Henter kommentarer

Lau Svenssen om interessant råvare-aktie: Den høje udbyttebetaling er en glimrende egenskab


Råvarepriserne bestemmer dybest set det økonomiske forløb hos et stort mineselskab som Rio Tinto.

Selskabets egen påvirkningskraft består i styring af salgsaftalerne og effektiv/fleksibel drift på kort sigt. Det afgørende punkt er evnen til langsigtet at disponere klogt omkring kapacitetsindsatsen, og det gælder varetyperne, koncessionsforhold, politisk risiko og evnen til at ekspandere i perioder med gunstige muligheder og lave priser hos leverandørerne (fx FLSmidth), altså timing.

Det er jo ikke raketvidenskab at sprænge klipper itu, grave løs i åbne miner og knuse det udvundne materiale fulgt af frasortering af spild. Miner under jorden udgør en større udfordring, og om få år skal man formentlig ud på havet for at hente materialer op til den grønne omstilling, som vil kræve er enormt stort input af materialer upfront før afkastet begynder at komme.

Læs også: Strateg advarer: Danske investorer risikerer aktielussing

Prisen på især jernmalm (andelen udgør ca. 75 pct. hos Rio Tinto) har oplevet et boom fra en bund på 40 dollar per ton til en top på 215 dollar, men det skiftede i juli måned til en drastisk nedtur, så prisen nu ligger rundt 120 dollar. Til gengæld er prisen på aluminium kommet med op efter en forsinkelse. Her er man også med qua en andel på 4 pct. af verdens produktion, hvortil kommer salg af bauxit og alumina, der er de to første trin i procesforløbet.

Økonomisk er udviklingen i første halvår intet mindre end fantastisk. Næsten hele fremgangen kommer fra højere priser, og da omkostningerne har været under kontrol ryger de ekstra beløb næsten lige igennem og ender som driftsoverskud. Det ligner fuldstændig mekanikken i et rederi med højere fragtrater. Oliebranchen kan også opvise den slags, men her skrider udgifterne ofte og i mange lande er der progressiv beskatning, som reducerer gevinsten for det private olieselskab.

Læs også: Renterne stiger efter flere strammesignaler: Her er forklaringen

Det har aldrig gået bedre for selskabet, men de udvundne mængder er ikke vokset væsentligt. Det er en form for advarsel om struktursammenhængen i årets indtjeningseventyr. De tre store udbydere af jernmalm (Rio Tinto, BHP, Vale) har formået at hive fordelen hjem fra boom’et i råvareprisen. Det er lykkedes takket være deres stærke forhandlingsposition over for stålværkerne. Mineselskaberne sikrede sig for år tilbage en korreleret salgspris på jernmalm i forhold til stålprisernes udvikling.

Råvarepriserne påvirkes af spekulation

Udsvingene i råvarepriserne er af natur i sig selv særdeles svingende (volatile). Metaller er dog mindre følsomme end landbrugsafgrøder og olie, som har et løbende flow i tilgang/forbrug og begrænsninger omkring mulighed for lagring. Derfor kan der let opstå mangelsituationer, som så udløser voldsomme hop ad i prisen. Det samme kan indtræffe for specielle metaller med lavt volumen og afhængighed af få miner. Den mekanik vil få voksende betydning i de kommende år pga. skiftet til en storstilet grøn-elektrificering. Perspektivet er udsigt til decideret mangel på sjældne jordarter, nikkel og muligvis også kobber - og dermed højere priser.

Læs også: Forudsigelse: Dette vil ændre sig for danske banker

Den finansielle indflydelse på råvarepriserne kommer og går, da den styres af jagt på chancer for profit ved store prisudsving. Parallelt med aktieopturen, der startede i april-maj 2020 umiddelbart efter nedlukningerne pga. Corona, har råvarepriserne oplevet et gevaldigt boom. Det ebbede dog ud i Q2 i år for de fleste råvarers vedkommende. Jernmalm toppede i begyndelsen af juli måned på 215 dollar og er siden faldet voldsomt til en pris på nu 121 dollar pr. ton.

Det er bemærkelsesværdigt, at nogle landbrugsafgrøder og fødevarer fortsat ligger på et meget højt prisniveau, hvilket også gælder olieprisen, som trods angreb med test nedad, ser ud til at fortsætte højere op. Omvendt er dampen gået ud af ædelmetaller, som er et investeringsorienteret marked. Kobber har også haft et setback men fastholder alligevel et højt niveau. Det er så blevet fulgt op af en forsinket optur for prisen på aluminium. Her kan stigende elpriser forstærke denne udvikling.

Formentlig har hedge funds og lignende kortsigtede aktører med stor risikoappetit og profitønske været anførere i denne råvarespekulation igennem 12-15 måneder. Opturen i priserne er altså blevet boostet af tilførsel af enorm (midlertidig og spekulativ) købekraft. De satsede helt rigtigt på et løft i priserne på råstoffer i takt med genåbningen efter Corona-nedlukningerne, og de fremskyndede dermed en optur i disse priser. Til gengæld ser det ud til, at de allerede har trukket sig ud igen i vid udstrækning og hjemtaget gevinsterne. Det er formentlig årsagen til det setback i Q3, som har ramt en række råvarepriser (bløde som hårde). Olie og andre former for energi er undtagelsen.

