Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: Holder farten i autodele?


Inflationsspøgelset har ramt aktiemarkedet og med de seneste amerikanske inflationscifre over 4 pct. har det gjort et par af markedsdeltagerne nervøse, hvilket har været med til at sætte markedet i svingninger.

I den kommende tid er det nøgletallene, som er med til at bestemme retningen, da regnskabssæsonen er ovre. Jeg har i den Teknisk Set valgt at se på autodele, og spørgsmålet er, hvad sker der med branchen, når det nu er svært at skaffe chips til nye biler.

Autoliv: Kan trenden holde?

Siden juli har Autoliv-aktien været i en stigende tendens, men de sidste par uger har aktien mistet farten og er handlet ned under 850. Faldet i aktiekursen betyder, at der er ændret signal i aktien på dagsniveauet. Bollingerkanalen er gået i salg og de glidende gennemsnit er brudt oppefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Death Cross” på dagsniveauet.

På ugebasis holder de positive signaler endnu. Bollingerkanalens nedre støttelinie er i niveauet 800 og det samme er det lange glidende gennemsnit på 24 dage.

Den aftagende hastighed i kursudviklingen, der har været i maj kan endnu ikke ses i Momentum på ugebasis, mens RSI har reageret med det samme og har ramt 60. Nærmeste støtteniveau er ved 750 og herefter i niveauet 700, mens der er modstand i niveauet 900 og herefter i niveauet 1000. Aktien er på kandidatbænken.

Veoneer i en faldende tendens

Veoneer har været i en faldende tendens efter topformation i februar, hvor aktien blev handlet i 250 og i fredags lukkede aktien i 187,9. Bollingerkanalen på dagsniveauet etablerede sit første salgssignal i februar og siden har Bollingerkanalen etableret nye salgssignaler 3 gange frem til i fredags. De glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” allerede ved månedsskiftet februar/marts og har siden været i en faldende tendens.

På ugebasis etablerede Bollingerkanalen salgssignal i slutningen af marts og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis.

Momentum har været i en faldende tendens siden midten af februar, hvor modellen toppede. RSI toppede i slutningen af januar i niveauet 80 og ramte 37 i begyndelsen af maj, men har nu rettet sig og har ramt niveauet 40.

Nærmeste støtteniveau er 160-170 og herefter i niveauet 140, mens der er modstand i niveauet 240- 250 og herefter i niveauet 330. Tag aktien med på din kandidatbænk.

Hexpol i ny all time high

På dagsniveauet er der etableret salgssignal i både Bollingerkanalen og i de glidende gennemsnit for Hexpol-aktien. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Death Cross”. Men overordnet har aktiekursen fortsat stigence tendens.

De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et ”Golden Cross” i slutningen af september og Bollingerkanalen gik i køb i slutningen af august. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 96 og Bollingerkanalens nedre kanallinie er i niveauet 98 som en støttelinie.

De tre indikationsmodeller på ugebasis har alle etableret en topformation. RSI er gået fra 80 til 74. Momentum har ligeledes en faldende tendens og der er etableret en topformation i modellen.

Der er et mindre ”gap” i niveauet 101,1-101,65 og nærmeste støtteniveau er ved 90 og herefter i niveauet 80, mens der er modstand i niveauet 115 og herefter i niveauet 130. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Lau Svenssen: Fem scenarier for aktierne i 2021-22

Læs også: Lau Svenssen: Uro og forvirring på børserne