Den første storm igennem lang tid har netop passeret Danmark. Noget tilsvarende ser også ud til at gøre sig gældende på aktiemarkedet, men her har vi næppe overstået turbulensen med denne uges
vindstød fra Kina’s Evergrande.
Den negative påvirkning fra den kant må vurderes som en del af et sekundært begivenhedsforløb af intern karakter i Kina. Påvirkningen kom fra mediernes selvsving.
Medierne gik amok – de glemte bare forskellen: Beijing kan og vil bestemme udfaldet
For de frie børsmarkeder verden rundt får Evergrande’ skæbne næppe direkte eller væsentlig betydning – det var medierne, som gik amok. De udnyttede (efter måneder med nedtur for selskabet!) chancen for at stille sig selv i centrum ved at lancere spektakulære indslag. En forestående betaling af renter på et obligationslån kunne gå galt, og det ville blive kendt i modsætning til banklånenes håndtering. Fidusen for medierne var, at der var (og fortsat er) tale om
en form for realtids forløb, som kan følges med spænding, som var det en fodboldkamp. Breaking News, Breaking News…. igen og igen. Skriverierne anførte, at det vil kunne udløse en dominoeffekt i lighed med fallitten i Lehman Brothers i 2008 osv. Aktørerne i børsmarkedet åd det råt, og der opstod en kraftig rystetur på aktiebørserne verden rundt.
Læs også: Derfor er der gang i den danske aktiefest
Kina (læs: Regeringen i Beijing) ønsker at passe sig selv. Landets voksende økonomi har begrænset eksponering udadtil i finansiel sammenhæng. Statsmagten kan selv styre forløbet omkring kollaps/overlevelse for landets egne koncerner. Risikoen er reelt kun, at magthaverne kan fumle i en sådan håndtering, så noget går galt, men det sker næppe. Kina er ikke vant til kapitalistiske kriser.
I Kina foregår der en ”rebranding” af Kommunistpartiet med fokus på fælles folkelige værdier og gammelt ideologisk tankegods. Rundturen ser bare ud til at være nået frem til en ny gruppe af neokapitalismens førende, kendte selskaber og personer, de såkaldte Tycoons. Der er næppe stor velvilje til at holde hånden under storkapitalistiske firmaer. Partiets ledere ønsker at markere deres suveræne lederskab, som alle landets indbyggere (stor som lille) anvises at respektere i dyb ydmyghed. Tilbage til arbejdet, og ud med dekadent vestlig forbruger- og underholdningskultur.
Jeg er kun iagttager af forløbet, men nogenlunde sådan ser det ud: en shakeup (peptalk) for at få ny disciplin og dynamik. Væksten i Kina skal øges og ikke afspores. Partiet skal have æren.
Corona trækker lange spor i Europa og USA
Corona er i det kollektive, statsdirigerede mediebillede (italesættelsen) ved at blive faset ud som ”tidens emne”. I stedet er den smitsomme epidemi nu nedtonet til at være en ”normal sygdom”. Det ligner klassificering og omtale orkaner i USA. Når de drosler ned i styrke, bliver det stærke storme. Omkring corona er sandheden dog vanskeligere at iagttage, måle og vurdere. Det ser omsider ud til at blive erkendelsen af virkeligheden efter 1½ års modforanstaltninger, nemlig at vi ikke kan gøre ret meget ved epidemien end at øge renlighed og omtanke indtil den er raset ud.
Selv den bedste vaccine ser ud til at miste effektiv virkning inden der er gået 12 måneder, hvilket er uacceptabelt – men det var en blind satsning i håb om at finde en brugbar mirakelløsning. Indtil en bedre udgave bliver lanceret, må vi derfor leve med risikoen for nye bølger af Corona i en eller anden mutation. Corona vil trække spor lang tid fremover. Det gælder den resterende tid før sygdommen er helt overstået globalt, det gælder påvirkning af helbred og trivsel pga. 1½ års nedlukning, det gælder følgevirkningerne af nedlukningerne på økonomien (større statsgæld = kommende skatteforhøjelser), tab af arbejdspladser i virksomheder, højere inflation, problemer med vareflow’et (må formodes at fortsætte til og med Q1/2022) og et muligt folkeligt opgør/oprør omkring statsmagtens (politikernes) håndtering af Corona med indgreb/overgreb mod os borgere.
