jorden vakler under populært lån

Økonomer kalder perioden fra starten 1980erne og frem til i dag for Den Store Moderation. En 40-årig periode præget af faldende eller stabil inflation og moderat til høj vækst. En stor del af denne fantastiske periode i verdensøkonomien har været understøttet af åbningen og integrationen af kinesisk økonomi.

Det store buzzword omkring år 2000 i Vesten var således outsourcing, hvor selve produktionen blev flyttet til Kina og resten af Asien. Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis denne enorme megatrend vendes på hovedet.

Kort før weekenden meddelte fem store kinesiske selskaber, at de helt vil droppe deres notering på børsen i New York. Det drejer sig om China Life Insurance, PetroChina, China Petroleum & Chemical Corp, Aluminum Corp of China og Sinopec Corp.

De amerikanske børsmyndigheder har nemlig insisteret på, at selskaberne skal underlægges det samme nidkære tilsyn som alle andre, og dermed skal amerikanerne have fuld adgang til detaljerede regnskabsoplysninger om kinesiske virksomheder.

Virksomhederne fra Kina mister en kilde til kapital, Wall Street mister investeringsmuligheder. Og vi bliver alle sammen en anelse fattigere og skal betale mere for forbruget under kold krig 2.0.