Vi lever i en verden, hvor tilgængeligheden af information og afhængigheden af digitale og sociale medier bliver mere og mere udbredt. Dette gør os grundlæggende mere utålmodige, for vi skal reagere og have umiddelbar tilfredsstillelse. Vi værdsætter den øjeblikkelige belønning og tilsidesætter i stigende grad langsigtet tænkning og planlægning. At vente med spænding på næste uges TV-serie er total gammeldags, når man i dag kan streame alle afsnit på en gang. Og det er efterhånden ikke ualmindeligt at være afhængig af at få ”likes” på sociale medier, eller af at have mobilen ved hånden hele tiden og 'være på' nat og dag.
Kortsigtede investorer
På aktiemarkederne ses disse effekter i at den fundamentale langsigtede investeringsdisciplin er i tilbagegang og i dag blot udgør 10 pct. af den samlede markedsomsætning, mens kvantitative strategier, passive ETF’er og hedging strategier udgør langt den største del af den daglige omsætning. Konsekvensen har været, at den gennemsnitlige investeringshorisont for aktieinvestorer på blot ti år er faldet fra 7,5 år til i dag at være knap seks måneder. (jf. New York Stock Exchange and Refinitiv, dec.2020). Dette er sket samtidig med eksplosionen til tilgængelig information (hvilket ikke må sammenblandes med viden), som flere og flere føler, de skal reagere på.
Ikke mindst er selskabsanalytikeres fokus i stigende grad rettet mod de kommende kvartaler frem for at forstå udsigterne og relevante samfundstrends over de kommende 5-10 år. Et eksempel kan være betalingsselskabet Visa, hvor 42 analytikere har et estimat for 2021 indtjeningen for selskabet. Men når man kigger 5 år ud i fremtiden, er der 0 analytikere, der har et estimat for selskabets indtjening, dette til trods for at langt størstedelen af selskabets værdi kan henføres til den langsigtede indtjening efter 5 år, og ikke til hvad der sker de næste par år.
Et andet eksempel på fornuftsstridig kortsigtet tænkning er, at den gennemsnitlige ESG-fond, der investerer i miljøets og samfundets langsigtede interesser, blot har sine aktier i porteføljen i gennemsnit 2,5 år (jf. Mercer and the Generation Foundation, feb. 2017). Dette synes at være i modstrid med – ikke blot samfundets langsigtede interesser – men også ift. de fleste langsigtede aktivejere, der har brug for at optimere afkastet over en 15-30-årig tidshorisont. Så når du overvejer at investere i fonde, der påstår de er ESG fokuserede, bør du undersøge, hvor lang tid fonden i gennemsnit ejer sine aktier. Måske er der mere ”green-washing” i fondens strategi end reel fokus på at gøre verdenen mere bæredygtig.
Læs også: Lau Svenssen: Turbulensen på aktiemarkedet er knap nok begyndt
Kortsigtede selskaber
Vi ser også en stigende kortsigtet adfærd fra selskabernes side, der kan illustreres ved den gennemsnitlige ansættelsestid for administrerende direktører. Flere undersøgelser viser, at den gennemsnitlige ansættelsestid for en administrerende direktør i store amerikanske selskaber er faldet fra omkring seks til syv år for et årti siden til ca. fem år i dag. I mange selskaber er ledelsen under eksternt pres for at levere resultater på kort sigt. Derfor prioriterer selskabsledelsen kortsigtede kapitalafkast, aktiekurs og opnåelsen af kvartalsvise indtjeningsprognoser, der således bliver vigtigere end langsigtede, strategiske mål. Denne adfærd medfører lavere værdiskabelse på lang sigt.
Analyser fra bl.a. ”Focusing Capital for The Longer Term” (FCLT, dec. 2019) viser, at for høj udlodning af kapital er en faktor, der kan lede til lavere langsigtet værdiskabelse. Selskaber bør returnere overskydende kapital til aktionærerne, men dette bør ikke ske på bekostning af investeringer og manglende udnyttelse af fremtidige vækstmuligheder.
Historien viser, at der på langt sigt er meget få selskaber, der kan skabe attraktive afkast og kontinuerligt opretholde disse. Således viser en undersøgelse fra McKinsey (2017), at selskaber med en langsigtet kultur og strategisk tænkning har 36 pct. højere indtjening end selskaber, der agerer mere kortsigtet målt over en 15-årig periode. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv viser analysen, at der alene i USA under visse forudsætninger kunne skabes én million flere jobs årligt, hvis alle selskaber tænkte langsigtet. I denne forbindelse er det interessant at konstatere, at fondsejede selskaber som gruppe langsigtet har givet højere afkast til investorerne end aktiemarkedet generelt, og den grundlæggende årsag hertil er nok, at disse selskabers ledelser ikke er underlagt kortsigtede krav om afkastoptimering, da ejerne typisk tænker superlangsigtet. En mere langsigtet tilgang rimer også perfekt med hele bæredygtighedsagendaen, hvor selskaber, der grundlæggende tænker langsigtet, også tænker ansvarligt. Det lange seje træk belønnes både set i samfundsmæssigt såvel som i et investeringsmæssigt perspektiv.
Vi tror, at en bedre vej til merafkast inkluderer en længere tidshorisont på ens investeringer frem for at kaste sig over kortsigtede handelsstrategier. Målt på daglig basis er afkastforskellen mellem de gode og dårlige selskaber minimal, mens spredningen ved en 10-årig horisont vil være ganske tydelig. Man bør fokusere på de enkelte selskabers indtjeningsevne minimum fem år frem, for derved at kunne teste holdbarheden af forretningsmodellen bedst muligt. Og man bør have disciplin til at kunne skelne skidt fra kanel i den daglige informationsstrøm – hvad der blot er kortsigtet informationsstøj, og hvad der er vigtig langsigtet viden.
Albert Einstein skal have sagt, at Compounding (renters rente-princippet) er den stærkeste kraft i universet. Det er den langsigtede indtjeningsudvikling, som bestemmer det langsigtede investeringsafkast, og hemmeligheden bag succesfulde investeringer er at finde i Compounderselskaberne – drevet af den stærkeste kraft i investeringsverden. “Tid i markedet” trumfer ”markedstiming”. En konstant søgning efter Compoundere er en bedre investering, af det vi har mindst af – nemlig tid, end at udtømme ens intellektuelle ressourcer på handel ind og ud af aktier og segmenter i markedet i et ønske om en kortsigtet belønning.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Markedsuro efterlader bitcoin som den nøgne kejser
Læs også: Lau Svenssen: Tid til aktier i energi
finanskommentar
Danske Bank: Renten har toppet - måske