Det sidste kan let brede sig til en konfrontation omkring misbrug ved bevidst forfordeling af egne venner.
Læs også: Nordnet om Evergrande: 'Jeg tror det var et forvarsel'
Et andet og mere indviklet spørgsmål er de - utrolige – følgevirkninger, som blev sat i gang (boom i boligpriser med enorme kapitalgevinster til ejerne). Efterspillet kan blive voldsomt. Derfor søger den politiske del af magteliten, som er ansvarlige for denne redelighed, naturligvis at undgå enhver diskussion om det. Påstanden er den almindelige ligegyldighed: det kunne bare ikke være anderledes. Men det er forkert.
Besynderlig nok er sammenligningen Danmark-Sverige hørt op. Forsyningsproblemer og inflation er følgevirkninger I tiden med nedlukninger er der gået kuk i varekæderne. Det har ført til direkte vareprisstigninger såvel som et gevaldigt løft i priserne på transport, altså endnu mere. Sidstnævnte indebærer tilsyneladende en forstærkende effekt på kort sigt, idet afskibning af eksportvarer udskydes i håb om fald i prisen på fragt. Balladen afspejler økonomiens stramme og effektive struktur, hvor de politiske orkestrerede nedlukninger bragte alting ud af ligevægt. Små lagre har været en del af moderne ledelse igennem mange år, men lagrene kan jo også blive for små. På det punkt ser det ud til, at vi i øjeblikket rammes af en forsinket mekanisme, idet virksomheder i første omgang søgte at improvisere og sno sig bedst muligt. Det gav et pusterum, men nu er der så ikke mere hjælp fra sådanne tiltag.
Læs også: Evergrande: Kinas myndigheder forbereder sig på "storm"
Mit gæt er, at forsyningskæderne fortsat vil være ramt af unormale huller vinteren over. Q1 vil også være belastet. Til foråret i Q2 burde næsten alt være bragt tilbage til normale forhold.
Konsekvensen i form af prisstigninger ser derimod ikke ud til at blive rullet baglæns. Man giver ikke en velfortjent indkomstforbedring fra sig frivilligt. Det fremgår tydeligt, at udbyderne benytter efterspørgselspresset til at skubbe priserne opad og dermed forbedrer de bruttoavancen. Tilsvarende er der ingen accept af at absorbere højere inputpriser, så regningen sendes straks videre inklusive en højere avance til en selv. Hurra, hvor det går. USA har et mere klart gennemslag af prisstigninger end EU.
Inflationsniveauet er på ca. 5 pct., og det vil næppe droppe som en sten men glide langsomt ned mod muligvis 2—3 pct. for 2022 som helhed. Konsekvensen må blive opadgående pres på renterne. EU er mere dvask end USA, men strukturen er den samme.
Energiproblemer – en ny faktor
Olieprisen kravler opad, og det afspejler stigende aktivitet alle steder. Et helt uventet sted er der imidlertid ved at komme alvorlige problemer, og det drejer sig om naturgasforsyningen i EU. Importen fra Rusland har været alt for lav, så den normale opfyldning af lagre før vinter har ikke kunnet finde sted.
Prisen på naturgas er steget voldsomt som en foreløbig konsekvens. Naturgas er et marked med voksende betydning som følge af omstillingen til mere miljøvenlig fossil energi, hvor naturgas er den bedste mulighed. Samtidig er der begrænsede muligheder for at kompensere lave leverancer fra Rusland, idet transporten foregår via allerede udnyttede pipelines og import via LNG-gastankere udgør en begrænset mulighed pga. få ledige skibe og manglende ekstra
kapacitet i importterminalerne. Høje priser på naturgas forplanter sig nu til prisen på elektricitet og varme. Det kan blive en dyr vinter, og borgerne vil blive ramt direkte på pengepungen. Der er ingen kære mor.
