Enhedslisten vil brandbeskatte 115.000 danskere - staten får ikke en krone

 

Enhedslistens forslag til en skattereform rummer en række nye skatter målrettet de mest velhavende og vellønnede danskere. Men hvis man står tilbage med det indtryk, at millionærskatter kun rammer en lille, snæver kreds af ultrarige, tager man fejl.

Tænketanken CEPOS har krydstjekket Enhedslistens beløbsgrænser med personregistre i Danmarks Statistik og her er konklusionen klar. Over 115.000 danskere skal aflevere mere til statskassen.

Samtidig lyder det fra topøkonomen Michael Svarer, der er tidligere økonomisk overvismand, at statskassen næppe vil se en eneste krone mere.

Først til antallet »rige« danskere.

»Godt 115.000 danskere bliver ramt af Enhedslistens nye millionærskat, der kommer oven i topskatten, når man runder 1 million kroner. Indkomstbegrebet for den nye millionærskat er inklusiv lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Enhedslisten vil forhøje den nuværende topskattesats således, at jo mere man tjener over en million, desto mere beskattes man,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

For personer, der tjener over én million, forhøjes topskatten med ca. 5 pct. point. For de personer, der tjener over to millioner, hæves topskatten med ca. 10 pct. point og endelig vil personer, der tjener over tre millioner, skulle betale ekstra ca. 15 pct. point i topskat, hvilket øger den højeste marginalskat til ca. 70 pct. I dag udgør den øverste marginalskat 56 pct.

»Der er ca. 92.000 der rammes af den lave millionærskat på 5 pct. Deres marginalskat lander på 60 pct. De 12.000 der har en samlet aktie-, rente- og lønindkomst på 2-3 millioner får en marginalskat på ca. 65 pct, mens dem der har en samlet indkomst på over 3 millioner kr. lander på 70 pct.,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Ifølge professor Michael Svarer fra Århus Universitet vil de højere skatter imidlertid næppe komme fællesskabet til gavn.

»De økonomiske vismænd analyserede det tilbage i 2012, hvor de nåede frem til, at det faktisk stik imod intentionen ville reducere statens indtægter. For det første fordi der ikke er så mange, der rammes, og for det andet fordi den effektive marginalskat bliver så høj, at folk vil søge væk fra den,« siger Michael Svarer til Berlingske og fortsætter:

»Derfor kan det godt vise sig, at det slet ikke giver en indtægt for staten. Jeg synes, der er grund til at være kritisk over for beregninger, der tror, at man kan gøre det, uden at det får nogle konsekvenser.«

CEPOS oplyser, at mange af de højtlønnede har egen virksomhed. Det betyder, at de blot beholder en større del af overskuddet i virksomheden for at undgå højere skat. Lønnen sætter de nemlig selv.

»Forslaget vil have betydelige negative effekter på velstanden. Ud af de 115.000 der rammes af millionærskatten har ca. 40.000 en selvstændig virksomhed. De kan i høj grad selv bestemme, hvor mange nye kunder de vil tage ind i virksomheden. Og det gælder også f.eks. advokater, ligesom læger også selv kan skrue op og med for deres bijob på privathospitaler,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

»Desuden kan danske topchefer vælge at tage et job i udlandet. En millionærskat vil naturligvis betyde en nedgang i disse velstandsgenererende aktiviteter. Man skal tænke på, at vi med 70 pct. får den højeste marginalskat i OECD sammen med Grækenland. Når det tænkes sammen med en aktieskat på 70 pct., så har Enhedslisten leveret opskriften på et kæmpe velstandsdræn,« siger Mads Lundby Hansen.

Læs også: 'Jeg ville elske at blive betalt i krypto'

Læs også: Stjerneforvalter udnyttede aktieuro - disse aktier købte hun