Henter kommentarer

Teknisk Set: Fokus på tre svenskere med friske tal

Husqvarna logo. REUTERS/Thomas White/File Photo
Husqvarna logo. REUTERS/Thomas White/File Photo Foto: Thomas White
Vis mere

 

I denne uge har jeg valgt at sætte fokus på tre svenske regnskabsaktuelle selskaber. Der er rigtig mange selskaber, der er i en positiv tendens, og jeg har derfor valgt to aktier med et salgssignal i deres Bollingerkanalen på ugebasis. Men overrasker selskaberne markederne med et godt kvartalsregnskab, så kan det ændre retningen på kursudviklingen.

Husqvarna holder fast i stigende tendens

RSI på ugebasis for Husqvarna har konstant ligget over 70 siden maj, hvilket er et stærkt signal og interessant, at det har holdt så længe. Spørgsmålet er altid, om det er rettidig omhu at købe nu.

På dagsniveauet har Bollingerkanalen budt på flere salgssignaler siden september, men i øjeblikket er modellen i køb, og den nedre støttelinie er i niveauet 99. Det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger i niveauet 97 som en støttelinie.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden midten af maj og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” på ugebasis i midten af juli, hvilket har været med til at bekræfte den positive tendens i Husqvarna-aktien.

Momentum bevæger sig vandret, hvilket indikerer, at hastigheden er aftagende, hvilket kan være et advarselssignal. Afvent udviklingen.

SAAB med salgssignal

SAAB-aktien etablerede et salgssignal i Bollingerkanalen for fire uger siden. Jeg holder aktien i min Millionærklub-portefølje, indtil jeg har set regnskabet på onsdag. På dagsniveauet er der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen for 2 dage siden.

Men den overordnede tendens har været faldende siden juli, hvor aktien toppede i 290. I dag handles aktien i niveauet 265. De glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 268 som en modstandslinie.

På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 255 som en støttelinie. Overordnet ligger kursen fortsat i en stigende tendens med en bund i maj, juni og en mulig bund ved månedsskiftet september/oktober samt en top i juni og juli/august.

Konsolidering i aktiekursen har fået de tre indikationsmodeller til at tabe hastigheden, og RSI har
ramt 40. Nærmeste modstandsniveau er ved 295 og herefter i niveauet 345, mens der er støtte i niveauet 240
og herefter i niveauet 200. Hold øje med regnskabet i denne uge.

Munters Group er med regnskab på torsdag

Munters Group gik på børsen i 2017, og frem til årsskiftet 2018/19 var kursen i en sivende tendens. Kapitalfondene vil sælge deres andel og samtidig forsvandt overskuddet. I 2019 køber FAM AB en større ejerandel af Munters Group og kontrollerer nu selskabet.

FAM AB er ejet af de Wallenbergske stiftelser: Knut og Alice Wallenberg, Marianne og Marcus samt Marcus og Amalia.
Siden 2019 har aktien været i en stigende tendens kun ødelagt af corona-udbruddet. Siden har aktien været i en stigende tendens.

På dagsniveauet er Bollingerkanalen gået i salg for fem dage siden, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 68 som en støttelinie. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 58.

De tre indikationsmodeller toppede i slutningen af juni og har været i en faldende tendens. RSI ligger i niveauet 66.
Nærmeste modstandsniveau er ved 80 og herefter i niveauet 85, mens der er støtte i niveauet 64 og herefter i niveauet 58.

Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen. Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede virksomheder.

LÆS OGSÅ: Teknisk Set: 3 grønne aktier fortsætter på bølgen

LÆS OGSÅ: Teknisk Set: Her ser udviklingen betænkelig ud