EU kan stå over for et alvorligt problem, hvis Putin-Rusland er parat til at bruge gasforsyningen som et pressionsmiddel. Udviklingen skubber samtidig direkte til inflationen. Borgeren vil blive konfronteret af merudgiften, som dermed kan få en politisk vinkel omkring utilfredshed og modstand mod den endnu dyrere grønne omstilling, som vil følge efter. Ikke godt.
Det afgørende for nervøsiteten er All Time High priser på aktier og boliger Der er således en hel række negative forhold, som skal overvindes, men de Corona-relaterede spørgsmål er trods alt udtryk for begyndende fremgang. Det gælder dog ikke de ubetalte regninger i form af statsunderskud ved nedlukningerne og udfaldet af et forestående opgør med magteliten om ansvaret for Corona-håndteringen.
Kina-udfordringerne må og vil de selv klare, så her gælder det bare om at være tilskuer – også for medierne.
Naturgasprisboom er derimod en ny negativ afvigelse, og henset til ønsket om at benytte gas i voksende omfang for at afløse kul og olie er det unægtelig en uheldig situation. Hvis det skyldes politisk dirigering fra Kreml, er den helt gal, for så er der mere ondt på vej – men det vides ikke. Spørgsmålet om årsagen svæver indtil videre i det uvisse, men virkningen er tydelig. Verden bevæger sig atter fremad og aktivitetsniveauet fra 2019 er ved at være genoprettet. Så
mangler vi bare at inddække indkomsttabet i de 1½ år og den vækst som skulle være opnået i den tid, og der er heldigvis mere fart økonomien nu på end normalt.
Problemet ligger i boom’et i priserne på aktier og fast ejendom, som brusede afsted opad under Corona-nedlukningerne. Værdiniveauet er kommet langt foran realiteterne, som halter bagefter. Det gælder i særdeleshed de ekstremt høje børsværdier for USA’s IT-aktiesegment med FAANG+selskaberne i spidsen.
USA er langt foran EU angående kursniveauets højde og en aggressiv adfærd blandt aktørerne på børsmarkedet. USA står forrest og vil sætte retningen for børsmarkedernes udvikling på kort sigt. Der er udsigt til en sektorrotation væk fra IT-boom-selskaber til mere almindelige former for erhverv. Der er højere amerikanske selskabsskatter på vej (herunder en fælles mindstenorm for multinationale koncerner). Der forestår indgreb for at nedsætte priserne på medicin og medico udstyr. Omvendt skal der pløjes skattepenge ned i infrastruktur og grøn energi, ligesom Biden- administrationen vil uddele beløb til gavn for børnefamilier og andre med særlige behov.
EU står over for en vigtig politisk afklaring i form af valget på søndag i Tyskland. Det peger i retning af en Rød-Grøn koalition og dermed en mere blød økonomisk linje fremover. Vi må forudse et magtskifte i Berlin fra et ønske om et tysk Europa til et europæisk Tyskland, dvs. større enighed mellem Nord og Syd i EU. Det peger i retning af højere rente og en svækkelse af euro mod dollar.
Konklusion
Evergrande må opfattes som en kinesisk udfordring med begrænset betydning for verdens aktiemarkeder. Påvirkningen vil være indirekte i form af frygt og dermed udsalg af aktier for at drosle ned. Det er ikke Lehman Brothers, som kloge journalister gentager hverandre for at frygte.
Renter, skatter og inflation er på vej op, og vil bremse aktiernes optur. EU har høje aktiekurser men niveauet må vurderes som at afspejle fair value indtil renterne rykker op over 2-3 pct. for en 10 årig tysk statsobligation – og det vil vel vare nogen tid. USA befinder sig i risiko for en test af styrken efter det gevaldige børsboom og dermed mulighed for en punktering af IT-megaværdierne.
Turbulensen på aktiemarkedet er ikke forbi men knapt nok begyndt. Åbningen kom bare helt uventet og fra en skæv vinkel, men det er nok mere mediernes skyld pga. deres paniske oppustning.
Læs også: Stjerneforvalter udnyttede aktieuro - disse aktier købte hun
Læs også: Enhedslisten vil brandbeskatte 115.000 danskere - staten får ikke en krone
