Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: Regnskaber kommer


Jeg har i denne uge valgt at fokusere på de første regnskabsaktuelle selskaber.

Markedet har rettet sig i ugen, der er gået i det kinesiske Evergrande og brød ikke sammen som markedet frygtede. Der vil forsat været fokus på, hvordan opkøbsprogrammet skal rulles tilbage i USA og måske i Europa. Men det helt store spørgsmål er, hvad energien koster i Europa denne vinter og hvor meget det kommer til at påvirke økonomien i Europa både for virksomheder og private.

H&M: Reound på vej?

Efter at være faldet tilbage i niveauet 170 fra 215-220 i foråret ser der ud til på dagsniveauet, at H&M-aktien igen er ved at sætte fart.

De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra (hvilket giver et positivt billede af situationen i øjeblikket) og der vil blive etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-4 dage.

På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i midten af juli. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra i denne uge, og den øvre kanallinie i Bollingerkanalen er tæt på at blive brudt. Sker det og kursen holder sig over linien ugen ud, er der etableret et nyt købssignal i modellen.

Den positive tendens i aktiekursen trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver et positivt billede af situationen i aktien. RSI har ramt 30.

Nærmeste modstandsniveau er ved 195 og herefter i niveauet 210, mens der er støtte i niveauet 160 og herefter i niveauet 130. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Tryg: Er konsolideringen ovre?

Tryg-aktien har siden 2020 bevæget sig vandret i niveauet 135 - 160. På dagsniveauet har der været salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Aktiekursen var nede og teste støtteniveauet 150. Et støtte- eller modstandsniveau er, at aktien er testet en eller flere gange. 150 blev testet i maj, marts og april samt i januar og februar, og det er både som støtte- og modstandsniveau.

På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra af den faldende tendens i kursen, og der vil i løbet af 2-3 uger etableres et ”Death Cross” på ugebasis.

Der er en faldende tendens i både Momentum og RSI på ugebasis. Men i RSI ser det ud til, at en bundformation er under etablering. RSI har ramt niveauet 40.

Nærmeste modstandsniveau er ved 162-165 (som var et modstandsniveau i august, januar og oktober og herefter i niveauet 175, som var en top i juli 2019). Men ser er støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 135, som blev testet i marts, november/december og maj/juni 2020. Aktien er lidt presset teknisk og ser ikke ud til at skulle købes endnu.

Industrivärden i nedtrend

Industrivärden-aktien testede niveauet 340-350 tre gange i år. Første gang var i april, anden gang var i juni og tredje gang var i august. Siden er aktiekursen faldet tilbage til niveauet 280, som var et støtteniveau i februar. Allerede i midten af august etablerede de glidende gennemsnit på dagsniveauet et ”Death Cross” og i starten af august etablerede Bollingerkanalen et salgssignal.

På ugebasis er der også etableret salgssignal i Bollingerkanalen i slutningen af august og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et ”Death Cross” i slutningen af august.

Faldet i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på ugebasis etablerede en topformation i april og har været faldende lige siden. RSI har ramt 11 og aktien er meget oversolgt på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 260 og herefter i niveauet 230, mens der er modstand i niveauet 315- 320 og herefter i niveauet 330. Hold øje med en rebound.

Læs også: Lau Svenssen om interessant råvare-aktie: Den høje udbyttebetaling er en glimrende egenskab

Læs også: Morten Springborg: Tid i markedet er vigtigere end markedstiming