»Ethvert land kan afholde en begivenhed. Hvis Nordkorea vil være vært for noget …«
Sådan lød bare en af flere opsigtsvækkende meldinger fra FIFA-præsidenten, Gianni Infantino, under hans åbningstale for VM i Qatar søndag.
Den schweiz-italienske Infantino har flere gange fået øjenbryn til at løfte sig, og nu er Finans dykket ned i den seneste årsrapport fra FIFA, som afslører Gianni Infantino enorme løn.
FIFA-præsidenten tjente i det forgangne år 2,98 mio. schweizerfranc, svarende til 22,4 mio. kr., viser rapporten. Til sammenligning kunne den amerikanske præsident, Joe Biden, i 2021 fremvise en årsindtægt på knap 3 mio. danske kr.
Den store løn i fodboldverdenen svarer til, at Gianni Infantino hver time under dette års VM tjener 2.600 kr., skriver Finans.
Gianni Infantino har boet i Qatars hovedstad, Doha, siden oktober 2021, og to af hans børn går i skole i landet.
Læs også: Rentehammeren er faldet: 'De højeste renter i mere end et årti'
Læs også: Helt særlig reklame for Louis Vuitton vælter internettet
