Henter kommentarer

Derfor kan din næste smartphone koste op mod 20.000 kr.


Du kan ende med at skulle betale op mod 20.000 kr. for din nye iPhone eller Android-smartphone.

Sådan lyder det fra aktiechef Kurt Kara fra den danske kapitalforvalter Maj Invest. Prisen på Apples flagskibsprodukt kan skyde i vejret, hvis striden mellem Kina og Taiwan ekskalerer, forklarer han. Det samme kan ramme Android-smartphones.

»Semiconductors findes i al teknologi omkring dig, og hvis for eksempel Kina vælger at styre samt blokere Taiwans eksport af semiconductors, kan det få enormt store konsekvenser. En iPhone kan i sådan et scenarie komme til at koste op mod 20.000 kr. – vel og mærke hvis du kan få fat i en,« forklarer Kurt Kara.

Læs også: Han forudså, at priserne ville brage op – nu ser han ny, stor risiko

»Hvordan ville du have det, hvis din næste smartphone steg 30-40 pct. i pris på en enkelt nat?,« lyder det fra aktiechefen, der tilføjer:

»Prisen på de fleste smartphones, tablets og pc'ere kan i sådan et scenarie skyde i vejret.«

For ham at se er flere af de amerikanske tech-mastodonter udsat.

Læs også: Bankchef til danskerne: Du kommer nok snart til at ændre dit liv

Apple, Nvidia, AMD og Qualcomm får langt de fleste af deres microchips til sine produkter fra chipmastodonten TSMC, der har hovedsæde i Taiwan ud for Kinas kyst. Taiwan har i århundreder været en del af Kina, men fik selvstyre i tiden efter Anden Verdenskrig. Problemet er, at Kina opfatter Taiwan som en udbryderprovins, hvilket Kina er ved at understrege med en enorm flådeøvelse i farvandet omkring Taiwan, forklarer aktiechefen.

Det kan i værste fald lamme eksporten af microchips fra TSMC, der er verdens største producent af microchips, påpeger Kurt Kara.

»Hvis du ikke kan få al det vigtige indhold, der skal være i din smartphone, så risikerer vi at opleve samme mangel-situation, som vi har oplevet på andre varer de seneste måneder,« udtaler han.

Han står i spidsen for aktiefonden Maj Invest Value, hvor han imodsætningen til mange andre har valgt ikke at investere i TSMC-aktien. Det er på trods af, at TSMC-aktien har været lidt af en himmelstormer de seneste år. Han har i stedet valgt at satse på andre chipproducenter, der kan ende som vinderne, hvis Kina fører en flådeblokade af Taiwan ud i livet.

Læs også: Her får ansatte næsten 1 million i løn i gennemsnit

Læs også: Ser stort potentiale i kendt dansk aktie: 'Det er en no-brainer og fuldstændig fejlvurderet'