Jeg vil fremsætte den hypotese, at finansiel spekulation har fremskyndet og overdrevet opturen i priserne på råvarer, som så er fulgt op i Q3 i år af neutralisering af disse lange spekulative positioner ved take profit salg. De aggressive First In-First Out aktører har skubbet voldsomt til den basale og normale balance i markedet frembragt af de permanente aktører, som faktisk ønsker levering af de pågældende råvarerne som enten køber eller sælger. De prøver blot at udnytte/beskytte deres virksomheds behov rent prismæssigt via aftaler med futureskontrakter.

Boom’et i råvarepriserne har givet en interessant sideeffekt ved at skubbe inflationen pænt opad, og det skal/burde nu rulles delvis tilbage – men det er næsten umuligt i praksis, da alle aktører i et marked søger at beholde gevinster opnået ved mere gunstige indkøbspriser. Det er irreversibelt.

Læs også: Morten Springborg: Tid i markedet er vigtigere end markedstiming

Kina-uro kan påvirke mineselskaber som Rio Tinto

Opmærksomheden er i disse uger rettet mod risikoen for en nedkøling eller decideret krise på det kinesiske ejendomsmarked og dermed en opremsning i byggeaktiviteten. Massive investeringer har fungeret som ekstra motorkraft i landets vækstmaskine. Afsætningen til byggesektoren er væsentlig for stålværkerne, og derfor kan underleverandører nede i varekæden som Rio Tinto og andre mineselskaber blive ramt som en følgevirkning. Selskaberne eksporterer jo til Kina - og det er den omvendte struktur i forhold til I-landenes rolle som storimportører fra Kina.

Aktiemæssigt kan Evergrande krisen derfor belaste humøret på kort sigt, men det burde ikke udgøre et alvorligt problem. I stedet kan det blive grundlag for god købschance, hvis børskursen presses yderligere ned af Kina-bekymringer. Som kommende investor i Rio Tinto skal man derfor ikke være for hurtig lige i øjeblikket. Tøv lidt.

Aktien er interessant

Når Kina-risikoen er drevet nogenlunde over, kan Rio Tinto blive en attraktiv placeringsmulighed. Det gælder i særdeleshed, hvis den omtalte hypotese om forstyrrende påvirkning af råvarepriserne fra finansiel spekulation er korrekt. For i takt med genopretningen af den økonomisk vækst efter Corona vil den egentlige trend opad vise sig. Fornyet vækst vil give fremgang i volumen og føre til stigende priser på basisvarer som stål. Hertil skal det tilføjes, at priserne på stål (så vidt vides) ikke er faldet drastisk men er robuste. Derfor burde mineselskabernes afregningspriser til stålværkerne heller ikke være ramt så hårdt, som de noterede priser på jernmalm indikerer.

Afslutningsvis skal det langsigtede perspektiv også inddrages i vurderingen af aktien, som er udsat for et setback i prisen på ca. 25 pct. fra topnoteringen. Ledelsen anføres nu af danskeren Jakob Stausholm. Ledelsen ønsker at følge anbefalinger og henstillinger om ændring i retning af bæredygtig virksomhed med ansvarlig håndtering af de eksterne interessegruppers ønsker og krav. Selskabet bidrager direkte til den grønne omstilling ved at levere de enorme mængder af råvareinput som kræves. Her satser man også på at være med inden for nye former råstoffer (fx litium) såvel som deltagelse i forbedring af metalbranchens høje energiforbrug (CO2 reduktion).

Økonomisk er Rio Tinto stærk ved at være næsten gældfri. Egenkapitalen er på 53 mia. dollar, mens børsværdien ligger på 113 mia. dollar ved en børskurs i USA på 67 dollar. Indtjeningen pr. aktie vil i år ligge omkring 12 dollar, så P/E er nede på knapt 6. Faldet i prisen på jernmalm og til dels kobber kan dog tage toppen af den fantastiske indtjening i Q4, men det er der råd til.

Udbyttebetalingen er høj, og generelt udloddes mindst 60 pct. af overskuddet. Hvis det fastholdes, burde udbyttet for hele året blive på 7,25 dollar. Der er allerede besluttet et interimsudbytte på 3,76 dollar pr. aktie, men hertil kommer ekstra 1,85 dollar pr. aktie uden direkte relation til den løbende indtjening. De gode tider fører også til højere investeringer, idet budgettet for 2021/22/23 løftes med 25 pct. til 7,5 mia. dollar i hvert år.

Rio Tinto ligner en god købsmulighed, så udfordringen består i at time købet så godt som muligt. Bekymringer om Kina kan derfor føre til en gunstig mulighed, hvis det giver aktiekursen et rap over fingrene. Tøv derfor lidt, men glem ikke aktien. Det skal dog lige tilføjes, at aktier i en så stor kaliber (113 mia. dollar i børsværdi) ikke er hurtigløbere. I en portefølje skal de fungere som langsigtede placeringer. På det punkt udgør den høje udbyttebetaling derfor en glimrende egenskab.

Lau Svenssen ejer ikke aktier i Rio Tinto.

Læs også: Lau Svenssen: Turbulensen på aktiemarkedet er knap nok begyndt

Læs også: Lau Svenssen: Tid til aktier i energi